Norske Witch Club Satan var en sej og feministisk fuckfinger til den mandsdominerede black metal-genre.
Afsky leverede en fremragende koncert, som desværre ikke rigtig fik lov til at vokse til sit fulde potentiale.
Scimitar var en af de koncerter, jeg på forhånd satte mig på, da der skulle fordeles anmeldertjanser under årets A Colossal Weekend. Som fan af Slægt og Shaam Larein var det en no-brainer. Desværre var det kun fedt på papiret.
Offermose og kunstnerduoen Last Oblivion fusionerede cinematiske toner og cirkulær mystik.
Hvis man kan lide sin hardcore med en sjat black og doom i, og generelt er ubegejstret for olieindustrien, så skulle man have været til Attan.
Gaerea havde publikum i deres hule hænder og overbeviste intenst om, at de er kommet for at blive!
Fredagens koncert med Katla havde til formål at vise gruppen fra nye og mere eksperimenterende sider. Det lykkedes delvist.
FN SCAR 16 er et automatvåben. Det benyttes blandt andet af militærpolitiet i São Paulo. Det kan affyre 625 skud i minuttet.
Kairon; IRSE! fyrede op for både kant og dronende twists som årets sidste navn på A Colossal Weekends hovedscene, og gav et tungt skud godnat-syre til folket.
At høre Ole Luks univers udfoldet akustisk med strygere er en oplevelse, de færreste forundt. Vi hastede ned i kælderen og fik en føler, vi ikke havde været foruden.
Der var egentlig intet galt med Wolves in the Throne Rooms koncert. Men var der noget godt med den?
Kollapse lagde 120 % på scenen i Vegas lounge, og umuliggjorde dermed lounging.
Har Kejseren tøj på? Hvad betyder "avantgarde" egentligt? Hvorfor fik Svin os til at stille os selv så mange åndsvage spørgsmål?
Meget kan man kalde Eyes, men "klassisk" eller "uvarieret" er ikke ordene. Endnu engang rev de et af de københavnske spillesteder midt over.
Messa lever op til favorit-værdigheden med en kemi og stemmepragt, der mere end illustrerer, at de er klar til næste trin på karrierestigen.
Det virkede som om, Tears of Fire gav os det show, de troede vi gerne ville have, og imens stod vi og savnede meget mere af de fine persiske elementer i deres funeral doomede black metal.
We Lost The Sea’s instrumentale post-metal lød spændende på papiret, men endte med at gå i tomgang.
Russian Circles var tilsyneladende det rette kort til at lukke A Colossal Weekend 2022 – men er det for tidligt, efter trioens knap 20 år på bagen, at efterspørge noget mere variation?
Endelig var det blevet tid til at høre Oranssi Pazuzu turnere med 'Mestarin Kynsi' på dansk grund. A Colossal Weekend satte rammerne, Lille Vega var pakket og finnerne leverede varen og mere til.
“HOLD DA KÆFT”, stod der som det eneste i skribentens notesblok. A Colossal Weekends første hovednavn tog festivalens titel meget bogstaveligt.