RF '22: Forløsning med lyd-forvirring
Endelig skete det! Avalon blev åbnet efter tre års Roskilde Festival-tørke, og publikum var tydeligvis tørstige efter det, post-punk-irerne i Fontaines D.C. kan.
Sha Sha Sha
Roman Holiday
Hurricane Laughter
Chequeless Reckless
Nabokov
Big Shot
A Hero’s Death
Jackie Down the Line
Boys in the Better Land
I Love You
Første nummer, vi fik, ’A Lucid Dream’ fra gruppens præpandemiske andet album ”A Hero’s Death’, indledtes med et af de velafrundede, melodiske guitarriffs, som vel må betragtes som en del af gruppens signaturlyd. Der var en imponerende intensitet fra første sekund, og det bidrog til følelsen af, at alle under Avalons teltdug havde været klar til dette øjeblik meget længe. Det var en eksplosiv forløsning og meget passende, at den første sang skulle være den, der på semikryptisk vis synes at behandle bandets kometagtige karriere.
Sangeren Grian Chatten er en fantastisk dygtig frontfigur, og han synger, med sin ret brede irske accent, charmerende småfalsk på den helt rigtige, rockstjerneagtige måde. Man kunne fristes til at kalde ham det tænkende menneskes Liam Gallagher, men det vil jeg naturligvis lade være med at gøre her, fordi sammenligningen er uflatterende og forfladiger det, Grian Chatten kan. Men vi har altså at gøre med en selvsikkert spankulerende og udtryksfyldt vrængesyngende performer, hvilket var let at konstatere under ’Sha Sha Sha’. Et nummer, der i øvrigt er svært at forestille sig kunne eksistere i en verden uden The Clash.
Fiks nu lyden
Bandet spillede dundrende intenst, og selv om lyden til tider sejlede ujævnt rundt i Avalon og tilføjede unødig rod i bandets soniske verden, så var det stadig en tilfredsstillende oplevelse. Bandet spillede fint med deres ofte lækkert turnerede musikalske forsiringer, som danner en skøn kontrast til sangerens snerrende spidninger af livet, kærligheden og alle de skinty fia’er, som ødelægger det hele for os andre. Der er simpelthen ingen andre, der kan vende ordet ”laughter” på en måde, så man slet ikke er i tvivl om, at der absolut intet er at grine ad. ”Empty cheers marks an empty occasion / the empty glass is ringing all across the nation”, som han sang på den lækkert støjende ’Chequeless Reckless’. Heldigvis var der noget at råbe hurra for denne dag på Avalon, uanset hvor meget man havde i glasset.
Vi fik også ’Nabokov’ fra bandets seneste album ’Skinty Fia’, et irsk skældsord, som eftersigende betyder noget i retningen af ”rådyrets forbandelse”. Og ’Big Shot’, som føltes større end størst med sin episke guitarmelodi, men som stadig led under en noget skramlet lyd. Alligevel var det forførende at opleve bandet synge om en model med ansigtet fuldt af synd og et hjerte som en James Joyce-roman i ’Boys in the Better Land’ samt de to stærkt fængende singler ’Jackie Down the Line’ og ’I Love You’ som en mægtig afslutning på en absolut godkendt Avalon-åbning.