Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Konkurrence: Vind tre dages indspilninger i Fast Beat Studio

Populær
Updated
Konkurrence: Vind tre dages indspilninger i Fast Beat Studio
Konkurrence: Vind tre dages indspilninger i Fast Beat Studio
Konkurrence: Vind tre dages indspilninger i Fast Beat Studio
Konkurrence: Vind tre dages indspilninger i Fast Beat Studio

I er endnu ikke slået igennem og mangler en professionel præsentation af jer selv i lydform. Eller måske er det mulighed erfaringen med at prøve kræfter i et rigtigt lydstudie, der trækker? Vinderne får tre dages studietid og et færdigt produkt i hånden.

Titel
v. Rasmus Toftlund
Dato
01-01-2014

Kære læser,

I den kommende tid vil vi her på Devilution fokusere på lydproduktion. Måden at producere på, udviklingen i tiden og mulighederne samt interviews med folkene bag knapperne. Vi skyder hele temaet i gang med en konkurrence til dig og dit band, så her har I chancen!

Rasmus Toftlund har over 15 års erfaring som lydtekniker og har nu slået rod i Fast Beat Studio, som han driver til daglig, når han ikke får nakken til at nikke på Betas publikum med velproduceret livelyd. Rasmus Toftlund benytter sig både analoge og digitale løsninger for at skabe en så organisk lyd som muligt.

Hvad er kriterierne for at deltage?
- At jeres musik kan klassificeres som rock eller metal, hvilket omfatter relevante subgenrer.
- At I ikke tidligere har udgivet professionelt materiale på et etableret label.
- At I kan afsætte tre hverdage i april måned. Konkrete datoer aftales med Rasmus Toftlund.
- At I har mindst tre numre færdige og klar til indspilning (studietiden er ikke det rette forum til omskrivning og nye ideer).
- At I har lyst til at høre Rasmus Toftlunds bud på jeres lyd og være indstillet på et samarbejde uden at tabe egne visioner.
- At I indspiller med en trommeslager (en computer er ikke en trommeslager!), og at denne kan indspille til klik.

Hvad gør vi?
- Indsend relevant materiale (mp3) til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og skriv ”studiekonkurrence” i emnefeltet. Send mindst to numre, højst fem, og overvej kraftigt, hvad der repræsenterer jer bedst. Kvaliteten af indspilningerne er ikke afgørende.
- Skriv et par ord om jer selv, og hvad I gerne vil have ud af indspilningerne.
- Medsend gerne artwork. Det er absolut ikke et kriterium for at deltage, men kan give juryen en forsmag på, hvor I er henne som gruppe, og hvad I gerne vil udtrykke.

Hvad gør vi ikke?
-Medsender en biografi, der starter med, hvilken efterskole i mødtes på og fortæller detaljeret om de fem år, der fulgte.
- Spiller fusionsjazz og prøver lykken alligevel.

Deadline for indsendelse af materiale er fredag d. 28. februar. Herefter vil juryen votere, og vinderne får besked d. 14. marts. I næste nummer af Devilution kan I læse en præsentation af juryen samt et interview med Rasmus Toftlund.