ACW 26: Fredag - Fem fede og én skævert
Fredagen på A Colossal Weekend blev den eneste hele festivaldag for anmelderen, som til gengæld havde fremragende oplevelser med Hyper Gal, Zahn og Cult of Luna. Og knapt så fremragende oplevelser med Thot.
Voksenlivet kom lidt i vejen for denne signaturs ambitioner om en helhedsoplevelse på A Colossal Weekend, men heldigvis nåede jeg at få fredagen med i sin helhed. Og hvilken fredag.
Festivalen har ellers gjort hvad den kunne for at sikre sig, at voksenlivet ikke kom på tværs med et program der for en festival startede forholdsvist sent på dagen. Og præcist kl. 18.15 stod vi klar ved indgangen til Basements mørke hule, hvor belgiske Thot havde fået æren af at være første band i kælderen. Det lovede en masse på studieindspliningerne som det desværre ikke rigtigt kunne holde i virkeligheden. Det blev et par fantastiske numre og en masse ligegyldigt fyld, men det kan du læse meget mere om her.
Der var noget om hypen
Med en meget klar ambition om ikke at gentage den noget beige oplevelse med Blackwater Holylight på Roadburn Festival, undgik jeg behændigt Store Vega, mens køen til den japanske noise/punk duo Hyper Gal voksede. Det viste sig heldigvis at være, fordi dørene til Ideal Bar ikke var åbne endnu, og der var fint med plads på festivalens mindste scene.
Og hvad var det dog vi så? Det var svært at sige, svært at finde sine fødder i og meget svært ikke at elske. Med en blanding af uskyldig og næsten barnlig naivitet i fremførelsen og en noget mere kantet vibe i musikken blev publikum stædig hængende, trods det lidt svært tilgængelige musikalske univers, de to japanske musikere foldede ud. Det var en stærk booking og i skærende kontrast til den meget post-mig-her-og-der, der ellers er et særkende ved festivalen.
Islandsk skældud måtte vige for en sax
Og egentlig havde jeg tænkt mig at jeg skulle se islandske Pthmulhu i Basement. Jeg nåede desværre kun et enkelt nummer, som lød virkelig fedt og tungt på den der islandske måde, før min ægtemand skrev: "Skynd dig til Backengrillen. Det er meget federe end på Roadburn". Og eftersom jeg er en sucker efter en god barytonsax i særdeleshed og Fire! I almindelighed, måtte jeg lige forbi giraffen en gang til for at se, om han mon havde ret. Og sørme så.. 
For hvor Backengrillen mildest talt fremstod noget usammenhængende på Roadburn, hvor de gav en koncert, der blev spillet på 5 forskellige måder, så var fraværet af en ekstra blæser lige præcis, hvad der skulle til for at tingene hang sammen.
Jeg kunne dog godt have ønsket mig flere udskejelser fra Mats Gustafsson på sax - der var masser af plads og vi ved, at han kan. Måske næste gang. Og mens folk forblev i det svenske spor og sev over til Truckfighters på Store Vega, sev vi ned i Ideal Bar til en absolut godkendt omgang kraut. De tyske ekvilibrister i Zahn gav den på alle pedaler (og dem var der en del af) og tog kegler med velspillet, groovy og lækkert kraut fra øverste hylde. Hvorfor de ikke har været en tur forbi ACW’s storesøster i Holland er en gåde af de helt store. 
Livet efter de 40 ... og Cult of Luna
Og så faldt vi i snak. Om livet efter de 50, om Krav Maga og proportionalitetsprincipper i gadeslagsmål. Måske skulle man have været der. Men nuvel. Den gode samtale kolliderede med et stramt festivalprogram og derfor gik jeg glip af Eyes og Shearling. Eyes har med garanti verbalt sparket tænderne ud på de nærmeststående, men Shearling trak slet ikke. Så matematiskinteresseret er jeg heller ikke.
Til gengæld var jeg meget interesseret i Cult of Luna, der gav en fremragende koncert i Holland for et par uger siden. Desværre var lyset ikke heeeeelt så fedt som på 013, men farven var den samme. Koldt, hvidt lys (eller som fotografen hævder: neutralt lys) skabte stadig virkningsfulde silouetter af bandet anført af Johannes Persson med sin usvigelige tæft for at levere et godt show. Det har min kollega skrevet meget mere om her.
Men fordi dagen startede hysterisk tidligt, og var hysterisk travl, så sluttede fredagens løjer også der for mit vedkommende. Næste år tager jeg sgu ferie under A Colossal Weekend, så jeg faktisk er vågen til sidste band.