ACW 24: Automatvåben i samtalekøkkenet
FN SCAR 16 er et automatvåben. Det benyttes blandt andet af militærpolitiet i São Paulo. Det kan affyre 625 skud i minuttet.
‘FN SCAR 16’ er også et nummer med Wiegedood, og det blev vi mejet ned med i Lille Vega under A Colossal Weekend. Wiegedoods black metal, som bestemt er beslægtet med den norske andenbølge, har på deres seneste album, ‘There’s Always Blood at the End of the Road’ fået en mere moderne og nærmest vanvittig klang med masser af atypisk skalabrug. ‘FN SCAR 16’ er et nådesløst sanseangreb i fuld fart, og det havde den intenderede, overrumplende effekt på publikum. Det var, som om vi alle var lidt lammede af begejstring.
Desværre skulle det fortage sig.
Wiegedood spiller musik, man skal lytte opmærksomt til. På overfladen kan den virke monoton, men er masser af små, subtile skift og glidninger, der følger den opmærksomme lytter på vej mod en nærmest trancelignende tilstand. Desværre var der ikke mange opmærksomme lyttere denne fredag aften. Men der var mange sniksnakkende fadølsdrikkere.
Værst blev det under droneintroen til titelnummeret fra gruppens andet album ‘De Dooden Hebben Het Good II’. Det var ganske enkelt umuligt at nyde forløbet i nummeret, og folk vågnede først op fra deres fredagsbar-stemning, da trommerne og det åbent og trist klingende riff satte ind. Er det virkelig det niveau, vi kan give opmærksomhed til en koncert på? Er vores hjerner rådnet op af sociale medier i en sådan grad, at det er blevet umuligt for os at lytte koncentreret? Det håber jeg fucking ikke.
Ærgerligt
Det var spild af god musik, for Wiegedood spillede fint, og det lykkedes mig da også at finde ind i stemningen efter at have drevet lidt rundt i salen for at finde et hjørne, der ikke i højere grad var et samtalekøkken end et venue. Og så lykkedes det mig at nyde Wiegedoods musik, som er tranceinducerende som hippie-syrerock, men i stedet for kædedans og blomster, så er det eksistentiel tomhed og pludselig vuggedød. Og strubesang og blastbeats.