Storspillende fransk vanvid

Populær
Storspillende fransk vanvid

Magma var Roadburn-programmets største scoop i år, og det progressive orkester fra Frankrig levede da så sandelig også op til deres kultstatus.     

Kunstner
Spillested
Dato
11-04-2014
Trackliste
Slag Tanz
Félicité Thösz
Mekanik Destruktïw Kommandöh
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Når Magma står øverst på plakaten, så ved man ligesom, at man befinder sig på en særlig festival. Selv i übermusiknørdernes pladesamlinger er det franske überprogressive band fra slut-60'erne langt fra en selvfølgelighed. Bandet, der på kobaïan (bandets eget selvopfundne sprog) og ofte på konceptuel vis angiveligt synger om nomadiske folkeslag og økologiske styresystemer, er blevet stemplet som værende for kosmiske og rollespilsagtige til jazzfolket og samtidig for jazzet til rollespilsfolket. Måske det er derfor, bandet aldrig helt er blevet et anerkendt proghistorisk navn side om side med samtidsnavne som eksempelvis Yes, Genesis og King Crimson. Og det til trods for at de skam - hvad angår famøsitet i hvert fald - burde sidestilles med dem. At de er dem ligeværdige i originalitet og materiale, skal der ikke herske tvivl om. Musikalsk set vil det dog være forsimplende at sidestille dem med de britiske bands fra samtiden, eftersom der som nævnt er noget anderledes jazz-kosmisk over Magma. At kalde dem en progressiv udgave af Sun Ra er ikke helt ved siden af.

Det aparte kunstneriske centrum for Magma finder man bag trommerne, hvor Christian Vander sidder placeret, også kaldet Mr. Magma. Det var Vander, der i '69 stiftede bandet, og det er Vander, som lige siden har skrevet det herlige polyrytmiske delirium, der definerer Magmas musikalske signatur - et delirum, der i øvrigt fortsat jævnligt udkommer på diverse livealbum samt med længere mellemrum også på nye studiealbum. Til efteråret skulle næste kobaïanske opus således være på trapperne, og den plade fik man en god 20 minutter lang smagsprøve fra som åbning på koncerten på Roadburn.

'Slag Tanz' er titlen på den nye sang, eller komposition om man vil, der så igen egentlig ikke er mere ny, end at den tidligere er udgivet på en officiel liveplade. Uanset hvor ny den er, er den absolut suveræn. Mildest talt. Det, der bærer den frem, er æggende korarrangementer, der umiddelbart kan minde en smule om Carl Orffs folkloristiske kompositioner, omend Magma så alligevel ikke er heeeeeelt så episke og svulstige i brugen af dramaturgi i deres arrangementer, som Orff er. At nummeret minder én om Orff, kan også skyldes nærværende skribents ikke-eksisterende kendskab til korarrangementer og klassisk musik i det hele taget. Jeg har dog set Terence Malicks 'Badlands' (1973), Oliver Stones 'The Doors' (1991) og Tony Scotts 'True Romance' (1993) tilpas mange gange til at kende Orff - ligesom altså Vander og Magma tydeligvis også kender ham. 

I livesammenhæng består Magma i dag af otte musikere: Vander på trommer, tre sangere (to kvinder og en mand), en på xylofon, en bassist, en guitarist samt en bag det obligatoriske hammondorgel. Der er tale om et ekstremt detaljeret lydbillede med små nuancer fra såvel stemmebånd og instrumenter. Sproget, kobaïan, er desuden opdiget ud fra en præmis om, at det skal virke som et instrument. Det betyder, at der er syntaktiske fraseringer og små detaljer i det opdigtede sprog, der på sin vis er lige så vigtige som eksempelvis en streng på en guitar. Tag ikke fejl: Det er på ingen måde næsom musik, Magma spiller. Der er tempo og energi bag numrene, og sådan blev de også leveret live; fulde af vibrerende musikalitet og æggende liv.

Når Magma fra tid til anden dog alligvel fandt frem til en lavere og mere stille nuanceret stund, da var det nærmest helt uhørt, at små nuancer som disse så tydeligt fandt vej helt ud til sit publikum også på en metalfestival. Det kan man både takke spillestedet 013, der er en gudsbenået gave til alle koncertgængere, for, ligesom man har et dedikeret publikum at takke for det. Det var fantastisk, hvor uhørt suveræn den koncertlyd kom igennem!

Når Magma kan samle en fuld sal foran festivalens største scene, så er det, man ved, at man befinder sig blandt et særligt publikum. Så er det, man ved, at man er på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.