Copenhell 25: En sublim syl i øjnene
Populær
EYES og SYL var ti mand høj på scenen, men det var os, der blev høje af et voldsomt godt møde mellem to af Danmarks bedste hardcorebands.
Vi blev snydt lidt fra start, da de to bands klædt i ens hvide T-shirts entrede scenen til introen til ’Verge’ fra EYES’ debutalbum ’Underperformer’, men det var ’Congratulations’ fra bandets andet album med samme titel, vi fik som første og mildest talt overvældende nummer på Pandæmonium. Lydtrykket var massivt, også selv om EYES og SYL konkret måtte spille i modvind, hvilket rodede lidt med lyden bagerst. Så kan man jo heldigvis gå længere frem.
Begge bands spillede under hele koncerten, så der mere var tale om en syntese end et battle mellem de to bands. Og det fungerede fremragende! Med så mange personer på scenen kræver det en musikalsk stramhed, som umiddelbart kan synes at stå i modsætning til den kaotiske energi, der strømmede ud fra scenen, men det gjorde det ikke. De to bands spillede skarpt og fokuseret, og de gav os en masse energi.
Og de krævede også noget af os. Med ordene ”vi er EYES og SYL, og I skal gi’ os meget mere end det der”, satte de gang i publikum med SYLs ’Pligt’, der ubesværet gled over i ’Kort Strå’ fra gruppens seneste EP, ’Afmagt’. Vi fik koncertens første wall of death, og pitten var mere eller mindre konstant i gang under hele koncerten. ’Kort Strå’, der handler om Palæstina, har det måske ondest klingende riff, SYL nogensinde har skrevet, og man måtte bare skrige med på de afsluttende ord: ”Frit land fra flod til kyst’. Vi havde ikke tid til at tænke længe over det, inden vi var i gang med den højredrejningskritiske EYES-sang, ’Movin Day For the Overton Window’! Tempoet var nådesløst højt, og kravene om publikumsdeltagelse var kontante. Det var mesterligt, ligesom også SYLs ’Rose’ var det lige bagefter. Jeg håber, der har stået nogle socialdemokrater og genovervejet deres partitilhørsforhold under koncerten.
Omsorg i pitten
SYLs ’Omsorg’, som fortæller historien om sanger Benjamin C. W. Hviids valg af omsorg for offeret frem for hævn over overgrebsmanden, gav os koncertens første følelsesmæssige mavepuster. Midt i det forrygende tempo og al aggressionen, blev vi lige mindet om, at både SYL og EYES har mere på hjertet end blot hardcore-slåskamp. Men også det, bestemt.
Også EYES’ ’Save Face on a Regular Basis’ og SYLS fænomenale syng-med-anthem ’Huldre’ blæste os bagover. SYLs ’Arvæv’ gav os et kort pusterum med dets stort anlagte og smukke ”cirklen er sluttet”-mantra. Det lød fantastisk med de rene mandestemmer og Viktor Kaas’ hvæsende skrig.
Det var en regulær hardcore-hitparade, de to bands gav os på Pandæmonium. Vi fik blandt andet ’Better Yourself’, der gik direkte over i ’Stor Dreng’. Og ’The Captain’ fra EYES’ seneste album ’Spinner’. Og så kom eftermiddagens anden følelsesmæssige mavepuster, da Viktor Kaas dedikerede ’Deflating Rooms’ til Peter Clement Lund fra Kollapse, som kæmper mod en meget aggressiv form for kræft. Jeg håber, at al den energi, der blev sendt ud i kosmos under denne fornemme koncert, vil give Peter styrke.
Som for at højne det energiniveau yderligere fik vi smadret ansigtet op ad et spejl til SYLs slåskamphymne ’Igen’, og pludselig var det næsten slut, alt, alt, alt for tidligt. Men afslutningen var fornem: En buldrende, bombastisk hardcoreperle ved navn ’Horde’, som SYL og EYES havde skrevet til lejligheden. Syntesen var komplet, og der var ikke andet tilbage at gøre end at nyde at få serveret sangen ekslusivt til denne særlige lejlighed, som SYL og EYES fik det maksimale ud af. Sublimt. Ganske enkelt sublimt.