HDDT'14: Swingende doom-standarder

HDDT'14: Swingende doom-standarder

Britiske Witchsorrow trakterede Heavy Days-publikummet med herligt gyngende groove og sumpet fuzzguitar.

Kunstner
Spillested
Dato
03-05-2014
Genre
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Witchsorrow hedder… ja, Witchsorrow, er signet på Rise Above Records, og deres seneste album hedder ’God Curse Us’. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse for nogen, at de er inspireret af både Black Sabbath, Cathedral og Electric Wizard. Der er noget mindre støj end hos sidstnævnte, men lyden er stadigvæk mere hærget end Bjarne Lillers fjæs.

Egentlig undrede det mig lidt, at Witchsorrow ikke store nok til hovedscenen. Men okay, folk virker generelt til at være blevet lidt trætte af Rise Above-lyden. Der blev spillet sange fra både den selvbetitlede debut og det seneste album, ’God Curse Us’, som i mine øjne er blevet ret overset. Herfra gjorde især titelnummeret godt.

Trioen er en tæt sammenspillet enhed, der gynger på fremragende vis, og med en trommeslager, der virkelig kan få det til at groove med en herligt tør trommelyd. Det er trioens force, at de faktisk kan spille den stil, de opererer i – hvor alt for mange nøjes med bare at have lyden, men ikke kan få det til at swinge og heller ikke skrive sange. Det er svært at stå stille, og det virker, som om hele Dødsmaskinen gynger. Sikkert godt hjulpet på vej af, at det var lykkedes os at få en plads tæt på baren. Men også af, at Witchsorrow kan finde ud af at variere tempoet og rocke løs, hvilket jo egentlig er meget rart på en festival, hvor det hele går lidt langsomt.

Teksterne handler om det sædvanlige mørke og dystre, og der er ikke meget lys i gruppens musik, hvor guitarist og forsanger Necroskulls mørke og ondsindede vokal gør sit for at tilføre ekstra stemning af undergang og nedtur. Witchsorrow endte med at blive et af festivalens højdepunkter. De må gerne komme igen en anden gang.