Svenskerne indtager landet med Cult of Luna og The Nightflight Orchestra, mens der er nye skiver fra Kamelot, Mystic Circle, Hyperdontia, Redemption og mange andre.
Cult of Lunas frontmand, Johannes Persson, hviler i sig selv. Han elsker uperfektheder, og gør sit bedste for at være et godt eksempel. Han hader idioter og progressiv jazz. Og han skammer sig ikke over nogen af delene.
Gammel kærlighed kan ruste. Men med flid og polering kan den skinne så stærkt som den nogensinde har gjort.
Umeå-sekstetten klapper sit seneste album helt ud med en EP med endnu mere af det samme. Mark Lanegan gæsteoptræder, men er langt fra fordums storhed.
Cult of Luna besøgte Pumpehuset og leverede det, de skulle. Heldigvis havde de medbragt nogen, der ville mere.
De har leget med udtrykket, og de har åbnet lydbilledet op: På deres ottende album lukker Cult of Luna sig om sig selv og lader det være op til lytteren at finde en vej ind. Men hvad nu, hvis der slet ikke er noget derinde?
Store tekniske problemer ramte Cult of Luna der, hvor det gør allermest ondt. I ti minutter måtte bandet lade publikum vente, men kom stærkt igen ved at fremføre sange fra deres store mesterværk.
Vega lagde i weekenden hus til første udgave af post-rock/metal-festivalen A Colossal Weekend. Devilution var til stede om lørdagen, som blev en storslået rejse ind i et mægtigt, voldsomt og introvert musikunivers
Cult of Luna er gode til at rykke ved de faste rammer, som musikbutikkernes stanglakrids ellers har vænnet os til.
Til trods for at det tog Cult of Luna lidt tid at finde frem til deres aggressive ambitionsniveau, så formåede de alligevel at levere en mørk og vedkommende koncert, der tilmed havde Roadburn-publikummet i sin hule hånd.
Nu på fredag står den på mørk metal i Vega. Vi udlodder to billetter til koncerten.
Efter fem år i dvale er Cult of Luna tilbage med et album der forener på fortræffelig vis forener den dystopiske lyd af fremtidens by med Cult of Lunas egen.
Efter små fem års pause vender Cult of Luna tilbage med et veloplagt og melodiøst postmetal-album, der bogstaveligt talt er lige så mørkt som den sorteste afkrog.
