Det bedste fra både den digitale og analoge verden

Vi følger op på konkurrencen om tre dages studietid i Fast Beat Studio på højkant med et interview med manden bag magien, Rasmus Toftlund - om alt fra præproduktion til in your face-lyd og hans mange år i branchen.

Giv os et lille tilbageblik på din historie - hvordan du kom ind i musikmiljøet, hvad der fik dig til at blive lydmand, og hvordan du blev interesseret i produktion?

- Lige siden jeg blev afklaret med, at musik var det, jeg allermest havde lyst til at bruge min tid på, har jeg egentlig været ret fokuseret på at opnå to ting: at blive musiker og producer.

Helt konkret startede min producer-/lydtekniker-karriere for mig i midthalvfemserne, da jeg som arbejdsløs (musiker) på bistand blev tilbudt et halvt års aktiveringskursus om studieteknik. Det var vel lidt en slags forløber til, hvad man kalder produktionsskoler i dag. Det var ikke så dybdegående, men jeg fik da en overordnet ide om de mere grundlæggende præmisser for lyd. Umiddelbart efter var jeg tvunget til at aftjene min værnepligt, hvilket jeg endte med at gøre som militærnægter på spillestedet Rust på Nørrebro. Her fik jeg, lidt ved et tilfælde, ret hurtigt mulighed for at lave livelyd til koncerterne, og da min 6 måneders nægterperiode var slut, blev jeg efter en kort pause ansat og endte med at være der i over 7 år, mener jeg. De fleste af dem som lydteknisk chef og afvikler. I den periode fik jeg - ud over at få noget af det allermest essentielle for en lydtekniker, nemlig praktisk erfaring - udbygget mit netværk og kigget en masse af tidens professionelle lydteknikere over skulderen. I den tid begyndte jeg også at turnere med bands, og jeg fik mit første studie, PlayGround Studio, på andensalen på Rust. Det var et 100 % analogt studie, med 2” spolebåndoptager og en kæmpe analog mixer... sådan var det jo dengang i halvfemserne. Det var sammen med min daværende kollega Rune Nissen Petersen, som i øvrigt ejer Grapehouse Studio på Frederiksberg i dag.

Efter jeg stoppede på Rust, begyndte jeg så småt at få vagter i Amager Bio. Desuden lukkede vi PlayGround, grundet opsigelse af vores lejemål på grund af ombygning af Rust, og Rune og jeg delte grejet op mellem os. Jeg oprettede et nyt studie i mit øvelokale, hvor jeg øvede med mit daværende band Fury, og der skiftede jeg desuden til digital indspilning. Det var egentlig bare et enkelt rum, altså ikke nogen adskillelse mellem indspilnings- og kontrolrum, men jeg lærte at arbejde med, hvad jeg havde, og jeg fik da indspillet et par plader og en del ep’er dernede i kælderen i Skovlunde, hvor det lå. Samtidig begyndte jeg for alvor at turnere, især med metalbands, som Mnemic, Raunchy, Volbeat og Scamp ... men der var da også lige en sommer, hvor jeg lavede Infernal, kan jeg huske... det var ret interessant faktisk. Det var i øvrigt en ret aktiv periode for mig efter Rust. I 2003 startede jeg Fast Beat Records, og i 2005 grundlagde og afviklede jeg Danish Metal Awards eller DMeA. Året efter lavede vi det til en forening, men jeg afviklede og var produktionsansvarlig i både 2006 og 2007 også. I 2010 kom jeg over i Beta, Amager Bios ”lillebror” som teknisk chef, og i 2011 besluttede jeg mig for, at det var på tide at flytte ud af kælderen i Skovlunde og igen satse på et mere kommercielt og professionelt studie, som så er resulteret i Fast Beat Studio i Dragør... som jeg i øvrigt er meget tilfreds med og stolt af!

Du har dit eget studie nu. Hvorfor, og hvad er det særligt, du lægger vægt på? Har du noget specielt interesseområde, noget du nørder ekstra meget?

- Nu er det jo faktisk mit tredje studie, så det har sådan set altid været et mål for mig at have en ”base”, hvor jeg kan indspille og arbejde på at dygtiggøre mig som producer og musiker. Men det er klart, at når man har sådanne ambitioner, som jeg har, så er det da en kæmpe fordel at have sit eget sted, i stedet for at skulle arbejde for andre. Og jeg er nok den type, der nyder at være sin egen chef. Det er klart i de situationer, hvor jeg udfolder mig mest kreativt.

Mit interesse område er vel mest metal... eller i hvert fald rockmusik med en mere traditionel opsætning som udgangspunkt. Jeg elsker f.eks. at arbejde med akustiske trommer. Men derudover er jeg nok en nørd i alle aspekterne inden for lyd og produktion - som de fleste bands, jeg har arbejdet med, nok også vil bekræfte. Man kunne også kalde det for perfektionist ... noget, jeg egentlig tror, at alle, der har sådanne ambitioner som jeg, er nødt til at være. De sidste par år er det nok mest mastereringsprocessen, jeg ”nørder”. Det har været en stor udfordring, men jeg synes efterhånden, at jeg har fået ret godt styr på det.

