Det nye lort var slet ikke lort

_XTJ0797
_XTJ1048
_XTD1360
_XTJ1016
_XTD0896
_XTD0795
_XTD0986
_XTJ0769

Lørdag aften afholdt vores udmærkede konkurrenter fra Blastbeast.dk for sjette gang deres The New Shit Showcase, og det blev en aften i Pumpehuset, der på flere måder viste, at der er gang i den danske rock- og metalscene.

Titel
(0) + Pudsige Herrer + EYES + Drukner + Human + Expatriated
Spillested
Dato
05-01-2019
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Jf. Blastbeast.dk's post på Facebook formiddagen efter ‘The New Shit Showcase’ var hele 250 mennesker mødt op for at bevidne nogle af dansk rock og metals spirer. Det i sig selv er ganske imponerende og opmuntrende, men vidner også om, at scenen efter næsten et årti med lavkonjunktur er på vej op igen, hvor kvaliteten af bands og publikumsfremmøde går hånd i hånd.

(0)
Kl. 20:00 lagde (0) for. Eller. Der gik lige et par minutter med lidt tekniske problemer, men så blev festen også sat i gang. (0) er stadig at regne for et af dansk metals helt nye og lovende stjernefrø. Vil de imidlertid beholde den positive titel, må de bygge på deres sceneoptræden, der syntes at mangle indlevelse. Sidst i Lille Vega (læs anmeldelse her) som opvarmning for Pallbearer var deres usikkerhed og/eller generthed lovligt undskyldt, men ved en showcase som denne skulle den have haft fuld æde, og det fik den desværre ikke. Samtidig syntes stilen også at have bevæget længere væk fra black metal mod det mere ubestemmelige og måske genreløse. Det lyder måske som negativ kritik, men det er det såmænd ikke, havde (0) blot vist, at de virkelig mente det, de stod og fremførte. Om stilskiftet skyldtes bandets nye (lånte?) mand bag tønderne, kunne man kun gisne om, men han skal have stor ros for at forbedre sammenspillet, der virkede langt sikrere og med mere overskud end i Lille Vega.

Karakter: 3

Human
Næste band på scenen var den århusianske grungetrio Human. Hånden på hjertet var Human the odd one out og lettere fejlplaceret denne aften i Pumperen. Man sympatiserede naturligvis med arrangørernes iver for at præsentere et bredt udsnit af livet på scenen, men målt på bandets indlevelse eller mangel på samme og især publikums meget afmålte respons, blev uforeneligheden desværre for tydelig. Derudover har Human i lyd og sangskrivning lagt sig tydeligt op ad bysbørnene fra The Boy That Got Away. Men fair nok, Human er et ganske nyt orkester, som lige skal finde sine ben.

Karakter: 2

Expatriated
Forventningens glæde er desværre ofte den største. Og første møde med Expatriated var uheldigvis ikke det bedste. På bånd og papir lød bandet ellers som et interessant og frisk pust. Det samspil, som imidlertid fremgår af deres debutplade ‘The Last Trace of the Imprudent’ (2018) var kun til stede i ganske få glimt i løbet af deres koncert. Nuvel, Expatriated spiller en teknisk krævende art af metal, men kære venner, I er nødt til at ramme 1 samtidig. Med andre ord: det svingede ikke eller rettere, det svingede alt for meget og skævt af hinanden. Når det er sagt, så er der en masse at bygge videre på for bandet. De havde masser af interessante ideer og passager og ikke mindst færdigheder på deres instrumenter. Det skal nok blive godt.

Karakter: 2

Pudsige Herrer
“Hedder de Pussy Hair?!”, spørger folk i de fleste tilfælde, når man nævner bandet, og mon ikke det er med fuldt overlæg fra trioens side. Ikke desto mindre var Pudsige Herrer med ved sidste års W:O:A Metal Battle, hvor de i løbet af den art bootcamp, som Metal Battle er, udviklede sig gevaldigt og ikke mindst udviklede sig til en af dommerkomiteens absolutte yndlinge. Derfor var en håndfuld sidste års dommere (heriblandt undertegnede) da også samlede denne aften for at se hvor smuk, deres uslebne diamant var blevet. Den skinnede skal jeg lige love for. Mens Kári Birk Wellsandt på bas med et arsenal af fingerfærdighed og effektpedaler og Mads Fjeldvig på muskeltønder svingede bundsolidt, havde Jakob Rohde-Kappel efterladt guitaren derhjemme i Århus og var fri som en fugl til at fortælle publikum en sandhed eller to om tingenes tilstand samt give små velplacerede indslag på lap steel. Det var åndssvagt fedt og sprængfyldt af energi. Man blev sgu helt stolt.

Karakter: 4

Drukner
Drukner er umiddelbart noget af det tætteste, vi herhjemme kommer på Sleep. Tung med tungt på og fyldt med tålmodighed. Samspillet var som det skulle være, og alle lå skønt tilbage på beat, som det nu hører sig til i genren. Selvom den ene guitar måtte udgå for en stund, mindede guitarlyden til forveksling om den af Tony Iommi. Alt i alt var det som man kunne forvente af et doom metal-band af i dag. Dog havde jeg en anelse svært ved at forene mig med udtrykket i den meget sporadisk placerede vokal. Det var vanskeligt at præcisere, hvori problemet egentlig bestod, men vokal og instrumenter spillede ikke rigtig sammen. Måske der simpelthen var for lidt vokal, så man aldrig lærte, hvad den gik ud på.

Karakter: 3

EYES
En fremragende aften med god musik, gode mennesker og kolde fadøl sluttedes af med københavnske EYES, som præsterede en voldsomt velspillet og enormt energifyldt koncert. Trods den ellers i udgangspunktet introverte eller måske rettere afstødende genre inden for den mere ekstreme hardcore punk syntes EYES at indfange de tilstedeværende i deres infernalske univers med masser af udadvendthed og direkte kontakt. Det var en vinderkombination. Jeg kendte ikke bandet på forhånd, men det var et godt nyt bekendtskab, og et genlyt på bandets Bandcamp har kun bekræftet, at disse drenge har gang i noget rigtig spændende, hvilket vores anmeldelse af deres debut-ep også understregede. Energien, udtrykket, stilen, ideerne og samspillet lover med andre godt for EYES’ fremtid. Klø på! Eneste lille rids i lakken var forsanger Victor Kaas' forkølede forsøg på dybvokal, men det kan han heldigvis lære.

Karakter: 4

Det var en udsøgt fornøjelse at besøge The New Shit Showcase for første gang, og jeg håber inderligt, at det er kommet for at blive, da arrangementer som disse skubber til opblomstringen og udviklingen af samt interessen for rock og metal i Danmark. Vi ses næste år!