Mød bookeren: Søren Weiss Kristiansen, Epic Fest
I den kommende weekend løber Epic Fest af stablen for tredje gang. Vi har talt med med manden bag projektet, Søren Weiss Kristiansen, om hans rejse fra de første arrangementer til der, hvor han er i dag - i fuld gang med at få de sidste detaljer på plads inden Epic Fest 2025.
Vi sætter i denne serie fokus på bookere bag de festivalprogrammer, vi glæder os til år efter år. Fra de små, lokale festivaler, der alene eksisterer i kraft af ildsjæle til de store og tunge festivaler på musikscenen.
De fleste af årets dage er bookeren den usynlige hånd, der kuraterer et festivalprogram. Men når programmet offentliggøres, og billetterne sættes til salg, er resultatet af det hårde arbejde synligt for alle. Festivalbookeren er en person, som alle har en holdning til. Enten har bookeren valgt det helt rigtige eller det helt forkerte.
Nu lader vi hovedpersonen komme til orde og give festivalgængeren et indblik i de overvejelser, erfaringer, oplevelser og evner, der tilsammen udgør “Bookeren”.
Søren Weiss Kristiansen, der til daglig står bag Nightcrawler Management, Blastbeast.dk og Wacken Metal Battle, fortæller her om sin rejse fra ivrig ildsjæl med noget på hjerte til et liv som selvstændig booker og manager for bands.
Hvorfor blev du booker?
– Det er egentlig kommet lidt efter lidt. Jeg har aldrig sat mig ned og tænkt: NU vil jeg være booker. Jeg laver mange forskellige ting, hvor booking så er blevet en del af det jeg laver, fordi jeg så muligheder i det.
Men i bund og grund handler det om en lyst til at skabe oplevelser. Oplevelser ikke mindst for mig selv, for de bands jeg booker og for publikum. I stor grad handler det om drive. Det er i hvert fald ikke p.g.a. pengene, for så havde jeg lavet noget andet. På metalscenen herhjemme er jeg nok mest af alt blevet en blæksprutte med mange forskellige hatte. Én af disse hatte er så booking, hvor jeg også har en fod i management, promotion, grafisk design og idéudvikling af events.
Hvordan blev du booker?
– Det er mere eller mindre kommet løbende. Lad mig starte med at sige, at jeg ikke har en bookingmæssig uddannelse. Jeg har en bachelorgrad i medievidenskab med music management som tilvalg fra SDU, samt en multimediedesign-uddannelse fra KEA. Herefter blev jeg ansat direkte på Target Records, hvor jeg var i 5 år, inden jeg startede mit eget managementfirma Nightcrawler Management, som jeg har i dag.
Alt hvad jeg laver med musik professionelt i dag blev mere eller mindre kickstartet sammen med min makker Alexander Kolby, da vi lavede Blastbeast.dk i 2011. En blog, der tog udgangspunkt i det personlige skriv, mere end et egentligt musiksite med plade- og koncertanmeldelser. Da Blastbeast i 10’erne var på sit højeste skrev vi flere artikler dagligt. Det var sindssygt inspirerende. Vi knoklede benhårdt, og vi sugede erfaring til os. Jeg anede ikke, at det var muligt at tage ”gratis” til koncert for at skrive om det. Det var en helt ny verden, der åbnede sig.
Muligheder, der også gav mig et styrket netværk. At jeg kunne udvide mit netværk igennem denne blog, betød alt for mig. Det kan jeg se i dag. Det er det, jeg lever af nu. Hele det netværk, jeg byggede op i den periode igennem ekstremt hårdt arbejde, med spandevis af møder, rejser og skriverier, er folk fra branchen i ind og udland, jeg den dag i dag arbejder professionelt sammen med. Blandt andet også på bookingfronten.
Var det ikke for Blastbeast.dk, ville jeg ikke lave det jeg gør i dag. Om det så er management, Epic Fest eller Wacken Metal Battle. Meget tidligt i Blastbeasts levetid besluttede Alexander og jeg os for, at vi med bloggen ønskede at præsentere en håndfuld nye navne på den danske metalscene. Vi er begge flasket op med Roskilde Festivalen og elsker og deler fortsat deres vision om hele tiden at kunne præsentere det nye på scenen. Så i 2012 søsatte vi The New Shit. En tre-trins-raket for nye, upcoming bands, hvor vi hver anden måned udvalgte et nyt band, som fik en præsentation på bloggen og blev spillet i Sort Søndag. Når året var omme samlede vi de 6 navne til en stor showcase i Pumpehuset i januar.
