Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Sidste omgang med metalguderne?

Updated
Judas Priest

Judas Priest nåede ikke de himmelske højder i Royal Arena, men metal-legenderne mødte engageret og energisk op med ægte entusiasme for både nyt og gammelt. 

Kunstner
Spillested
Dato
26-06-2024
Trackliste
Intro: 'War Pigs' (båndet Black Sabbath sang)
-----------------
'Invincible Shield' Tour Anthem
Panic Attack
You've Got Another Thing Comin'
Rapid Fire
Breaking the Law
Riding on the Wind
Love Bites
Devil's Child
Saints in Hell
Crown of Horns
Sinner
Turbo Lover
"Invincible Shield
Victim of Changes
The Green Manalishi (With the Two Pronged Crown)
Painkiller
--------------------
The Hellion
Electric Eye
Hell Bent for Leather
Living After Midnight
------------------
Outro: 'We Are the Champions'
(båndet Queen sang)
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
4
Sidste runde med the mighty Priest?
 
Dette obligatoriske spørgsmål dukkede op i forbindelse med heavy metal-gudfædrene Judas Priests foregående optrædender i henholdsvis Royal Arena og på Copenhell, og gjorde det igen i Royal Arena onsdag aften. 
Ikke at bandet har lydt nedslidte og affældige, men det er nu 50 år siden debutten Rocka Rolla, og godt 55 år siden den allertidligste præ-inkarnation af Judas Priest. Vi må være realistiske.

Godt i gang
Onsdag aften tilbage i Royal Arena lagde bandet ud i fineste stil med 'Panic Attack' fra det aktuelle album 'Invincible Shield' og den swingende midtempo rocker 'You've Got Another Thing Comin'', fulgt forrygende op af den speedede 'Rapid Fire' og ærkeklassikerern 'Breaking the Law', begge fra den ikoniske 1980-plade 'British Steel'.
 
Så var vi i gang. Rigtig godt i gang.
 
Noterbart, at den selvdefinerende 'Metal Gods' fra samme 'British Steel' ikke var på aftenens sætliste, men det rørte ikke meget ved Priests aura som netop "metal guder". Det var den seje heavy, der dominerede i sangudvalget naturligvis. Godt for det, men desværre også på bekostning af det dybe, emotionelle, progressive Priest som 'Beyond the Realms of Death' eller den regulære ballade 'Angel' fra 2005 - fødselsåret for både albummet 'Angel of Retribution' og min førstefødte datter, hvor 'Angel' agerede godnatsang i denne periode.
 
Nå, denne anmelder er vist kommet lidt ud af en tangent her, så tilbage til sættet - og metallen. 
 
Tunge toner og højt bundniveau
Med to gange heftige Metallica-shows og fire tunge dage fra Copenhell-dagene i kroppen var det ikke vanskeligt at finde sit heavy metal-modus til Judas Priests lækre tunge toner, med dyk helt tilbage til gamle fræsere som 'Sinner' fra 1977..
 
Judas Priest anno 2024 opererer ikke med bundskrabere, men vi fandt dog lidt i intensitet og niveau omtrent midtvejs i sættet. Heldigvis er bundniveauet højt og solidt - og selvsagt gennemgående tungt. 
 
Aftenens åndelige højdepunkt var i øjeblikket før den sidste håndfuld sange samt ekstranumre, hvor frontmand Rob Halford satte sig ved scenekanten og gav publikum en behjertet tak for støtten og kærligheden gennem årene.. Så rullede de os gennem albumdiskografien, hvorefter bandet gik over i det aktuelle titelnummer 'Invincible Shield', som stod stærkt i både levering og niveau.
 
Dernæst kom den, selvfølgelig: Den afsluttende klassikerparade, kulminerende med det notoriske, men nødvendige scenestunt med Halford på Harleyen, 'Hell Bent for Leather' smaskende ud i salen,  inden syng-med-partyperlen 'Living After Midnight' som vanligt ramte loftet, eller tæt på. Stadigvæk et helt forrygende omkvæd, selvom denne aldrende anmelder sjældent overskrider sengetiden kl. 23, det være hverdage eller weekender. 
 
Engagement, entusiasme, energi
For fem døgn siden gav Priests tourkammerater gennem de seneste godt tre måneder, Uriah Heep, en helt fænomenal koncert på Copenhell.
 
Disse himmelske højder nåede vi ikke i Royal Arena, men skulle Priest slutte deres danske koncertæra den 26. Juni 2024, så gjorde de det med et indiskutabelt engagement for heavy metal-sagen. Med et bundsolidt greb om de mange gamle sange, ægte entusiasme og energi i de tre nye numre på aftenens sætliste. 
 
Lyden til førnævnte Heep-show var også af en helt anden kaliber end den rungende arena-lyd, Priest mønstrede i onsdags, men Halfords vokal skar som altid sikkert igennem ovenpå den skridsikre instrumentale lydmur.