Suveræne wild child
Endelig kom W.A.S.P. til København – og hvis forventningerne var lave, så overraskede heavy metals wild child med et musikalsk festfyrværkeri på Amager.
2. L.O.V.E. Machine
3. The Flame
4. B.A.D.
5. School Daze
6. Hellion
7. Sleeping (in the Fire)
8. On Your Knees
9. Tormentor
10. The Torture Never Stops
Ekstra numre:
11. Inside the Electric Circus / I Don't Need No Doctor / Scream Until You Like It
12. The Real Me
13. Forever Free / The Headless Children
14. Wild Child
15. Blind in texas
Først var det Covid-19, der kom i vejen. Så var det smerter i ryggen hos Blackie Lawless. Mandag aften lykkedes det så. Efter årevis med aflysninger fik Amager Bio endelig besøg af legendariske W.A.S.P..
Blackie Lawless runder næste år de 70. Det har i de sidste par år rygtedes, at frontmanden ikke selv synger til koncerterne, men bruger playback. Men hvis forventninger til koncerten af den årsag var lave, så fik W.A.S.P. eddermame manet til jorden, at de efter sigende skulle være pensionsmodne.
Sjældent har en mandag aften været så medrivende! Klokken 21.15 gik kvartetten på scenen foran et veloplagt publikum, der øjeblikkeligt sang begejstret med på åbningsnummeret ’I Wanna Be Somebody’, så mandagen føltes som en fredag.
Vi vidste på forhånd, at det store hit ville åbne showet, da turneen er døbt Album One Alive. Den selvbetitlede og suveræne debutplade udkom i 1984, og bandets groteske univers gjorde dem øjeblikkeligt berømte som et af samtidens mest berygtede bands i musikhistorien.
Fire årtier senere forarger W.A.S.P. næppe længere, men igennem tiden har W.A.S.P. med Lawless i spidsen som eneste originale medlem tilbage formået at holde niveauet højt på udgivelserne igennem karrieren. Især diskografiens første fem plader har sin plads i metalhistorien som klassikere.
Da debuten sidste år fyldte 40 år, tog W.A.S.P. på landevejen for at fejre de fire årtier med album one, der byder på utallige seje numre, som Amager Bio fik i samme rækkefølge som på pladen. Således var koncerten selvfølgelig et musikalsk festfyrværkeri fra start med ’I Wanna Be Somebody’ efterfulgt af ’L.O.V.E. Machine’. ’On Your Knees’ og ’Tormentor’ fik også gedigent slået fast, hvorfor debuten er en tidløs klassiker.
W.A.S.P. så drabelige ud i 1980’erne, men som så mange andre af samtidens hårde wild childs, så er der bag den rå facade følsomme fyre med hang til tårepersere. Blackie Lawless har i særdeleshed ført pennen bag utallige sjælere, og allerede på debuten fik vi den første af sin slags i form af ’Sleeping (in the Fire)’, hvor daværende guitarist Chris Holmes beviste sine forrygende evner på guitaren.
Holmes har været ude af bandet i 30 år, men kan opleves på Nordic Noise næste år, hvor han besøger festivalen med et show kun med gamle numre fra sin tid i W.A.S.P. Holmes er nu ikke savnet i sit gamle band, for som vi før har nævnt i anmeldelser af W.A.S.P.’ koncerter, så er Doug Blair en guitarist i særklasse. I over to årtier har Blair fyldt rollen ud som leadguitaristen og konsekvent bevist sine evner på spaden. Under ’Sleeping (in the Fire)’ forlod Lawless og bassist Mike Duda scenen og spillede videre ude fra siden, mens Blair alene fik spotlyset og leverede en solo, så der var dømt kollektiv gåsehudsrejsning i Bioen. For Satan, hvor spiller den 62-årige Blair bare eminent!
Efter en lille times tid lukkede ’The Torture Never Stops’ for gennemgangen af debutpladen, som var once in a lifetime, som Lawless bemærkede blandt sine mange ord til publikum denne aften. Det var i sandheden en fornøjelse at få serveret W.A.S.P’ første mesterværk blandt flere.
I anden del af showet fik vi så et mindre udvalg af diskografiens andre, store klassikere. Hvor det under debutpladen var tydeligt at høre, at Lawless’ vokal var ægte, så var det hørbart under ’Forever Free’, at der lå et backingtrack i mikset. Men det er såmænd heller ikke en hemmelighed. Lawless mener selv, det faktisk hører sig til. For som han fortæller i interviews, så er det normalt under indspilningerne, at der lægges fire-fem vokalspor oven i hinanden for at skabe en mere storslået lyd på vokalen. Især på de mere følsomme og episke numre. Så hvad skulle der være galt i, at vokalen på et nummer som ’Forever Free’ live er en blanding af hans egen stemme og et backing track? Ikke noget, mener Lawless. Alle de store, gamle bands bruger små tricks for at løfte oplevelsen. Så længe det ikke tager overhånd, så gør det intet.
Men brugen var åbenlyst begrænset denne her aften. Lawless’ vokal var ægte og i en alder af 69 år, så synger manden sgu stadig fedt. Vokalen var tydeligt på toppen sidst på aftenens helt store hit, ’Wild Child’ fra 1985, der sendte Amager Bio op på kogepunktet. I'm a wild child/come and love me/I want you, blev der kollektivt sunget i Bioen, der var tæt på udsolgt.
Anden del af sættet varede ikke meget mere end små 25 minutter. Et par numre mere havde intet gjort, men i de 80 minutter W.A.S.P. var på scenen, så efterlod veteranerne ingen tvivl om, at de stadig kan forvalte arven med overbevisende pondus.