Motiverende teatralsk

Populær
Motiverende teatralsk

Irske Primordial spillede en fantastisk koncert på årets Black Christmas Festival. Den understregede, at har man ikke tjekket bandet ud endnu, er det bare med at få det gjort.

Kunstner
Dato
16-12-2016
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Det kunne næppe have været en bedre test. Efter at have oplevet først en stærkt underholdende koncert med svenske The Haunted og efterfølgende en i det hele taget bare utrolig stærk koncert med græske Rotting Christ var det blevet Devilution-favoritterne Primordials tur til at indtage scenen på spillestedet Flygeln, hvor der blev afholdt Black Christmas Festival også i år. Det irske band, der blev dannet i begyndelsen af 90’erne, har især siden udgivelsen af bandets to seneste studieplader, ’Redemption at the Puritan’s Hand’ (2011) og ’Where Greater Men Have Fallen’ (2014), taget turen fra undergrund til knap-så-undergrund. Det bragte dem sidste år til Copenhell, hvor de gav deres første koncert på dansk grund nogensinde, og det bragte dem tidligere i år forbi Lille Vega. Begge gange til begejstret feedback fra Devilutions to udsendte, hvorfor man selvfølgelig var mere end nysgerrig efter endelig selv at få dem set.

For et par år siden oplevede jeg desuden bandets frontmand Alan Averill aka A.A. Nemthanga på Roadburn Festival med sideprojektet Dread Sovereign, der ligeledes har været på disse kanter til Heavy Days in Doom Town i 2014, og fra denne koncert står hans blotte fremtræden stadig printet solidt i ens hukommelse.

Det var derfor forventningsfuldt og desuden med en kun sund beruselse indenbords, at man præcis klokken 21:30 stak næverne i vejret, mens bandets fem musikere indtog scenen. Der blev lagt ud netop med titelnummeret fra deres seneste plade. Den blanding af pulserende muldet drive og episk alvorsfuldhed, der karakteriserer ’Where Greater Men Have Fallen’, gør det omtrent til det perfekte åbningsnummer. At det desuden har et omkvæd, som selv de, der ikke nødvendigvis kender teksten, på den ene eller anden måde næppe kan undgå at måtte bidrage til, gør det ikke til et mindre ideelt nummer at lægge for med.

Når det er sagt: Nemthangas vokal er i det hele taget nogenlunde så fuldvægtig, at den alene formentlig ville kunne hypnotisere og indsluse publikumsmassen uanset tempo og rytme. Det bør den i hvert fald kunne, men kan det så sandsynligvis alligevel ikke. Nemthangas vokal er nemlig samtidig af en så rå og hjertevrængende styrke, at den selv for visse metalpublikummer, der i teorien jo ellers bør tage de udfordrende antistandardiseringer til sig, befinder sig på det kontroversielle niveau. Vokalen transcenderer det blot melankolske, tager det vokale skridt videre til det direkte håbløse, hvilket angiveligt skaber en splid hos lytterne. Nogle hopper med på vognen, andre springer fra. Ligesom på plade gik den hos denne skribent imidlertid så smukt og stilsikkert ind under koncerten til Black Christmas, at man kort sagt var solgt. At festivalen generelt havde en lyd, der befandt sig over gennemsnittet, hjalp godt til.  

Under koncerten slog det mig desuden, at er der en frontmand, Nemthanga til dels minder om, er det overraskende nok ex-Mercenary-frontmand, danske Mikkel Sandager. Ikke hvad angår vokalen selvfølgelig, men i selve fremtoningen. Ud over at både Sandager og Nemthanga har en forkærlighed for baggy tøj, dyrker de samme teatralske tilgang på en scene og benytter sig begge af et meget ekspressivt kropssprog, der vel har til opgave forsøgsvis at hjælpe til med at fremkalde stemninger hos publikum a la den, som også deres musik befinder sig i.

Som der også blev gjort opmærksom på i vores anmeldelse af bandets seneste plade, er Primordial hverken rigtig cool, de synes heller ikke at være såkaldt moderigtige, og musikalsk set befinder de sig ikke inden for en aflukket, genkendelig genre. Alt dette har sandsynligvis været med til at gøre denne skribents førstegangskoncert med dem til noget særligere. Der var et par skæringer på sætlisten, der faldt en smule igennem, især under den manisk ambitiøse ballade ’Gods to the Godless’, der meget tidligt i koncerten fik en til at frygte for, hvad der ville komme.

Men det var der ingen grund til. Selv efter en dag med et par gode koncerter tidligere på aften bestod Primordial testen. De leverede kort sagt en rigtig god koncert.