Copenhell '22: Sammen satte vi ild i os selv

eyes

Eyes gik på scenen til tonerne af Herb Alpert and the Tijuana Brass’ kitschklassiker ’The Lonely Bull’, men det var ikke den eneste frådende tyr på Gehenna onsdag aften.

Kunstner
Titel
Copenhell 22
Dato
15-06-2022
Trackliste
Swim
Figures
Congratulations
Verge
Distance
Choke
Bless
Off
Underperformer
Surf
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter
Karakter
4

Københavnerne er ikke uden grund både anmelderdarlings og elsket af deres publikum. Deres hardcore punk-sange har lige så meget kant, som de er sært ørehængende, og det helt uden at der lefles med omkvæd og den slags. Den eksplosive energiudladning, da bandet slap første nummer, ’Swim’, løs var til at tage og føle på. Eyes’ musik er meget fysisk, og ikke overraskende var forsanger Victor Kaas kontant i sine krav til publikum om at tage fysisk del i Eyes’ imponerende udadvendthed. Kaas er en formidabel performer, som formår at fungere både som lyrisk anker og energisk indpisker. ”Ud på det fucking pit!” skreg han, mens det skarpt spillende band moste ’Figures’ fra Eyes’ selvbetitlede første album ned over det begejstrede publikum. Alligevel forlangte Kaas mere energi fra publikum og til gengæld fik vi et nyt, intenst huggende nummer, ’Congratulations’.

Kinetiske sammenstød
I atomfysikken taler man om, at der kan opstå kernereaktioner med deraf følgende energiudladninger, når kernerne støder sammen med nok kinetisk energi. Sådan føltes det også denne aften på Gehenna. Publikum moshede ind i hinanden i pitten, Eyes udsendte bølger af energi gennem deres insisterende, voldsomme og dybt charmerende musik, og publikum gav tilbage i et smukt, lukket kredsløb. Inde mellem træerne på Gehenna var der opstået et frirum, hvor summen af energiudladningerne var større end de enkelte dele. Det er det, Eyes kan, og det føles magisk at opleve det.

Skærende, ikke skinger
Eyes’ to guitarister, Rasmus Furbo og Søren Bomand, formår at spille skærende og dissonant, uden at det bliver skingert. Det er lidt som skapt slebne knive. Det gør ikke ondt, når de sænker sig i kødet, og det efterlader varige, rene snit. Læg dertil bassist Kenn Bendtsens stramt spillede bund og Simon Djurhuus' fint doserede og nuancerede trommespil, og du har konturerne af en virkelig vellykket koncert, der sidder i kroppen længe. Vi var oven i købet heldige at få endnu en ny sang, ’Bless’, også selv om Kaas mente, at vi så ’fucking trætte ud’.

Cirkler
Der var dømt circle pit under ’Off’, nærmest som en fysisk manifestation af det lukkede kredsløb, der var mellem Eyes og publikum. ”Set your goals / and try not to reach them / set your limits / light yourself on fire” sang Kaas, mens denne anmelder stod i flammer, antændt af bandets passionerede og egensindige tilgang til musikken. Formidabelt! ’Underperformer’ var for mig kulminationen på koncerten. Det er imponerende, at det faktisk er muligt at skrue energiniveauet en ekstra tak op fra det tånhøje stade, vi havde været på hidtil.

Håret i suppen
Nu kommer vi så til den lillebitte anke, jeg har mod Eyes’ ellers både imponerende og forførende koncert. Det var fantastisk, men det var også fanatisk i den forstand, at det var ensidigt. Det er både styrken og en lillebitte svaghed i Eyes’ udtryk, at alt i deres musik peger opad og udad med en voldsom aggression. Jeg siger ikke, at de skal skrive en ballade, tværtimod. Jeg peger bare på, at kan de føje flere dimensioner til deres i forvejen fremragende musik, kan de blive et band, man vil huske længe. Lad os håbe, at Eyes finder vej derhen.