Budgetvenlig heavy-fest
Det var heavy på den seje måde, da Råhuset havde sat Smoulder og Dread Sovereign på plakaten til noget, der skulle vise sig at blive en fornøjelig metalaften.
Der var dagene før blevet meldt om få billetter til Smoulder og Dread Sovereigns koncert i Råhuset i København. Ret beset kunne man sagtens have dette på som fast tekst til koncertarrangementerne her, for det er unægtelig ikke et stort sted. Intimt, som et slags miniature-version af The Rock. Det har søjlen, trapperne og en bar altid klar til at lange øl over disken. Dog en hurtigere garderobe, for det var af den slags, hvor man bare hænger jakken på eget ansvar. Intet problem her, de fremmødte virkede som præcis de ansigter, man ville møde på hyggelige Metal Magic eller Heavy Agger. Gode folk, og rutinerede metalfans klar til en næve i vejret til aftenens fejring af klassisk heavy metal krydret med lidt doom.
Og så var det i øvrigt lidt af et scoop, at der kun skulle lægges 100 kr. på disken for at opleve disse to spændende bands. Irske Dread Sovereign, Nemtheanga fra Primordials andet band, og så canadisk/finske Smoulder, der nyder ret godt med vind i sejlene på den retro-klassiske heavy/doom-scene.
Fornuftigt lydbillede på den lokale pub
Først på var Dread Sovereign. Trods det lille, tætpakkede koncertrum fik trioen fremmanet en god, tung lyd. Sågar med en fornuftig lydstyrke, hvilket ellers kan være et problem grundet restriktioner på decibel på kommunalt ejede spillesteder.
Bandet var i hopla, der kom jokes og kække provokationer fra frontmanden, men guitarist Bones fandt styrke i spillestedets små rammer og råbte bare sine finurligheder ud fra scenen. Man følte sig hensat til en fyraftensøl i godt selskab og med god musik på en irsk pub.
Det var tungt, som man ville forvente, men det var også heavy metal og forholdsvist uptempo. Havde man som denne skribent ikke fulgt op på bandets senere bedrifter, så var tempoet måske en overraskelse, bandets første udgivelser in mente, særligt en albumtitel som 'For Doom the Bell Tolls' leder ikke tankerne hen på et band, der skulle sammenligne enkelte numre med Manowar og Venom.
Særligt den såkaldte Manowar-inspiration i 'The Great Beast We Serve' gik rent ind. Svært ikke at headbange til sangens main-riff. Og så bare i det hele taget stornyde Nemtheangas rå, melodiske vokal, der trak på alt det bedste fra hans vokal i Primordial, i fald man især er til hans melodiske tæft dér.
Det virkede som om, at Dread Sovereign havde en fest, men de nøjedes heldigvis med at feste efterfølgende, selvom Nemtheanga med et glimt i øjet havde talt om at bidrage med både slåskamp og fest. Der var i hvert fald kun festlig, men rolig orden denne aften. Som bandet gik til sagerne, følte man sig virkelig heldig over at få lov at opleve et band som dette på et så lille spillested, hvor det med bandets ligefremme attitude var overordentlig let at have en god fælles oplevelse sammen med bandet.
Sang som besat
Et lille line-check af lyden, og så var Smoulder i gang. Og det' tidligt, klokken var kun lige rundet 21, men hvorfor spilde tiden med at gå af scenen, når det ville kræve en tur ud blandt publikum for blot at rende tilbage lidt efter.
Vi fik et band, hvor bassist og guitarister lige skulle vænne sig til forholdene, og spille sig varme og udadvendte. Noget Sarah Ann i front med det store omvendte kors i en halskæde ikke kæmpede med. Hun virkede som besat fra første sekund og dansede løs med fagter og skulende øjne. Måske lige en tand overspillet i forhold til resten af bandets færden på scenen. Men hun var da i den grad klar. Og det blev de andre heldigvis også, så det hele gav bedre mening undervejs.
På instrumentsiden gav Smoulder den med episke riffs og klassisk heavy metal-lir og gerne dundrende trommer. Hvad de havde i hooks på riffsiden manglede Sarah Anns desværre lidt live i sin vokal. Det var high pitch og fermt, men der savnedes nogle holdepunkter i vokalen i form af netop hooks eller seje vokalmelodier. Det var imponerende, men det var som om, det lige blev en smule forceret, og så blev det sværere at følge med og finde nuancerne, som bandets indspilninger ellers har i stor stil. Det kan være, at vi her, trods spillestedets mange forcer til dette lækre, intime koncertarrangement, fik set lidt af bagsiden af medaljen. Det føltes i hvert fald som en vokal, der bare sang sig højere og højere både i lydstyrke og skrigende sang. Dermed mistedes finessen og dynamikken. Måske fra forsangerindens side en iver efter at overdøve musikken og en kamp om at høre sig selv.
Riffs og nyt materiale
Det skulle dog på ingen måde ødelægge seje tracks som 'The Talisman and the Blade' og 'Violent Creed of Vengeance', der gik rent ind. Dét vidnede næverne i vejret så tydeligt om. Bandet spillede en glimrende koncert i en fin længde, selvom bandet nærmest undskyldte for, at koncerten ikke kunne blive længere, da der stadig var en dels shows at klare endnu på touren. Men vi var underholdt i en god rum tid og fik en lækker pose af de fede heavy-riffs, så alt forladt. Smoulder virkede også tilfredse med det hele, fik også spillet nyt materiale og indikerede dermed, at der endelig snart ville komme noget nyt fra dem.
Karakterer
Dread Sovereign: 4
Smoulder: 3