RF 26: Snigmord for åbent tæppe

Uncle Acid and the Deadbeats vendte tilbage til Roskilde Festival efter, at de for ti år siden blev kastet ud i ingenting med en placering på alt for store Arena. I år viste afstraffelsen sig dog at blive endnu hårdere!

Det er snart 15 år siden, at vi første gang skrev om Uncle Acid & the Deadbeats. Det var i forbindelse med, at englænderne gav koncert på den hollandske Roadburn-festival, der dengang var mekka for den doom/stoner/psych-stil, bandet lagde for dagen. Siden er meget vand løbet under broen, og eneste stabile medlem, der er med fra dengang, er Kevin Starrs, Uncle Acid himself, mens der er blevet skiftet ud i Deadbeats ad flere omgange.

På Roskilde har Uncle Acid & the Deadbeats spillet to gange: I 2013 klokken 3:00 (!) om natten og så i 2016, hvor festivalens arrangører myrdede bandet med en eftermiddagsplacering på Arena – som om man målrettet gik efter at bevise, at rocken er død… Men hvad der sidst føltes som en langsom kvælningsdød, skulle denne aften vise sig afløst af et reelt snigmord. Lagune-scenen var stadig alt for stor – Uncle Acid skulle helt klart have spillet på Fauna, så de cirka 500 fremmødte fyldte ikke meget i teltet, men det var ikke så slemt som i Arena i sin tid.

Her, ti år senere, hvor man sagtens kan argumentere for, at rocken er død, vendte bandet fra Cambridge tilbage til Dyrskuepladsen. Og allerede fra start stod det dog klart, at syreonklen og dødbiderne satsede på greatest hits og ikke deres seneste, eksperimenterende “soundtrack til en fiktiv film”-udspil. Således tog de fat med ‘Waiting for Blood’ efter at være gået på scenen til tonerne af temaet fra ‘The Devil Rides Out’, Hammer-horrorfilmen med Christopher Lee.

Og grebet blev strammet med en formidabelt tonsende ti minutter version af ‘Death’s Door’, og b-horror-film kørende samtidig på bagtæppet. Umuligt ikke at få associationerne til landsmændene i Electric Wizard, men hvor Troldmanden er langt mere beskidt og sludge’t, er Syreonklen straight stoner-rock i Kyuss-ånden. Der er mere tempo og håret tilbage, hvilket især var tydeligt i ‘Crystal Spiders’.

Så kom snigmordet
Men så skete det. Efter den nye sang, der ironisk nok hedder ‘Don’t Let It Control You’, stoppede musikken, og hele bandet stod ud i siden af scenen og snakkede med sikkerhedschef og scenemanagers fra Roskilde. Det tog ti minutter, mens publikum ventede. Så kom en repræsentant fra Roskilde frem på scenen og sagde, at koncerten var slut og mumlede et eller andet, inden Kevin Starrs beklagede og sagde “Apparently we were too loud!”.

Den hårde vind havde kastet lyden af Uncle Acids koncert over mod Gorillaz på Orange, og havde generet Damon Albarn, der tydeligt påtalte det fra scenekanten. Et af vores redaktionsmedlemmer så koncerten og bekræfter, at ja, Uncle Acid var forstyrrende for Gorillaz-koncerten. Vi forstår godt, at Roskilde i kampens hede vælger at prioritere en oplevelse for 50.000 mennesker over en for 500, men principielt er det aldeles forkert, og veteraner i vores redaktion, der har været med på Roskilde har aldrig oplevet noget lignende i de 10+, 20+ og 30+ år, de har været med.

Roskilde har gjort i nælderne
Problemet ligger i den fatale planlægning fra Roskilde. Man ved, at Vestenvind kan forekomme, og det planlægger man (normalt) efter. Man planlægger efter genre, man planlægger efter, om det er Motörhead eller PJ Harvey, der spiller, man ved, hvordan lyder flyder fra en scene til de andre. Vi er stensikre på, at Roskilde tester den slags, og vi har 100 procent tillid til, at det også er sket forud for festivalen i år. Publikumsflowet fra scene til scene og scenernes placering i forhold til hinanden har aldrig været mere optimalt end til dette års festival.

Men det der skete til koncerten med Uncle Acid & the Deadbeats denne aften, MÅ bare ikke ske. Det ironiske er, at bandet er blevet notorisk fejlbehandlet af Roskilde med tidligere placeringer klokken godnat og på en alt for stor scene, og så…nu dette! Især virker det tosset, fordi problemet nok kunne være klaret ved at have placeret Uncle Acid på den mere passende scene, Fauna, hvor lyden samtidig ville være blevet kastet væk fra Orange.

Vi føler virkelig med Uncle Acid & the Deadbeats, fansene af bandet – hvoraf flere havde købt endagsbillet for at opleve en sjælden koncert med kvintetten – og alle de fans af den på Roskilde forarmede rockgenre, der var mødt op for at høre lidt sjælden tung guitar. Vi gik derfra med lange næser og tomme ører. Uncle Acids blodige tekstunivers blev til virkelighed med Roskilde Festival i rollen som en af de b-films-mordere, der spillede på bagtæppet.