MMF 26: Festivalguide

Snart løber den 18. udgave af den traditionsrige Metal Magic Festival af stablen. Som altid er der fyldt med upcoming bands, eksklusive undergrundslegender og masser af metal.

Der er efterhånden mange metalfestivaler i Danmark. Men i et propfyldt festivallandskab er Metal Magic stadig noget helt særligt og et årligt højdepunkt for fans af både klassisk metal og sort undergrund. Der er ikke megen udenomsgøgl og kun få gimmicks; til gengæld er der tre dage fyldt med musik af høj kvalitet. Det er her, i Fredericia, man får de bands, man næsten aldrig har mulighed for at se i Danmark. Det er her, man har mulighed for at se små danske bands, før de rammer de større scener. Og det er her, man af og til finder skæve indslag, der ikke er metal, men som alligevel giver mening.

Her er vores anbefalinger til årets program.


Torsdag:

Torsdagen lægger hurtigt fra land med danske Crucible (kl. 16.00), der med Philip Butler (Pectora, ex-Encyrcle) i front spiller speed metal af helt uforfalsket slags. Debutalbummet fik pæne ord med på vejen, og vi glæder os til at opleve fartdjævlene live.



Vi må ikke håbe, at bajerne ryger ned i samme tempo, som Crucible spiller, for Arkæons (18.50) besynderlige black metal er mærkelig nok i forvejen. Og netop Arkæon afløser The Black Moriah, der måtte aflyse deres turne (ligesom Afsky (19.50) tager over for aflyste Uada). I 2023 var vi bjergtagne. Vi håber at undgå kakerlakker i øllen i år, men hvis det er, tager vi det med som en del af oplevelsen.



Sidste år stod Napalm Death for et dødt headliner-indslag om torsdagen. I år er der hele to: Først undergrundslegenderne Nunslaughter (21.10), der er kendt for at udgive næsten lige så mange splits og singler og livealbum som Agathocles. I år har de ligefrem udgivet et meget rost fuldlængdealbum. Det er death metal af den helt gamle og smadrede skole, anført af Don of the Dead, der har været med siden 1987.



Den anden døde headliner er seriemorderfetichisterne Macabre (22.30), der imponerende nok stiller i originalbesætningen, der har været med siden 1985. Deres groteske og ulækre blanding af splatterdød, thrash og grindcore skal nok tage kegler.




Fredag

Fredag tegner helt urimeligt hård. Der er simpelthen mange ting, der falder i min smag. Det meste larmer, så det er godt, at man kan hvile ørerne til det danske kraut/dungeon synth-projekt Offermose (kl. 12.00) ved middagstid fredag.



Både Frelser (14.50) og Gam (16.40) spiller nemlig ætsende ond black metal med afsæt i hhv. Marduk og den helt kolde 1993'er-stil. Og mon ikke Hellbutcher (kl. 19.40) også bliver råt? Og noget mere melodisk og nittebeklædt end de anderledes alvorstunge dansk bands. Personligt tror jeg, det bliver en fest.







Der er ikke meget doom på programmet i år, men til gengæld er det lidt, der er, godt. Og det bliver nu helt rart at sætte tempoet lidt ned. Franske Dionysiaque (18.40) er regulært excentriske og kan finde ud af inkorporere både klassisk metal og den særegne italienske doom-lyd. De kan også finde ud af at smadre igennem, når det passer. Jeg tror på en mikrohype af bandet efter denne koncert.



Smoulder (17.35) er allerede lidt hypede med deres episke power-doom anført af den kraftfulde vokalist Sarah Ann Vincent. Jeg har misset deres foregående koncerter i København, men mine venner taler hele tiden om, hvor fede de var. På plade er deres lyd en smule indelukket; live skulle de være helt i top. 



De største forhåbninger har jeg dog til de to legender øverst på fredagens plakat: Japanske Sigh (20.55) var suveræne i 2015 (er det allerede ELLEVE år siden?). Dengang spillede de hele kultpladen 'Scorn Defeat'; i år spiller de et sæt med gamle numre.



Året efter spillede ex-Scorpions-guitaristen Uli Jon Roth (22.10) (er det allerede TI år siden?) en af festivalens bedste koncerter nogensinde. I år er han på jubilæumsturne med to klassiske Scorpions-plader, 'Virgin Killer' og 'In Trance' (er det allerede HALVTREDS år siden?). Alle med fordomme om Scorpions baseret på deres senere karriere kan godt begynde at tage sig sammen allerede nu.




Lørdag:

Fredag føles lidt umenneskeligt travl. Der skal jo også være tid til at snakke med folk, man ikke har set siden sidste år. Og folk, man ikke har set siden sidste fredag. Lørdag har jeg noget mindre travlt.

Måske kigger jeg forbi Gabestok (kl. 15.40) og ser, om jeg er begyndt at kunne leve mig ind i hypen, måske forbi Martin Leth Andersen fra Strychnos' sideprojekt Unavailing Void (kl. 16.50), men det første helt store navn for mig er 'Painkiller'-entusiasterne i Riot City (kl. 17.40). Sidste gang de spillede i Danmark, føltes historisk. Det var det nok ret beset ikke ... i hvert fald er amerikanerne stadig ikke lykkedes med at take on the world, men Metal Magic burde de kunne erobre med deres svinefede power/heavy metal.



Lørdagens hovednavn vil for mange nok være kultbandet Blasphemy, der tog corpsepaint og meget store nitter på i 1987 og mellem de mange vægtløftningssessioner også har udgivet to undergrundsklassikere i hhv. 1990 og 1993. Dem lever de stadig højt på – måske fordi de godt ved, at de næppe vil kunne overgå dem og deres bestialske war metal alligevel. De er også kendt for deres legendariske bandbilleder og har i det hele taget været stilskabende. Jeg er ikke selv rigtig fan, men jeg vil ikke gå glip af dette stykke metalhistorie. Det er sådan et band, det kun er Metal Magic, der kan finde ud af at booke herhjemme, og det er – som med de øvrige headlinere – et selvstændigt argument for, hvor vigtig en festival Metal Magic er for metallen herhjemme.

God fornøjelse.