Copenhell 25: Nuanceret, nænsomt og norrønt
Danske Danefae leverede fine, ambitiøse og atmosfæriske øjeblikke, der dog også krævede en vis fordybelse og fokus fra festival publikummet. Dén fik de.
Danske Danefae fik tildelt deres Copenhell-sceneplacering efter et afbud fra franske Rise of The Northstar, men bandet kunne snildt være booket i første omgang. Danefae har netop vundet Wacken Open Battle Denmark, og Copenhell-publikummet tog godt imod bandet, hvis frontkvinde Anne Olesen introducerende og åbent erkendte sin nervøsitet op til koncerten. Showet var det første af to på hendes bucket liste - det andet er naturligvis Wacken Open Air til august.
Anne Olesen og Danefae fik snart sluppet den værste nervøsitet og præsenteret tre kvarters udvalg af deres to albums og ene EP fra katalog-bagagen. Musikken vidner om et ungt, men selvbevidst band, der forsøger at arbejde sig dybt ind i deres eget lydbillede af struktureret, atmosfærisk, melodisk og nuanceret folk-rock med nænsomt, norrønt tilsnit.
Tålmodigt og søgende langt mere end direkte tungt og metallisk, som det også kunne høres på Gehenna-scenen sent torsdag eftermiddag. Her lå Anne Olesens dragende, dansksprogede røst nydeligt hen over bandets skiftevis skarpe, tunge og mere underbyggende, guitardrevne skitser, melankolske klangflader, flotte flerstemmige sang fra Olesen og korsangerinderne, og, sine steder, lidt mere hektiske heavy stykker.
En ambitiøs musik, der ikke nødvendigvis rammer én sådan lige i fjæset, men som kræver en fordybet indlevelsesevne på vejen ind i Danefaes stemningsfulde musikunivers.
En ualmindeligt sund form for perception – især med nutidens absurde og abrupte medieabsorbering in mente – og der var da også sådanne særlige øjeblikke af inderlig skønhed i Danefaes solide, kompetente og også meget modige sæt, som for alvor toppede i de sidste par numre, hvor også instrumentalsiden fik mere spillerum. Her hev Danefae lige den ekstra karakter hjem.
Undervejs måtte denne anmelder dog også lige finjustere i det lidt spøjse leje, der opstår i det særlige mentale spænd mellem almindelig festivalmodus og den musikalske og æstetiske fordybelse, som Danefaes ambitiøse musik fordrer.
Dette første koncertmøde med Danefae var dog overvejende godkendt her og nu, og bandet rummer bestemt et videre interesse-potentiale.