Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Uge 8: Ugens koncerter og udgivelser

Updated
toldermania

Hvad skal vi overhovedet med heavy metal? Der er punk!

Dato
20-02-2022
Forfatter

Så er der kraftedeme smæk på igen. Årets måske største begivenhed løber af stablen her i weekenden.

Vi taler naturligvis om intet mindre end TOLDERMANIA 2022! Et skarpt styret koncept, hvor en række hårdtslående bands, hele vejen fra moustachemonstrene i Gabestok, over teknisk hardcore fra Junta, popsensibel indiepunk i Big Mess og decideret poppunk i Døgnkiosk samles i Aarhus af ingen ringere end tolderne selv.

Ideen er enkel. En masse gode bands samles, ingen af dem får lov at spille mere end tyve minutter, og alle drikker sig ned på jysk maner. What’s not to love?
PS: når du alligevel er der, så tjek Pleaser. Snart snakker alle om dem, og så ligner du en bondeknold, hvis du står og måber.

lifesickrelease

Hårdtslående kan det også blive i København. Lifesick holder nemlig gratis releaseparty på lørdag, hvor de følges på vej af Rot Away og Violence. Det med gratis er værd at holde sig for øje – det foregår nemlig på Warpigs, så vi anbefaler alle at dyrke finsk pussikalja eller tage det tunge muldvarpeskind med. Vildt bliver det i hvert fald.

I Randers kan de sagtens være med. I hvert fald til det med at drikke sig ned. Situationsfornærmelse og Diplomatic Immunity underholder på Cafe von Hatten, og vi tror ikke, at de kun er kommet for at råbe.

Dagen inden alt dette, er der dog lidt i den mere metallede ende, for dem, der endnu sværger til cowboyvesten. The Arcane Order flankeres af Deadnate og Terminalist på Stairway i Vanløse, hvilket betyder, at der skal riffes igennem, og at du hellere må få læst op på både Mage: the Ascension og Dromologi 101, hvis du skal kunne følge med ude på tageterassen i pausen. Det bliver *indviklet*.
Hvis du foretrækker følelser frem for tunge tanker, spiller Arkæon og Sunken på Loppen.

planety

Skal den alligevel hellere have et stykke med cirkelspark, holder Planet Y, Slöa Knivar og Pleaser (se selv, alle taler om dem) fest i Ungeren om fredagen. Det er vist nok release for Planet Y, der har været forsinket temmelig længe efterhånden.

Når det kommer til plader, må vi først lige understrege en vigtig pointe. Flere gange har vi på redaktionen set bands eller særligt labels beskrive et navn som “female fronted metal”. Det er ikke en genre, det siger ikke noget om musikken og det er at underkende alt kunstnerisk interessant ved det. Så den slags bliver arkiveret lodret. Lad være med det.

Med det af vejen, skal vi kigge på noget af en uge. På godt og ondt. Der er nyt fra de danske folkemetalspionerer Svartsot – eller nyt og nyt, de har blandt andet lavet sig en udgave af den allerældste danske sang, man kender til, så det er vel så som så med breakingbjælkerne.



Nogen, der stensikkert ikke laver noget nyt, er Scorpions. Ja, de Scorpions. De sender en ny plade på gaden og det er da i den grad noget af en indsats. Der er også nyt fra skotske Farseer, dem der spiller power metal, ikke dem fra Chicago, der spiller sej stoner. De udgiver deres anden plade, og det er i den grad opsigtsvækkende, når man tager i betragtning, at de gik i opløsning i sidste måned.
Power metallen vil ingen ende tage, og der er også endnu en plade fra Hammerfall.

Ellers kan man lune sig med lidt tungt fra Abraham, inden man tager en dyb indånding, ifører sig det alvorlige ansigt, og lytter til Blood Incantations meget seriøse ambientplade. Til uropførelsen har de bedt publikum om at tage pænt tøj på og sidde ned. Så er stemningen ligesom lagt.



Koncerter

25. februar
Sunken + Arkæon, Loppen
Arcane Order + Deadnate + Terminalist, Stairway
Planet Y + Pleaser + Slöa Knivar, Ungeren

26. februar
Situationsfornærmelse + Diplomatic Immunity, Cafe von Hatten, Randers
Toldermania 2022: Junta, UxDxS, Troop Transport, Gabestok, Rådne Lunger, Big Mess, Pleaser, Døgnkiosk, Smertegrænsens Toldere, Voxhall, Aarhus
Misanthropy release: Rot Away, Violence, Lifesick, Warpigs, København
Archangel release, Mephisto, København

Udgivelser:
Svartsot – Kumbl (Folk Metal)
Être – I: Human Prog Metal
Inerth – Void (Death/Doom)
Hammerfall – Hammer Of Dawn (Power Metal)
Allegaeon – Damnum (Melodød)
Firebreather – Dwell In The Fog (Stoner Metal)
Blood Incantation – Timewave Zero (Ambient, Eller Lignede Tilsnigelser)
Scorpions – Rock Believer (Hard Rock)
Tygers Of Pan Tang – A New Heartbeat (Heavy Metal)
Farseer (Scotland) – Crowned By The Hammer (Power Metal)
Lesson In Violence – The Thrashfall Of Mankind (Thrash Metal)
Sin Starlett – Solid Source Of Steel (Heavy Metal)
Wardenclyffe – Temple Of Solomon (Doom Metal)
Cryptum – Vile Emergence (Death Metal)
Extinguished – Vomitous Manifestations (Death Metal)
Martyr – Planet Metalhead (Power Metal)
Abraham – Débris De Mondes Perdus (Atmospheric Sludge/Post-Metal
Ceremonial Castings – Our Journey Through Forever (Re-Release) (Black Metal)
Deathbell – A Nocturnal Crossing (Doom Metal)
Evil Shade – Vandals (Speed/Heavy Metal)
Fall Of Stasis – The Chronophagist (Folk, Black, Progressive And Death Metal)
Felskinn – Enter The Light (Heavy Metal)
Hebosagil – Yössä (Rock)
Heiress – Distant Fires (Post-Hardcore/Sludge)
Inner Missing – Dead Language (Gothic/Doom Metal)
Insineratehymn – Disembodied  (Death Metal)
Meslamtaea – Weemoedsklanken (Black Metal)
Metal Cross – Soul Ripper   (Heavy Metal)
Mountaineer – Giving Up The Ghost (Post-Metal)
Ritual Necromancy/Fossilization – Ritual Necromancy/Fossilization (Death Metal)
Serious Black – Vengeance Is Mine Hard Rock)
Smith & Swanson – Smith & Swanson (Doom Metal)
Spectre – Drifter / The Black Jewel (Heavy Metal)
Thunderor – Fire It Up (Heavy Metal)
Ultra Silvam – The Sanctity Of Death (Melodic Black Metal)
Venator – Echoes From The Gutter (Heavy Metal)