Vidnet kældereksisterer
Basement på Vesterbro i København blev fyldt med forskelligartet musik, da Vidnet holdt løsladelsefest for deres nyudgivne album, trods forsinkelse på vinylfronten.
Det forholdsvist ubeskrevne blad Vidnet er alligevel ikke helt så ubeskrevet, når det kommer til stykket. Duoen består af Jamie de la Sencerie (Lysbærer, ex-Lamentari) og Andreas Isbrandt Løvenskjold (Meejah), så der ligger en vis erfaring bag Vidnets møgbeskidte og herligt poetiske grindcore, og det var udgivelsen af deres debutalbum ’Attentat’, vi skulle fejre sammen med to andre bands, der gav en hjælpende hånd med.
17 sekunder
Cirka så lang tid tog det mig at placere første band, Totem, i musikhistorien. Eller i hvert fald hvilken del af samme, duoen henter inspiration i, for de melodiske basrundgange og den chorus- og distortion-prægede guitar, de lyse og gotisk klingende vokalindslag og de maskinelle trommer placerede Totem solidt i England i de tidlige firsere. Ikke at det er et problem for denne signatur, der har tilbragt ekstremt meget tid i selskab med især The Cures ‘Pornography’. Jeg kan bestemt goutere en god omgang livslede, men her følte jeg dog, at det musikalske udtryk ville have haft godt af en mindre trofast tilgang til inspirationskilderne. Lydmikset var sært, med bassen helt i front og guitaren bagved og med for lidt fokus på vokalen, mens trommerne havde en tendens til at forsvinde lidt. Det klædte ikke musikken, og jeg havde lidt svært ved at bedømme sangenes kvalitet på den baggrund. Umiddelbart lød det, som om Totem kendte sin goth-ABC, eller Alien Sex Fiend, Bauhaus og Cure, lidt for godt og havde svært ved at slippe ud af giganternes skygge, men jeg fornemmer, at der er potentiale i projektet, hvis der nytænkes lidt mere.
Teknisk død med bred flab
Jeg siger ikke, at Elitists sanger og bassist Thomas Fischer er techdødens Kim Larsen, men han har det folkelige lune og den brede flab til at være det. Denne aften gav han den som hyggeligt bindeled til publikum mellem bandets teknisk avancerede og til tider herligt dissonante dødsmetalsange. Man fornemmer erfaring og mange timer i øvelokalet, når man hører Elitist, og den slag plejer at give pote, og således også her. Elitist gav en solid og overbevisende koncert, som fik os ordentligt i stødet til Vidnets koncert senere. Det var herligt at opleve en råhed og en no-bullshit-attitude fra bandet. Det gav en afvæbnende umiddelbarhed til deres ellers temmelig teknisk avancerede musik, og den slags resulterer i koncerter, som man kan nyde på flere planer samtidig.
Det var en fornøjelse og på samme tid en vild stemningskontrast til Totems sortsyn. Man kunne godt undre sig lidt over valget af supportbands, hvor Elitist lå lidt mere naturligt i forlængelse af hovednavne, og Totem mere stak ud, og det blev også yderligere understreget af, at Elitist også blander grind ind i deres i forvejen komplekst jazzede og dissonante dødsmetal. Ikke et ondt ord om Totem her, men Elitist fungerede bedre som amuse bouche til Vidnet med deres koncert, der demonstrerede godt håndværk, godt showmanship og gode kompositioner.
Et attentat på Basement
Vidnet indtog scenen med en allerede sveddryppende trommeslager. Det var nemlig Elitists i øvrigt fremragende trommeslager Niclas Sauffaus, der skulle udfylde den rolle, som Mads Folmer Richter gør på ‘Attentat’, og det gjorde han godt. Oppe i front stod Andreas Isbrandt Løvenskjold og Jamie de la Sencerie i hver sin side med henholdsvis guitar og bas. Det instrumentale samspil fungerede rigtig fint, og det var ikke til at høre, at Sauffaus var stand-in, og at bandet i øvrigt spillede sin kun anden koncert nogensinde – det sidste skyldes nok de tre herrers ganske store erfaring fra andre sammenhænge. Løvenskjold og de la Senceries stemmer fungerede også godt, og især når de brølede sammen, var der virkelig hul igennem. Vi fik samtlige numre fra ‘Attentat', inklusive afslutteren ‘Gravskænder’, som på pladen gæstes af Victor Kaas (EYES, LLNN), og Andreas Løvenskjold måtte da også lige forhøre sig, om han var nået at dukke op efter en øver, men da det ikke var tilfældet, fik vi den uden. Det gjorde sådan set heller ikke noget, for der var, som tidligere skrevet, gode vokal-performances af Vidnets to bagmænd.
Vidnet er et sjovt band. På den ene side spiller de brutal og temmelig uforsonlig grindcore, på den anden side er deres tekster inspireret af kunst og litteratur fra starten af forrige århundrede og bærer præg af en finesse og subtil, poetisk fylde, som giver deres musik en helt særlig klang. Denne aften mellem Basements betonvægge var det ganske vist mest det første aspekt, vi ramtes af, mens det andet aspekt måske meste ramte de af os, der i forvejen var bekendte med Vidnets poetiske og kunsthistorisk bevidste åre. Det var dog ikke en svaghed ved koncerten. Det er faktisk en styrke ved Vidnet, at deres musik kan nydes på mere end en måde, og forhåbentlig skabte koncerten trang til at dykke ned i det mindre umiddelbare sider af duoens musik. Og det umiddelbare fungerede bestemt, som det skulle. Vidnets knusende riffs og affektive vokaler klarede fint at danne rammen om en koncert, der bestemt smagte af mere.
Totem: 2/5
Elitist: 3/5
Vidnet: 4/5