Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Copenhell 24: K-town cocktails

Updated
JJ_and_the_As,_Copenhell,_2024_J1027094
JJ_and_the_As,_Copenhell,_2024__JD16230
JJ_and_the_As,_Copenhell,_2024__JD16220
JJ_and_the_As,_Copenhell,_2024__JD16185
JJ_and_the_As,_Copenhell,_2024__JD16346
JJ_and_the_As,_Copenhell,_2024__JD16362
JJ_and_the_As,_Copenhell,_2024__JD16402
JJ_and_the_As,_Copenhell,_2024_J1027073

JJ and the A’s indtog Gehennas scene med Thin Lizzy på boomboxen og mojitobar. Var der mening i fjollerierne?

Dato
22-06-2024
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
3

Den københavnsk-californiske punkgruppe JJ and the A’s havde måske nok taget partyfjol med på scenen, men deres musik er ikke for sjov. Eller jo, det er den, i den forstand, at deres korte, fyndige sange er stærkt underholdende. Med en blanding af klassisk punk-pacing, en snas af hardcore, en dolkspids surf-rytmik og en stærk sans for råbende melodier er bandet ikke uden grund going places, som man siger over there. En slags Party for your right to fight, som Public Enemy proklamerede det.

Og der var mening med fjollerierne. Eller måske ikke så meget Thin Lizzy-boomboxen – hvis der var, så forstod jeg i hvert fald ikke joken – men mojitobaren gav mening. Det føltes i musikkens ånd, at bandet delte drinks ud til de forreste rækker. Overskudsagtigt gavmildt og underholdende som bandets musik.

Denne dag på Copenhell fik vi en koncert, som var en hæsblæsende rundtur i bandets stadig overskuelige bagkatalog.  Og det var også en en lille smule irriterende langtrukken affære, hvor sangeren Kimia, ganske underholdende og veloplagt skal det siges, causerede over dette og hint mellem numrene. Nogle gange med et strøg af alvor, som når hun talte om Palæstina og muligheden for at æde de rige, andre gange med lidt mere forglemmelige jokes. Måske skyldtes de mange, lange pauser mellem numrene, at bandet skulle fylde de tre kvarter ud, men at de ikke helt havde nok af deres korte, eksplosive sange.

Det var der sådan set ikke noget i vejen med, men bandets sange er så stærke i sig selv, at jeg tog mig i at stå og tænke over, at jeg ville have elsket at have høre en kondenseret 25-minutters power-nugget af bandets virkelig stærke sange. For nu var denne koncert dog, trods pauserne, stadig et fint indslag. Bandet spillede tight, og Kimias vokal var lige så rå og opflammende, som den var ørepleasende underholdende.