RF 23: Slingrekurs, men en plein amour
Kan man redde den hjem på charme, spilleglæde og gode sange, når sangeren har sløret slinger i valsen?
There's No Other Way
Popscene
Tracy Jacks
Beetlebum
Trimm Trabb
Villa Rosie
Coffee & TV
End of a Century
Country House
Park Life
To the End
Sing
Girls & Boys
Advert
Song 2
This Is a Low
Tender Is the Night
The Narcissist
The Universal
Blur forsøgte at give svaret på det spørgsmål, under en koncert, som var uperfekt og fyldt med glæde og vel nok mest appellerede til (halv-)gamlinge som denne anmelder.
Der blev lagt stærkt fra land med den nyeste single fra Blurs kommende ottende studiealbum, ‘St. Charles Square’. Den lyder meget Graham Coxonsk med sit sejtrækkende rockgroove og sin støjende lyd. Måske var det meget sigende, at den første linje, Damon Albarn overhovedet sang, var “I fucked up”. Han sang nu denne sang ret godt, men senere skulle det vise sig, at selv om hr. Albarn, ud over at være lokalkonge i Mali, er en populær herre på Roskilde Festival, og at han har leveret rigeligt med magiske øjeblikke på Durskuepladsen, så kan han altså ikke gå på vandet.
Men det startede altså godt, og da vi fik det tidlige hit ‘There’s No Other Way’ i en saftigt swingende version, dannede der sig en tro på, at Blur stadig har den. At der er en måde for Blur at blive midaldrende på og stadig spille ungdommens sange på en relevant måde. Det lød fandeme godt og vitalt!
Glæden fortsatte ind i en fin version af ‘Popscene’, et nummer, som på mange måder er kernen af Blurs lyd. Punket energi, melodisk appel, appetitlig sangstruktur og lidt horn som ekstra krydderi, og denne aften fungerede nummeret fremragende. Lydmæssigt lå synths og klaver ofte lidt vel højt i mikset, men det var mere en skønhedsplet end end en graverende fejl.
Men så begyndte facaden desværre at krakelere. Under en af mine personlige favoritnumre, ‘Tracy Jacks’, begyndte problemerne med Damon Albarns performance rigtigt at vise sig. Jeg fornemmede, at Albarn, der altid hygger sig på Roskilde, måske havde hygget sig lidt for meget inden koncerten. Det var en skam, for Graham Coxon leverede virkelig varen på guitaren, og Dave Rowntree og Alex James udgjorde en fremragende rytmegruppe. Det var tight og superunderholdende, og det understregede, at Blur også i 2023 er et vitalt rockband. Damon Albarn var også en god frontmand og entertainer denne aften, og når han stod stille og koncentrerede sig, så var der også mere styr på hans vokal. Det var primært timingen, den var galt med. Han hang temmelig meget bag efter resten af bandet. Et redaktionsmedlem mente, at problemerne også kunne skyldes en fejl på hans in-ear-monitor, så de fik et forsinket signal, og det er meget muligt. Det kan også skyldes en kombination af de to faktorer, men hvor om alting var, så var det frustrerende at overvære. Havde Albarn været lige så skarp som sine kolleger, havde koncerten haft kurs mod en ren femmer eller måske ligefrem de mytiske 666!
Den ellers smukke sang ‘Beetlebum’ var ret martret af Albarns slingren, mens det gik bedre på det forbilledlige deep cut ‘Trimm Trabb’. Og således fortsatte koncerten – meandering through this and thaI, fristes man til at sige. Vi fik blændende sange som ‘Villa Rosie’, 'This is a Low' og ‘Coffee & TV’, vi fik en sød lille fødselsdagssang for Alex James’ yngste datter, og vi fik centrale hits som ‘Park Life’, ‘Song 2’ ‘og ‘End of a Century’, som Albarn faktisk klarede fint, og vi fik ‘’Sing’ og ‘Advert’, som var personlige højdepunkter for mig. Og Alex James fik bevist, at hans år som country gentleman og osteproducent ikke har skadet hans evne til at spille verdens mest elastiske basgang på ‘Girls & Boys’, og Blur fik som tidligere nævnt slået deres fortsatte relevans fast, ikke mindst i kraft af den virkelig fine førstesingle fra deres kommende album, ‘The Narcissist’, og til allersidst fik vi så ‘The Universal’. Damon indledte sangen med at sige, at han ikke vidste, hvorfor han altid har det så fedt på Roskilde. It’s ‘cause you’re drunk, mate. Kan vi ikke aftale, at I kommer igen næste år, og så venter du med rødvinen til efter koncerten?