Så skal vi til det igen! Pisket med skorpioner og truet med waterboarding og endog værre repressalier kræver Devilutions redaktører, at vi endnu en gang kaster os over den rædselsfulde opgave med at kigge tilbage på et forgangent og heldigvis snart glemt år.

2016 har været lidt af en blandet landhandel. Der har været flere ganske gode udgivelser, men også en masse skuffelser. På pladefronten såvel som koncertmæssigt. Blandt de mest positive har været danske Vola og mægtige Cult of Luna, mens Deftones og James Maynard Keenan can go suck a bag of dicks.

Denne anmelder kom sent med i Devilutions fold, hvorfor det forgangne år især blev dedikeret til ældre udgivelser i forskelligartede genrer. Modsat hvad flere medskribenter annoncerer i deres årslister, så sker der frygtelig mange spændende ting i den danske metalundergrund. Det kræver blot, at man vågner op og lugter til kadaveret ... Undskyld, kaffen. Nej, musikken.

På det hjemlige marked løber Slægt med flest rosende ord fra Villumsen. På den internationale scene er det derimod Vektor, som får ros. Koncerter har der ikke været nok af, men gode oplevelser med blandt andet Tribulation og Primordial blev det da til.

Set med briller af stål var 2016 et år domineret af svulstige, herligt overlæssede konceptalbums om rummet, kulden og ilden. Dét og så Bathory.

2016 bød på mange spændende toner fra både nye såvel som fra velkendte artister på både den danske og internationale scene. Flere af rock- og metalscenens sværvægtere var på banen med nye udgivelser, og et par stykker af dem gik hele vejen og leverede virkelig varen i år.

2016 blev black metallens år, det kunne jo ikke være bedre. På scenen har franskmændene klaret sig bedst, hvilket leder til stor frustration over mangel af decideret kvalitet på den danske metalscene.

Redaktøren ser tilbage på et ikke alt for imponerende 2016, hvor blandt andre Vektor, Oranssi Pazuzu, Cult of Luna og Aluk Todolo trods alt leverede plader, der reddede året en smule.

For Kent var 2016 året, hvor sønnerne for alvor blev taget med til koncerter, mens musik fra Darkthrone, Metallica, Illdisposed og Devin Townsend var med til at præge 2016.

Den øvre stratosfære af metallen skuffede i 2016, mens undergrunden buldrede løs. Oranssi Pazuzu, Sleep og Black Sabbath stod for nogle af årets højdepunkter, men alt blev overskygget af ét navn: Vektor.

Familieforøgelse har holdt skribent Molin langt fra at være alt for opdateret på metalscenen, og derfor er der undtagelsesvis ikke helt tale om en evigtgyldig facitliste for menneskeheden, men kun en opsamling af de personlige højdepunkter.

Ruhr-distriktets hårde hunde i Kreator reddede Copenhells ære og sørgede med en mesterlig optræden for årets bedste koncertoplevelse. Cattle Decapitation tog den ekstreme metal til nye højder, mens Danmarks mest lovende orkester valgte at gå i opløsning efter at have udsendt en fortræffelig skive. 2015 endte hverken helt godt eller helt skidt.

For fotografen begynder og slutter året med samme band: Venom. Trods en usædvanligt lang liste af skuffelser drister han sig dog til at betegne 2015 som et godt år.

Tau Cross. Gabestok. Marilyn Manson. Tall Man. Alan Silvestri. James Last. Killing Joke. My Morning Jacket. Goatsnake. Steven Wilson. Gentlemans Pistols. Uncle Acid & the Deadbeats. Quentin Tarantino. Etc.

For Pilgaard var pladerne med Tribulation og Halshug uden tvivl årets bedste. Mayhem sørgede for årets koncert med et historisk show i Sverige. Højdepunktet på dansk grund var Body Count på Copenhell.

Endnu et rædselsår på metalfronten, hvor man for alvor begynder at frygte, at metalgenren efter 45 år nu står over for sine allersidste krampetrækninger.

Devilutions krigsgud lavede krigsgudeagtige ting til Angkor Wrack, Undergang, Destruction Unit, Satan og VHÖL i år, mens det også blev til en del svedige koncerter.

Et internationalt set rigt og alsidigt metalår har det været for Emil Svendsen, hvor især Ghost og Lamb of God har gjort sig godt.

Den danske undergrund imponerede, og ældre bands blev opdaget. Men koncerterne var mest festivalkoncerter for korrekturlæseren, der var lidt sløv til at gå til koncerter og til at forholde sig til musik i 2015.

2015 har mest af alt været kendetegnende ved en masse gode koncerter på dansk grund. Til gengæld har jeg ikke fået dyrket lige så mange nye kunstnere og gode nye album, som jeg gerne ville. Måske har der bare været lidt langt mellem snapsene? Vi tager revanche næste år.