RF 25: Hits fra flod til kyst
Fontaines D.C. fik for lidt spilletid på Orange, og de brugte den på at spille deres fremragende sange, men også på noget meget vigtigt.
Jackie Down the Line
Boys in the Better Land
Roman Holiday
Death Kinks
It's Amazing to be Young
Motorcycle Boy
Favourite
In the Modern World
I Love You
Starburster
Det var en rå og snerrende flok irere, der åbnede deres koncert på Orange med en intens og punket version af deres hitsang ‘Here’s the Thing’ fra deres seneste og fjerde album, 'Romance', fra 2024. Man kunne fornemme en brændende intensitet bag Fontaines D.C.s sædvanlige lidt ordknappe attitude, og den gode start gav en ro i maven på anmelderen, der var ramt af den sædvanlige frygt for, at ingen gider høre rock på Orange mere – publikum var helt klart på. Også selv om der ikke var helt så mange på pladsen, som der havde været til Annikas ekstremt velbesøgte åbningskoncert tidligere på dagen. Også ‘Jackie Down the Line’ og ‘Boys in the Better Land’ fungerede forbilledligt. Sidstnævnte er en livefavorit blandt fans af Dublin-bandet, og det er da også svært ikke at knuselske elegancen i den ligefremme, men samtidig skævt slingrende rockbasker.
Og det lunede med den fine ballade 'Roman Holiday' fra bandets forrige album 'Skinty Fia' fra 2022. Ikke at vi havde brug for at blive lunet i den urimeligt fugtige varme på Roskilde Festivalens varmeste dag nogensinde, men da Grian Chatten sang "What calamities usher all our brilliance to the hills / Can you feel it?", kunne vi mærke det. Det, der er med Fontaines D.C., er, at de har gode sange, der både tilfredsstiller hjemmelytteren, der kan fordybe sig i poesien, og festivalgæsten, der kan nyde sing-along-kvaliteten i deres fængende omkvæd. Vi kunne for eksempel synge "it was shit, shit, shit" i kor under ‘Death Kinks’ eller føle ungdommens faldgruber i den let løgnagtigt betitlede sang 'It's Amazing to Be Young'. Alt i alt tegnede der sig et billede af en god rockkoncert, men et blik på sætlisterne til deres seneste koncerter afslørede konturerne af en noget længere og mere tilfredsstillende koncert, end hvad der måtte kunne lade sig gøre, når Charli XCX skulle spille blot to timer og et kvarter efter, at irerne gik på scenen.
"This song is for Palestine on behalf of you", sagde Grian Chatten, da vi fik 'Motorcykle Boy', som flimrede over Dyrskuepladsen med sin sårbare instrumentering og grumme lyrik om den hængte, hvis synd var følelsesfuldhed. Lige den sang gik måske ikke helt rent ind overalt på pladsen, men den ramte denne anmelder. Ind kom en trio af hits og reddede dagen, og stemningen. Vi fik ‘Favourite’, ‘In the Modern World’ og ‘I Love You’ komplet med ‘Free Palestine’-visuals på storskærmene. Der er en særlig forståelse blandt irere for det palæstinensiske folks overlevelseskamp, og det fik vi at se denne aften, hvor vi fik fælles-chants om at befri Palæstinas trængte befolkning – og såmænd også Grønlands – fra undertrykkelsens åg. Om man helt kan sammenligne Grønlands frihedskamp med det aktuelle folkemord i Palæstina er nok tvivlsomt, men pointen var nu god nok alligevel. Hvorfor så bruge den korte spilletid på at kæmpe for en sag? Som Chatten sagde: "There are things that are more important", og det er jo rigtigt. Og så fik vi jo 'Starburster' til at runde en koncert af, der var sympatisk og bestemt god, ja, endda sine steder fremragende, men som i sidste ende var for kort.