Årsliste 2014 - Esben Elnegaard Kjær Hansen

Populær
Årsliste 2014 - Esben Elnegaard Kjær Hansen

Redaktionens vel eneste rendyrkede koncertanmelder hylder de gamle travere og begræder sin forsømmelse af den danske scene.

Genre
Fotograf
Sascha Winther

Årets danske album:

Det bedste og mest interessante, der i år blev udgivet fra et dansk eller rettere delvist dansk band, er uden tvivl Iamfires ep-udgivelse. Jeg havde æren af at være lidt med på sidelinjen, som projektet tog form, og det var en udsøgt fornøjelse at opleve den iver og indlevelse, som "Gammelfar" (Mikael Ehlert) lagde for dagen, og man kunne ej fornægte musikkens uhyre høje kvalitet, hvilket vi alle også erfarede i foråret. Jeg må tilstå, at jeg har forsømt at lytte til bølgen af nye danske black metal-bands. Det må blive mit første nytårsfortsæt.

Årets internationale album:

Jeg har ikke hørt forfærdelig mange nye plader i løbet af 2014, men der er da tre album, som har fundet vej til min spilleliste. Fælles for dem alle er, at de er udgivet af gamle travere; at de har genantændt en gammel flamme, samt at de viser, hvordan deres respektive genrer, som de ikke viger en tomme fra, skal skæres anno 2014. Det er tæt løb, men her er dommen: 
 
1. Obituary: 'Inked In Blood' – Musik handler for mit vedkommende meget om humør, og Obituary ramte fuldstændig plet på det givne tidspunkt. Gentagne gennemlytninger samme eftermiddag udmøntede sig i en Obituary-temaaften, og siden da er 'Inked In Blood' blevet sat på jævnligt.

2. At The Gates: 'At War With Reality' Svenskernes længe ventede udspil var som forventet på et i særklasse højt niveau, men i lyset af især 'Slaughter of the Soul', så mangler pladen genkendelige riff og fængende hooks.

3. Cannibal Corpse: 'A Skeletal Domain' – Efter Cannibal Corpses koncert i Amager Bio i november hoppede jeg for alvor med på deres dødsmetalvogn, men kom relativt sent i gang med at høre deres seneste udspil, som jo langt hen ad vejen er godkendt. Nummeret 'Kill Or Become' gik rent ind hos mig.

De burde måske have været på listen:

Behemoth: 'The Satanist' samt Bloodbath: 'Grand Morbid Funeral' har kun fået sporadiske lyt, men kvaliteten fornægter sig ikke. Endnu et nytårsfortsæt.

Årets internationale hit:

Jeg skulle lidt sent hen på året, før jeg fandt et decideret hit, der bed sig fast. Siden frigivelsen af Faith No Mores første single fra bandets 7. studiealbum har 'Motherfucker' jævnligt fungeret som baggrundsmusik til mine internetlige gøremål. Det tegner godt for næste års albumudgivelse.



Runner-up: Måske er dette nummer et større hit, men jeg har uendelig svært ved at affinde mig med, at bandet har så store besværligheder ved at fremføre det live.

Mastodon: 'The Motherload':

 
Ikke rockrelateret: Denne sang har scoret en del Youtube-afspilninger hos mig. Sangen har en gribende stemning.

Yelawolf: 'Till It's Gone':


Årets danske hit:
Eftersom Iamfire er noget nær det eneste danske, jeg har lagt øre til, så må det helt klart være:

Iamfire: 'Burn Your Halo Red'
#t=53

Årets genfundne klassiker:

Den er sateme svær, eftersom min playliste i år har været spækket med moderne klassikere. Højdespringeren må imidlertid være At The Gates: 'Slaughter of The Soul'.

Årets DVD:

'Monty Python og de skøre riddere'

Årets koncerter:
Igen i år er listen over fantastiske koncerter laaaang, men her en top 5:

1. Obituary, Copenhell, 13-06-2014 – Der fik man sgu lige en lektie i old school død, og hvordan en koncert skal eksekveres, selvom man er ved at blæse væk.

2. Pentagram, Lille Vega, 15-07-2014 – Om ikke et stykke rockhistorie for resten af verden, så bare for lille mig, der fandt nogle af mine musikalske faddere.

3. KoRn, Amager Bio, 08-05-2014 – Dette var min første koncert med KoRn på et decideret spillested, og det var en unik oplevelse for en gammel fan, der dog manglede mange klassikere på sætlisten.

4. NIN, Forum, 13-05-2014 – Et herligt ekstravagant gensyn med Mr. Industrial. Det hele spillede både visuelt og auditivt, men sætlisten var desværre den svageste hidtil på turnéen.

5. Ulcerate, Pumpehuset, 15-12-2014 – Mit første møde med new zealandsk dødsmetal var yderst positivt. En drøvtyggende lang dødsmetalaften endte så godt, som man kun havde turdet håbe på. Jeg blev virkelig grebet af trioen Ulcerate.

Årets internationale navn:

Behemoth – med et anmelderrost album, en medrivende koncert på Copenhell og en uhørt allestedsnærværelse har Behemoth været fuldstændig uundgåelige i det forgangne år.  

Årets danske navn:

Iamfire – De fik et lille internationalt gennembrud med blot en ep, og det mere, end hvad man kan sige om så mange andre danske bands. Selvfølgelig bør man også fremhæve et band som Gaffa Pris-vinderne i Solbrud, men de er indtil videre kun verdensberømte i Danmark.

Årets nye internationale navn:

Blues Pills – med en solid debutplade, et velspillet stonerrockshow samt en lille pige med en stor stemme i forgrunden, er Blues Pills nok et band, man bør holde øre på.

Årets nye danske navn:

Iamfire – Det siger vist sig selv ud fra ovenstående.

Årets comeback:

Obituary – Fremragende ny skive og et dødsshow i særklasse sætter gode gamle Obituary øverst på skamlen.

Årets optur:

Året bød på mange opture, men to skiller sig ud:

1. Metalkrydstogtet '70000 tons of Metal', der er et must for enhver metalfan. Festivalen er næste år (til januar) udvidet til 60 bands og 3000 gæster. Læs min reportage her.

2. HateSpheres koncert på Le Divan Du Monde i Paris 06-10-2014. Turnéen med Finntroll blev som håbet en succes, og i Paris gik det helt amok, da 500 ældevilde parisere gav os en oplevelse for livet.

Videoklip:


Årets største skuffelse:

Machine Head - Now We Die – Hvordan kan man starte en plade med så ringe et nummer? Lyt selv:


Største ønske for 2014:

Fred i Verden 

Det glæder jeg mig mest til i 2014:

Faith No More og Raised Fists nye album, Sydeuropaturné med Finntroll i marts, Swindlers Pub Crawl i januar og selvfølgelig Copenhell.


Godt nytår,
Esse