New Shit Showcasen var startskuddet på mit bookingeventyr. Det blev en stor succes. Vi var med til at skyde bands som Baest, Bersærk, IOTUNN, Møl og Eyes ud over rampen som nogen af de første. Jeg havde godt nok booket shows for mit eget band i lang tid før det. Men det var med denne showcase, at jeg for alvor fik taget hul på alt i forbindelse med planlægning og opsætning af en større showcase. Med alt, hvad det hører sig til af produktionsplaner, backline-rider, backstage- og artistforplejning. Pumpehuset og deres hold var og er fortsat en fantastisk samarbejdspartner, og jeg elsker at arbejde med folket derinde. Jeg tror vi sidenhen fik afholdt 8-9 showcases med The New Shit, inden vi valgte under corona at stoppe showcasen. I dag er der nærmest shows med upcoming bands hver weekend i København, hvilket er fedt. Det var bare ikke tilfældet for 10-15 år siden. At en blog lavede en showcase om ny metal var nyskabende dengang. Vi stoppede showcasen, men det gav mig erfaring til alt det, jeg sidder med i dag. Om det så hedder Epic Fest, Wacken Metal Battle, Udgårdsfest eller almindelige bookinger af bands til spillesteder.
Orden Ogan spiller for fulde huse til Epic Fest 2024 (foto: Robin Nilzon)
Hvad er du inspireret af i dit arbejde som booker?
– 110 % passion for musikken eller dét at hjælpe andre frem. For mig er det dét, det handler om. Jeg lever ikke udelukkende af at booke bands. Så derfor betyder det alt for mig, at det, jeg booker og ønsker at sende ud over rampen, afspejler det, jeg godt kan lide. Det betyder, at jeg enten skal kunne lide musikken eller se et udviklingspotentiale. Det er derfor, Wacken Metal Battle (en musikkonkurrence med tilknytning til Wacken Open Air festival, red.) betyder så ufattelig meget for mig også rent personligt. Med Wacken Battle får jeg det samme kick, som The New Shit Showcasen gav mig: at være med til at breake det næste fede navn herhjemme! At vi så kunne hive en flot 3. plads hjem til Lamentari det første år jeg stod som promoter for showet herhjemme, samt en flot 1. plads til Thus sidste år er jo bare et kæmpe sejt plus og viser bare at den danske metalscene gør det forbandet godt i disse år.
Hvordan beslutter du, hvilke bands du vil booke?
– Spoler vi op til i dag, så er Epic Fest blevet et kæmpe fokus for mig på bookingfronten. Her føler jeg virkelig, at Lauge Hede Kjærum (Gimle’s programchef og co-promoter af Epic Fest red.) og jeg formår at skille os ud, når det kommer til festivalbookinger herhjemme. Der har været en åbenlys mangel i flere år på de bands, der sælger fulde huse i Sverige, Tyskland og Finland. Power metallen har nærmest været fy fy på de mere ekstreme metalfestivaler herhjemme, og kun meget, meget få af dem har spillet på Copenhell. Så nu gør vi det, og det virker! Vi sælger billetterne! Vi har et kæmpe hav af spændende navne indenfor den stil, som vi ønsker at præsentere på Epic Fest, hvor flere aldrig har spillet i landet før, og som bare venter på at blive booket.
Er der begrænsninger, som du skal tage hensyn til, når du booker?
– For Epic Fest skal det passe indenfor stilen. Der er selvfølgelig noget økonomi, der skal hænge sammen. Men det er klart, at jo flere billetter vi sælger, jo større er mulighederne også for at booke de større navne. Men vi oplever faktisk, at det ikke kun er størrelsen på bandsne, der sælger. Det er mindst lige så meget det faktum, at vores publikum allerede på år 3 er blevet så dedikeret, at det for mange også handler om, at de kan opleve mindre bands, der nærmest aldrig spiller live. Dét er mindst lige så sejt at kunne præsentere, som de store hovednavne. F.eks er Crimson Glorys og Theocracys første shows i Danmark nogensinde bare et kæmpe fucking scoop på Epic Fest i år!
I hvor høj grad booker du med afsæt i festivalens musikalske profil?
– For Epic Fest gælder det 100 % den musikalske profil. Og den er klar: power, episk heavy metal og melodisk prog. Ren og simpel. Skarp profil.
Oplever du en ændring i musikindustrien i dag i forhold til, da du startede?
–
Det gør jeg faktisk. Her vil jeg trække tilbage til The New Shit showcasen igen. Da vi præsenterede de første navne. Navne, som dengang hed bl.a. Bersærk, Baest og IOTUNN – alle navne, som dengang nærmest ikke havde spillet mere end 4-5 shows inden. Alle bands blev tilbudt at spille udelukkende for transportpenge og mad/drikke. Selv havde Alexander og jeg ikke en krone på lommen. Vi var begge fattige studerende. Men vores oplæg til bandsne var, at Pumpehuset hjalp med at dække transport og forplejning. For så derimod, at bands blev promoveret på bloggen, i Sort Søndag og altså kom til at spille for 400 mennesker i Pumpehuset. Og så fik de jo også lige en koncertanmeldelse i alle respektive danske metalmedier, som anmeldte showcasen i de år. Det takkede de ja til uden yderligere overvejelse.
