WOA '14: Nattens kamp op ad bakke

WOA '14: Nattens kamp op ad bakke

W.A.S.P. havde materialet med til Wacken, men Blackie Lawless formåede ikke at indfri forventningerne til et historisk minde.

Kunstner
Dato
01-08-2014
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen (arkiv)
Karakter
3

Efter at have været W.A.S.P.-fan i over 25 år var det med stor begejstring, at jeg op til jul læste, at W.A.S.P. var bekræftet til W:O:A 2014. En barnedrøm kunne komme til at gå i opfyldelse ved endelig at se Blackie & co. live, og at det så var på verdens måske bedste musikfestival, Wacken Open Air, var kun med til at give forventningerne et ekstra løft.

Knuste drømme

Lad mig dog med det samme sige, at de sene firsere/tidlige halvfemseres ”shock rock”-helte overhovedet ikke indfriede forventningerne. Med det sene starttidspunkt, 01.45 var det ellers lagt i ovnen til en fest af de helt store. Hvor man på W:O:As anden hovedscene minutter inden denne koncert havde kunnet se et andet stort navn med lidt patina (King Diamond) fyre en stor koncert af med et sceneshow, der matchede de allerbedste, bl.a. W.A.S.P. i deres storhedstid, så var det næsten det, der stor i skarpest kontrast.  Mange havde forventet teater og fest, men fik reelt ingen af delene. Blackie var ret ”firs, fed og færdig”, og uden gode gamle drenge som Chris Holmes eller Johnny Rod til at holde festen i gang blev det en smule ensidigt.

Selverkendelse

Mange af de største navne i branchen, som Iron Maiden, Slayer og AC/DC, har fattet, at publikum til en festival som denne ikke kommer for at høre noget, der er lavet i de seneste 20 år. Til Blackie Lawless'  forsvar havde han dog fanget, at der skulle skydes med skarpt, hvis han skulle holde publikum fra at gå i seng i de sene nattetimer. Vi fik derfor et inferno af bandets bedste, såsom 'On Your Knees / The Torture Never Stops', 'The Real Me', 'Wild Child', 'L.O.V.E. Machine', 'I Wanna Be Somebody', 'Forever Free' og 'Blind in Texas'.

Kunne W.A.S.P. gøre dette bedre i 2014 eller i fremtiden? Materialet er der i form af deres første 5-6 album, men besætningen er ikke voldsomt ophidsende, så evt. kunne en af de nok så populære ”reunion tours” med et ”original lineup” og et af de gamle, store sceneshows gøre dem mere relevante, men det er yderst tvivlsomt.