Du må også gerne give et indtryk af dit udstyr - er der noget specielt, en sjov historie, eller noget, du vil fremhæve?

Det væsentligste ved mit studie er vel, at det er opbygget på en lidt mere klassisk måde, end de fleste mindre studier vælger at gøre i dag. Jeg har valgt at køre med en traditionel løsning, hvor alt tracking og mixing foregår igennem en stor analog mixer og med meget analogt outboardgear. Så computeren, og dermed Cubase, fungerer egentlig lidt, som man oprindeligt ville bruge en spolebåndoptager i mit setup. Min Amek-mixer har dog den lille detalje, at den kan genkalde alle settings fuldstændigt, til trods for at den skam er 100 % analog, hvilket giver mig den åbenlyse fordel, at jeg faktisk har det bedste fra både den digitale og analoge verden. Jeg har stadig den samme fleksibilitet og de editeringsmuligheder som i et digitalt setup, men jeg kan samtidig lukrere på den varme analoge lyd i mine produktioner. Det er et perfekt setup for mig i hvert fald. Jeg er i øvrigt meget glad for den mixer, jeg fik den faktisk fra TV2s produktionspartner Studios, hvor den oprindeligt havde lavet Vild Med Dans i en del år.

Har du en særlig vision i forhold til lydmix og færdigt produkt - er der en bestemt "Rasmus-lyd", eller er det mere vigtigt at finde ind til bandets lyd?

Jeg har helt sikkert en vision for min lyd og mine produktioner, både live og i studiet. Jeg elsker at lave det, man vel bedst kan beskrive som powerlyd. Ikke at misforstå med power metal, men den slags storladne, massive lyd, som virkelig hamrer ud af pappet i højtalerne... jeg kalder det in your face-lyd. Især live handler det meget om at være massivt og flytte luft, synes jeg. I studiet har jeg nok en lidt mere raffineret approach til det. Det skal stadig være massivt og alt det der, men samtidigt skal det også helst være varmt og lækkert, med masser af bund.. .og ikke for sterilt og klinisk. Jeg stiler nok meget efter det, man vel kan kalde en mere amerikansk lyd i studiet... selv om man med rette kan sige, at svenskerne også er meget godt med på den front Jeg er f.eks. ret vild med den sidste In Flames-produktion på 'Sounds of a Playground Fading'... mega-massivt, men stadig meget organisk.

Når man arbejder med et band, både i studiet og live, er det naturligvis altid vigtigt at tage hensyn til bandets udtryk og ønsker. Det virker indlysende, men det er ikke altid så ligetil i praksis for alle. Grundlæggende er jeg meget bevidst om, at jeg, både som lydtekniker og producer, jo ikke er kunstneren. Min opgave er som minimum ikke at stå i vejen for bandets udtryk og kommunikation med deres publikum og lade dem formidle deres kunst så uhindret som muligt. De er kunstnerne, og jeg er håndværkeren, der, hvis jeg er god til mit arbejde, kan forædle og raffinere bandets udtryk, uden at det strider imod deres grundlæggende karakter.

Hvordan ser du for dig, at de musikere, der vinder, forbereder sig? Er der nogle erfaringer med uforberedte grupper du vil dele?

- Det er klart, at jo bedre forberedte og indøvede numrene er på forhånd, jo mere tid sparer man til at perfektionere selve indspilningerne og produktionen. Den største udfordring til alle tider ved indspilninger, for amatører såvel som professionelle, er uret, der nådesløst tikker af sted. Der er altid for lidt tid... ligegyldigt hvor tjekket man er! Så det handler om at udnytte ressourcerne der, hvor de er billigst eller ligefrem gratis, hvilket jo som regel er øvelokalet. Jo mere man kan raffinere og forberede processen dér, jo bedre. Studiet er heller ikke et godt sted at arbejde med arrangement og kompositioner, hvis man har begrænsede midler, så hvis man har mulighed for i øvelokalet at lave noget præproduktion af en art, så kan det ikke anbefales nok! I det mindste bør man lave optagelser af sine numre, inden man går i studiet, så man giver sig selv mulighed for at flytte sin rolle fra udøvende musiker til lytter. Numrene skal jo helst fungere for en potentiel lytter også, hvis man har intentioner om at få udgivet sin musik.

Desuden kan det være en god ide at gøre sig nogle tanker om, hvordan man skal afsætte tiden fornuftigt til de forskellige indspilninger, inden man går i gang. Det bør man helst gøre i samarbejde med den tekniker/producer, der er ansvarlig for processen. Oftest ser man at bands grundigt undervurderer det psykiske pres, der opstår ved at skulle præstere på ”kommando”, og tit er det sangeren, der betaler prisen, da han jo som regel er den sidste, der skal indspille. Så ender vokalen med at skulle have været indspillet på minus tid... et meget, meget uheldigt udgangspunkt for at producere det efter min mening allervigtigste og mest komplekse element på en skive.