Ufarlig rockdebut
Populær
’Monsters’ er en noget mere charmerende udgivelse end først antaget: Den kan mere end bare at forlænge tuderockens æra til det tåkrummende.
2. Monsters
3. Say Hello
4. Crawling
5. Keep You Alive
6. Dropzone
7. Control
8. Childhood Dreams
9. To Be A Man
10. Another Stage
11. Back To Life
12. Need To Know
13. Dad
’Monsters’ er Statements debut, men det samme kan ikke siges om de garvede bandmedlemmers gang på scenen, hvor guitarist og sanger Niels Alex Larsen har været involveret i hedengangne Pilgrimz, bassist Martin Poulsen i Drab. Sammen med de resterende bandmedlemmer er de hver især erfarne musikere. Statement blev dog først født som konstellation i 2011.
Ved første lyt er ’Monsters’ hurtigt hørt, og indtrykket efterlader sig som fornemmelsen af flad cola. Det er en-to-tre-fire-røvballe, og musikken er baseret på det sikre via naivistisk melodiføring og ditto tekster. Alligevel var der lige noget, der skulle høres igen, og som referencerne boblede frem, vandt 'Monsters' indpas. Af de helt tykke sammenligninger er bands som The Sandmen, Scorpions og D-A-D.
Dybfølte ’Crawling’ har ligefrem Guns N’ Roses' ’Don’t Cry’ over sig, mens ’To Be A Man’ bare er en klassisk rockballade med lækkert kor og en hvinende solo over et skarpt ridebækken. Altså lige efter opskriften, men ’Monsters’ spænder også fra yderligheder som ’Control’, der flirter med Social Distortion til ’Dropzone’, der mest af alt minder om Krumme, der synes, det er svært at være elleve år. Pudsigt nok er det et af albummets bedste numre.
Statement er metaldrenge, der er "gået rock", og ’Monsters’ er som helhed meget sympatisk. De er selvskrevne til en scene som Københavns High Voltage, hvor øllet flyder, benet kører i konstante 4/4, og damerne er til at forhandle med. Det var da også her, bandet holdt release på debutalbummet lidt tidligere på måneden.
’Monsters’ er indspillet i Rasmus Toftlunds Fast Beat Studio, men vokalindspilning, mix og masterering er foretaget af Tue Madsen i Antfarm. Det er en investering, der kan høres – alt træder lækkert og klart frem i det blankpolerede lydbillede. Lyden er holdt ren, og det er klædeligt, omend det er tiltrængt i visse passager med lidt ekstra beskidt distortion. Men når bandet har valgt at holde det så stilrent, fremstår det bevidst og gennemtænkt, selvom det lader noget tilbage at savne hos folk, der vil have lidt mere bid og tyngde i sagerne.
Konklusionen er, at Statement klarer sig ganske pænt igennem på en vellydende og sikkert spillet rockudgivelse, der vil begejstre rockpublikummet, men virke som valium på de, der foretrækker dobbeltpedal og headbanging, hvad undertegnede beklageligvis må erklære sig skyldig i. Noget tyder på, at der i dette tilfælde har været en ærgerlig parring mellem anmelder og album. Et råd er at give albummet en chance, hvis man hører til de førstnævnte lyttere. Mens man med sindsro kan springe elegant hen over 'Monsters', hvis man hører til det sidste segment.