ACW 26: I kolossal beundring af det svenske triumftog
Cult of Luna forener brutal kraft og melodisk luftighed i en koncert, der beviser, hvorfor de fortsat troner øverst i post-metal-genren.
In the Shadow of Your Shadow
Nightwalkers
I: The Weapon
Finland
Leave Me Here
In Awe Of
Blood Upon Stone
Det ville være det nemmeste i verden blot at gentage min kollegas konklusioner fra, da vi begge så svenskerne for blot tre uger siden på Roadburn. Cult of Luna er en institution i de kredse, og med A Colossal Weekend som lidt af en Roadburn-lillebror, der tilmed også havde Johannes Persson & co. som headlinere, da festivalen første gang åbnede dørene tilbage i 2016, er de da derfor også oplagte på programmet her til 10-årsjubilæet i år.
Denne gang handler det dog ikke, som i 2016, om at skue tilbage på et af deres skelsættende værker. Flere plader har set dagens lys siden da, og deres grundlag er lidt bredere funderet her i 2026.
‘Cold Burn’ er et fortræffeligt eksempel. Åbneren på deres seneste udspil, 2022's ‘The Long Road North’, der også åbner sættet i dag og demonstrerer både den tyngde, den atmosfære og den luft i sangskrivningen, vi kender Cult of Luna for. Brugen af to trommeslagere gør lydbilledet mere massivt, og så er Perssons muskuløse, kontrollerede fremtoning også bare en stærk drivkraft for bandet udadtil. Ikke, at resten af bandet ikke gør sig bemærket, men de gemmer sig bare mere i skyggerne af scenen og udfører det, som numrene afkræver af dem, lader musikken tale sit eget sprog. 
… og det gør så heller ikke spor, når de har så stærkt et bagkatalog at trække fra. Og i aften er der godt i vente til dem, der også kan lide, når musikken får lov at ånde undervejs. Som fx i ‘I: The Weapon’, hvor distortionen skrues ned i en af mellemsektionerne, og melodiøsiteten står mere rent som et alternate take på ‘Disintegration’-era The Cure, eller ‘Finland’-nummeret, der bare altid vil stå ud som en af deres standout-numre, hvor de for alvor fandt deres udtryk på den tyve år gamle ‘Somewhere Along the Highway’-skive. ‘Leave Me Here’ bliver måske lidt for adstadig og moody uden for alvor at folde sig ud, men det rådes der til gengæld bod på i en fortræffelig udgave af ‘In Awe Of’, hvor musikaliteten blomstrer hele sekstetten rundt i baslicks og længselsfyldte melodilinjer, og hvor det dobbelte trommeangreb virkelig kommer til sin ret.
Personligt havde jeg nu gerne set dem bruge de to trommeslagere mere alsidigt, hvor de i stedet i høj grad kører synkront sættet igennem, hvilket da også er effektivt, når tyngden træder tydeligere igennem. Cult of Luna har dog flere styrker end det, men det er så også det primære kritikpunkt for koncerten i dag, der endnu engang viste sig som en tour de force i alt det, der gør Cult of Luna så særlige.
Uagtet de ikke var med til at definere post-metallen i tidernes morgen, så er de usvigeligt i toppen af den tilbageværende del af scenen den dag i dag, og det fik vi så sandelig bevist i dag – lad endelig det gentage sig, når de joiner op med Julie Christmas til en fremførelse af hele ‘Mariner’-pladen på ArcTanGent-festivalen til august!