For skribent Villumsen bød 2014 på gode plader fra Goatwhore og Primordial, mens Fates Warning bød på den bedste koncertoplevelse, og så var der malurt i bægeret, da Kill-Town Death Fest meldte ud, at årets arrangement blev det sidste af sin slags.

Det har i al sin enkelhed virkelig været et dødsens fint år, hvor særligt danske upcomingbands har vist tænder.

I 2014 var Anders glad for krigsgudsdigte, polsk ondskab, diverse gamle travere, mens han langer også ud efter pensionsmodne bands. 

For Pilgaard bød Behemoth både på årets plade og bedste koncertoplevelse. Danske Deus Otiosus giver stadig de øvrige på den hjemlige scene baghjul. Og så står Body Count bag årets bedste comeback og er klart det navn, som skribenten ser mest frem til at opleve i 2015 på Copenhell.

Det herrens år 2013 var et af de bedre for fotografen, dog ser han med bekymring på fremtiden.

Den amagerkanske krigsgud gjorde i 2013 honnør for alt fra The B52's til Death Token. Læs her hvad der befandt sig derimellem.

2013 blev et år med både vellykkede og skuffende comebacks og året, hvor Mads Pedersen så Masters of Reality live for første gang. På det personlige plan var året én lang svømmetur i succes.

Den relativt nye mand på redaktionen, Esben, giver her sine bud på 2013 bedste og værste.

Devilutions redaktør muntrede sig i 2013 over alt fra Funeralium over Nails og Nine Inch Nails til Hell, Satan's Wrath og Voivod, Masters of Reality og Black Sabbath. Og alt det andet...

2013 var bestemt ikke det bedste år i metallen eller hardrockens historie. Men lidt godt blev det da til. Her er Henrik Bros bud på lækkerier.

Her kan du læse, hvordan det herrens år 2013 på musikfronten har set ud for Henriette Mai Rahbek.

2013 har været et fesent pladeår for undertegnede. Til gengæld gik en del af sidste års ønsker i opfyldelse og således er Wacken blevet beset og Phil Anselmo viste sig at være ganske levende på årets Copenhell.

Koncertmæssigt missede Lars Schmidt både Black Sabbath og Nickelback i 2013. Alligevel var der store åbenbaringer på den internationale scene (især to bands, der hedder noget med Black), og den danske scene nærmest eksploderede i kvalitet. Overskriften for 2013 må være: Et fantastisk dansk år.

For Daniel Pilgaard endte 2013 som et stærkt koncertår, hvor højdepunkterne talte Orange Goblin og Cattle Decapitation. På pladefronten rykkede dansk metal i form af Cerekloth, Rising og Artillery, mens der i udlandet var gode udgivelser at hente fra fra polske Cultes des Ghoules,  amerikanske Occultist og norske Satyricon.

2013 for skribent Villumsen bød et herligt nyt svensk bekendtskab med Bombus, mens Shining viste at saxofon skam kan bruges til fed larm. Og så var der seje Carcass, der nærmest var på alles læber i år.

Som færøsk kulturattaché, vil denne årsliste i høj grad se bort fra, hvad der nu end måtte være sket i Danmark og hellere se lidt på færøsk metal. Og noget internationalt, da der lige har været et par nævneværdige udgivelser og koncerter af den slags.

Emil Svendsens metalår blev ikke det allerstørste, men godt var der alligevel at finde. Årslisten ligger et sted mellem det muntre og det mørke. Mellem underholdning og undergang.

Dødsmetallen dominerer pladefronten, mens Carcass, Roskilde Festival og dansk undergrund ligeledes har fået pulsen op på den rolige jyde i kalenderåret 2013.

I 2013 har kodeordene for Henrik Ø. blandt andet været Endless Boogie, High on Fire, Iceage, Papir, Electric Wizard, Black Sabbath, Jesu, Voivod, Puce Mary, Fabio Frizzi og meget andet.