Copenhell 25: Alsidig energi fra Alsace
Gehenna-scenen lagde fint fra land med de unge og insisterende franskmænd i Last Train, der mener det alvorligt med deres bevægelige, garagepunkede metalrock-hybrid.
Onsdag kl. 13.15 åbnede den mindre, men populære Gehenna-scene med de franske gæster fra Alsace, Last Train.
Et nyt bekendtskab herfra, selvom de blev dannet helt tilbage i 2007. Men også dét kan Copenhell i særlig grad; at præsentere nye oplevelser fra den mangfoldige, globale og tværgenerationelle hardrock-familie, her en kvartet med fødselsår i midt-90’erne.
Last Train entrerede med en særdeles energisk og stemningssøgende metalrock-hybrid af blandt andet alternative, emo, post-grunge, nymodens prog, lidt sporadisk støjrock og guitarladede drone-grooves. Indimellem nænsomt reciterende, andre gange i svidende screamo-modus.
Bandet afsluttede med 'The Big Picture', som velsagtens kan beskrives som en smadder-bluesballade.
Jeg er måske ude på lidt dybt vand her, men Jack White-fans burde også kunne finde en del mening i dette her band.
Last Train optrådte med en vedvarende insisteren på at definere deres egen lyd, hvor der afsøges muligheder i de fjerneste hjørner og dybeste afkroge; hvor overraskende vokalarrangementer afløses af overrumplende guitarflader, og hvor der sjældent er langt mellem desperat garagepunk-stemning og spidsfindig progressivitet i instrumentalitet og vokal. Ret vildt i dets kompromisløse alsidighed og konstante bevægelighed.
I øjeblikket, som på Gehenna den friske onsdag ved frokosttid, ganske fascinerende og tiltrækkende. Totalt set et særdeles godkendt første udkald fra Gehenna-scenen og disse unge, interessante franskmænd, som samtidig åbnede deres festivalturné i 2025 med showet her.
NB: Bandet annoncerede en koncertmæssig tilbagevenden til København - i Pumpehuset i oktober.