Metal Magic '15: Eksklusivt og teatralsk

Populær
Metal Magic '15: Eksklusivt og teatralsk

Japanske Sigh leverede en af festivalens bedste koncerter med et eksklusivt sæt, der tog udgangspunkt i bandets kultklassiske debutplade.

Kunstner
Dato
10-07-2015
Forfatter
Karakter
5

Det var lidt af et privilegium at kunne se Sigh fredag på Metal Magic. Ikke nok med, at bandet aldrig tidligere har spillet i Danmark; det var også første gang, at bandet spillede hele den klassiske 'Scorn Defeat', debutalbummet, der udkom på Euronymous' Deathlike Silence-label. Det er temmelig imponerende, at det er lykkedes for Metal Magic at få dette i hus, og det siger noget om dels festivalens ambitioner, dels at man faktisk kan præstere noget, der er en del mere eksklusivt end det, meget større festivaler kan, og det endda i intime rammer.

'Scorn Defeat' er det klart mest black metal-orienterede album fra japanerne, der senere skulle blive langt mere eksperimenterende og avantgardistiske. Men allerede her er albummets sygeligt dystre black metal farvet af den eksperimenterende tilgang med konstante drejninger af albummets motiver, små ændringer i instrumenteringen og pludseligt storslåede passager midt i black metallen. Allerede dengang var de et højst unikt band. Især på grund af Shinichi Ishikawas guitararbejde, men også forsanger Mirai Kawashimas vokal, der lyder, som om der synges fra graven selv.

Ishikawa gik desværre ud sidste år under lidt kryptiske omstændigheder, der ikke helt er klarlagt. Men den nye guitarist You Oshima virkede ikke ny på Metal Magic, men snarere som en mand, der var faldet helt til i bandet, hvis visuelle fikspunkter er sanger Mirai og hans kone, saxofonisten og vokalisten Dr. Mikannibal.

Og visuelle fikspunkter er der en del af i Sighs teatralske optræden. Mikannibal står temmelig afklædt på scenen (og man kan se vaskeanvisningerne stikke frem fra hendes minimale beklædning), der spys ild, Mirai holder kranier og brænder en bog, og Mikannibal bliver mere og mere (teater)blodig, som showet skrider frem, mens det visuelle tager fart. Men modsat fx Butcher Babies' afklædthed, der mest er for at lokke husarerne til den dødkedelige musik, virker Mikannibals afklædthed naturlig og som et led i det sortmetalliske ritual, der i Sighs aftapning er både underholdende og ildevarslende, understøttet som de her er af riff, hvorfra den sorteste råddenskab emanerer.

Det er ærligt talt en stor oplevelse at høre numre som 'At My Funeral', 'The Knell', 'Ready for the Final War' og andre Sigh-klassikere blive fremført live – og det er noget, man aldrig havde regnet med, ville ske. Sammen med Candlemass var det en af festivalens bedste koncerter.