Halvtam hardrock med hårdtslående forsanger

Populær
Halvtam hardrock med hårdtslående forsanger

Fozzy er mest kendt for at have wrestlingstjernen Chris Jericho bag mikrofonen, og deres sjette udgivelse motiverer ikke til at ønske at kende dem for ret meget andet

Kunstner
Dato
21-07-2014
Distributør
Trackliste
1. Do You Wanna Start a War
2. Bad Tattoo
3. Lights Go Out
4. Died With You
5. Tonight
6. Brides Of Fire
7. One Crazed Anarchist
8. Unstoppable
9. Scarecrow
10. No Good Way
11. SOS
12. Witchery
Karakter
3

'Du You Wanna Start A War?' er et bizart mix af elektronisk groove- og  heavyinspireret poprock, der momentvis er lige i flæsket. Tag bare åbneren og titelnummeret, ’Do You Wanna Start A War’, hvor der spilles på alle strenge med forvrænget vokal, stramhed på beatet og et råbekor, der bringer bands som Dog Eat Dog frem i hukommelsen. Alt dette tilsat et omkvæd, der bare spiller.

Slåsrock

Bandet har eksisteret siden 1999 med Chris Jericho som forsanger og guitarist Rich Ward (Stuck Mojo) som en del af det oprindelige lineup. Senest ankomne medlem er Adrenaline Mobs bassist Paul Di Leo, og som en spøjs detalje har den indflydelsesrige producer Andy Sneap, der ved siden af sit produktionsimperium også spiller guitar i Hell, været turnémusiker for bandet i starten af 00’erne. Når det er sagt, er det mest interessante ved Fozzy så også både set og hørt.

En svingende blanding

Albummet bølger sig igennem ligegyldigheder som ’One Crazed Anarchist’ og ’No Good Way’, der netop kunne være Di Leos Adrenaline Mob på en uinspireret dag, men byder også på mere interessante indslag som ’Tonight’, der kan få enhver entusiastisk pikrocker op af stolen.

Yderligheder som ’Bad Tattoo’, der er decideret pinlig hvad både tekst og musik angår, skal ignoreres til fordel for andre yderligheder som titelnummeret, der er albummets bedste.

Hvor en sang som ’Brides Of Fire’ må gå lige i dunken hos Volbeat-segmentret med sine småmetalliske elementer, den lidt hårdere lyd, pumpende riffs og et let genkendeligt omkvæd, er ’Lights Go Out’ et af albummets mest elektroniske islæt og har et præcist og melodisk groove, der minder om Hoobastank. I en helt tredje kategori er ’Died With You’ en sand rockballade og kunne være et rent studie udi Def Leppard-kalkering.

Kort sagt er der altså trukket på mange veksler, heriblandt NWOBHM-bølgen, men allermest den klassiske melodiske stadion- og glamrock, som flertallet kan være med på, anført af Jericos vokal, der er vekslende luftig og lige på, samt musikernes stabile energi, der er sikkert spillet uden de store imponerende udsving, og hvor trommeslager Frank Fontsere viser mest diversitet. Sandsynligvis fordi han er den eneste, der kan tillade sig det, når alt andet skal være røvballe efter opskriften.

Mere malplaceret end sjov

Bandets tre første album består fortrinsvis af covernumre fra bands som Judas Priest, Iron Maiden og Mötley Crue, så ideen om kopimusik er ikke ny for Fozzy, men på ’Do You Wanna Start A War?’ er deres ligegyldige version af ABBAs ’SOS’ helt absurd malplaceret og taler til absolut laveste fællesnævner, men understreger trods alt bare det image, de gerne vil have: At de er et partyband, der bare vil have det sjovt og få folk op af stolene.

Ud fra det kriterium er albummet godkendt, men fængende bliver det ikke, og interessen forsvinder, som albummet skrider frem, for det kunne med fordel have været kortet ned for at styrke de numre, der trods alt fungerer godt.