Jeg tror ikke, vi vil kunne lave det på samme måde i dag. I dag er der en forventning om – også fra de helt, helt nye og uprøvede bands - at hyren skal være fornuftig, før de vil bookes. Og til det må jeg bare sige, er du et helt nyt og uprøvet band, så spil showet, også selvom du måske ikke bliver rig på penge! Du kan ikke forvente at få en krone, hvis du ikke er et band i mellemlaget eller derover. Hvordan skulle et venue eller en promoter vide, om du kan sælge billetter og dermed gøre dig fortjent til en hyre? Spil showet og kæmp dig op! Baest kunne. Bersærk kunne. Så kan dit lillebitte nye band også!
Hvornår er det rigtig fedt at være booker?
– Kort og godt, når alt falder på plads. Når den rigtige booking, som du har kæmpet for i flere måneder, lander. Det er den vildeste følelse. Og så naturligvis når du bevidner, at det værk, du har skabt, får luft under vingerne og tages imod af et forventningsfuldt publikum. Den følelse er nærmest ubeskriveligt fed.
Og hvornår er det mindre fedt at være booker?
– Når et band aflyser. Det er fandme røv! Wind Rose aflyste Udgårdsfest forrige år. Det var fandme nederen. Heldigvis kunne jeg på no time hive Heidevolk op af hatten. Det blev en kæmpe fest på Epic Fest det år.
Hvilken booking er du allermest stolt af?
– I de mindre luftlag er jeg enormt stolt over det, vi gjorde med New Shit Showcasen. At præsentere Baest, Bersærk og IOTUNN på så tidligt et stadie i deres karriere vil jeg altid være stolt over.
Og i nyere tid er det stort – sammen med Lauge – at have præsenteret Blind Guardian ved hele to shows på Gimle, samt Cirith Ungols første og eneste koncert i Danmark . Ligeledes på Gimle.
Lige nu lever jeg højest på at have booket Crimson Glory til deres første, danske koncert. Dette er på Epic Fest. Dén vil jeg for altid være stolt over. Ligeledes er jeg stolt over, at vi har fået Roskilde Domkirkes imponerende pigekor (bestående af 25 korsangerinder) til at optræde til åbningskoncerten med Fabio Lione på Epic Fest i år. Det bliver imponerende at høre det klassiske Rahpsody-materiale med dette kor.
Er der et band, du aldrig nåede at booke før de forsvandt eller blev for store?
– At kunne præsentere Dio på Epic Fest ville være stort. Han ville være det perfekte match. Og så er der jo naturligvis Helloween, Avantasia og Sabaton. Her må tiden vise, om de er for store til Epic Fest.
Hvad er den største chance du har taget?
– Epic Fest. 100 %. Vi tager en kæmpe chance med det her. Men har også en stor nok tro på os selv til, at vi fører det vi tror på ud i livet.
Hvad skal der til for at få succes som booker?
– At satse. Alle vinder på det. Drop at spille sikkert. Ingen vinder på det.
Har du nogle gode råd til bands, der gerne vil spille på din festival?
– Spil sej og episk musik! Og synger du om drager, sværd og troldom er det bestemt et plus, hvis du skal have en chance for at spille på Epic Fest.
Og sidst men ikke mindst: Hvad er den underligste oplevelse du har haft?
– Denne er måske ikke så underlig. Bare en helt utrolig sød historie, som passer godt til stemningen på Epic Fest helt generelt.
I 2024 rejste en japansk power metal-fan – Hiroshi – fra Japan til Epic Fest, som det år blev afholdt i januar. Han var så nervøs for det nordiske vintervejr i januar, at han flere måneder forinden havde skrevet til mig og spurgt hvilken type vintertøj han skulle tage med til en rejse til Danmark i januar.
Han ankommer så til Gimle og har gaver med, i form af spisepinde, til hele kontoret.
Super sød gut!
Et par dage senere har Twilight Force så signing session på Epic Fest. I den periode sendte Twilight Force altid en oppustelig drage ud iblandt publikum under deres koncerter. Det gjorde de også på Epic Fest det år. Til signing session med Twilight Force endte Hiroshi med at komme backstage, hvor han fik udleveret dragen af bandet. Det var i dén grad en meget, meget stolt og glad japaner, der kunne rejse hjem til Japan med tasken fuld af drage.
Et par dage senere efter festivalen i 2024 fik jeg en mail fra ham om, at dragen var kommet sikkert hjem til Japan, og han håbede på at kunne vende retur i 2025.
Og nu – for et par dage siden – siden skrev han igen til mig, at nu var tasken pakket og klar til at rejse til Danmark for Epic Fest 2025. Denne gang igen med gaver til kontoret. Dog ikke spisepinde, men med søde japanske sager, som vi alle ser frem til ;)