Stenet søndag i Pumpehuset

Stenet søndag i Pumpehuset

Er man til stoner, så var der lidt for (næsten) enhver smag, da Pumpehuset søndag aften lagde hus til den blot tredje koncert på Kylesas tur rundt i Europa.

Kunstner
Titel
+ Sierra + Jagged Vision
Spillested
Dato
12-01-2014
Genre
Trackliste
Scapegoat
Unspoken
Follow Severer
Tired Climb
Bottom Line
Quicksand
To Forget
Long Gone
Unknown Awareness
We're Taking This
Running Red
Don't Look Back
Said and Done
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

Med sig havde Kylesa bragt Sierra og Jagged Vision, der begge er tilknyttet Kylesa-medlemmernes eget pladeselskab, Retro Futurist Records.

Formentlig grundet det sparsomme fremmøde var aftenens koncerter placeret på Pumpehusets lille scene, der desværre yderst sjældent faciliterer en god koncertoplevelse. Det er med andre ord et lydmæssigt ubarmhjertigt sted at optræde. Og for at foregribe tingenes gang, så var det også kun Kylesa, der slap nogenlunde helskindet igennem.

Stoner Hardcore

Norske Jagged Vision lagde for med en omgang (hvad de passende selv betegner som) ”stoner hardcore” – en noget paradoksal blanding, eftersom betegnelsen ”stoner” gerne fordrer et statisk og stillestående sceneshow, og hvor hardcore som oftest betyder det diametralt modsatte. Det var da også lidt besynderligt at bevidne, men Jagged Vision fik umiddelbart genrehybriden til at harmonere ganske fint. Desværre tog monotonien hurtigt tog over, og det overgik til at være ligegyldigt skrigeri.

Stoner Prog

De selvudråbte ”stoner prog’ere” i canadiske Sierra stod for hovedopvarmningen, og ligesom Jagged Vision led de under de dårlige lydforhold. Efter sigende tilbeder bandet det melodiske riff. Alligevel var det sparsomt med mindeværdige riff fra Sierras hænder. De forsøgte at spille uhyre tungt, men skarpheden manglede. Forsanger og guitarist Jason Taylor fik tilmed proklameret, at han havde stemmeproblemer. Så alt i alt var der ikke meget, der gik op i en højere enhed for Sierra.

Psykedelisk Stoner

Mit kendskab til Kylesa fra Savannah, Georgia, var før koncerten absolut sparsomt. Det er, hånden på hjertet, aldrig lykkes mig at få lyttet til så meget som en strofe, og det er til trods for, at særudgivelsen ’From The Vaults Vol.1’ (2012) har ligget på min afspiller i en rum tid. Det sker nok heller ikke foreløbig. Ikke fordi hovednavnets koncert på nogen måde var dårlig, for lyden var væsentligt forbedret, og eksekveringen af numrene var på langt højere niveau, end vi havde hørt fra de to opvarmningsbands. Ej heller fordi det mislykkedes Kylesa at få gang i publikum, for de fleste i salen var godt med. Desværre bare ikke mig (den stygge anmelder).

Mærkeligt - bare for at være mærkelig?

Jeg fangede i bund og grund ikke Kylesas psykedeliske stoner metal. Det virkede mærkeligt – bare for at være mærkelig. Hvorfor valgte man eksempelvis at benytte sig to trommeslagere? Én havde været alt rigeligt, når de nu valgte at spille nærmest unisont. Det havde jo ingen synderligt voldsom effekt. I stedet faldt slagene til tider over hinanden og fik det hele til at virke unødigt utight.

Ikke uden kvalitet

Når det er sagt, så spillede Kylesa med en forbilledlig tyngde og med et godt øre for lækre harmonier. Guitarerne fik god plads i lydbilledet, hvilket endvidere afslørede flere fremragende (melodiske) riff. Men jeg bed stadig ikke på. Kylesa havde imidlertid afmålt stemningen og forberedt et tilsyneladende kort, men ikke desto mindre passende søndagssæt, så selv jeg blev til den bittersøde ende.