Nekrologens nytænkning

Populær
Nekrologens nytænkning

Obituary har både formået at forny sig og forblive det samme sted med 'Inked In Blood'. Albummet blevet til på innovativ vis og med nye bandmedlemmer. Musikken er dog omtrent, som vi kender den.

Kunstner
Titel
Inked In Blood
Dato
27-10-2014
Trackliste
1. Centuries of Lies
2. Violent by Nature
3. Pain Inside
4. Visions in My Head
5. Back on Top
6. Violence
7. Inked in Blood
8. Deny You
9. Within a Dying Breed
10. Minds of the World
11. Out of Blood
12. Paralyzed with Fear
Karakter
3

'Inked In Blood' er Obituarys niende studiealbum og markerer på flere måder en nytænkning hos et band, der ellers har stået som noget af det mest kunstnerisk konservative og stabile, der er at finde i dødsmetal. Obituary har med en kerne i bandet af brødrene John og Donald Tardy på vokal og trommer samt Trevor Peres på guitar sørget for, at man altid kunne regne med, hvad og hvem Obituary er. Efter Allen Wests tragiske exit på den anden guitar har man forsøgt sig med Ralph Santolla og er nu kommet frem til, at Kenny Andrews er personen, der skal satses på i fremtiden. Men også på basguitaren er der sket ændringer. Frank Watkins har forladt bandet efter at have været med siden 'Cause Of Death' fra 1990, idet han nu koncentrerer sig om sit virke i Gorgoroth. I stedet har man fået Terry Butler med på den firstrengede. Terry Butler er kendt for sit arbejde med Six Feet Under, Massacre og Death, hvor han har været med på nogle af genrens allervigtigste plader som 'Leprosy' og 'Spiritual Healing'.

Nu er han så med i Obituary, der anno 2014 sender 'Inked In Blood' på gaden, der udover de to nye ansigter i form af Kenny Andrews og Terry Butler også er blevet til på en noget utraditionel vis. Obituary valgte nemlig i august måned sidste år at starte en Kickstarter-kampagne. Her kunne fans bidrage med penge, således at Obituary kunne gå i studiet og lave pladen, uden at et pladeselskab skulle være med fra start. Kampagnen gik over al forventning og gjorde det muligt for Obituary at indspille den fra januar til april i år og sende den ud via Relapse Records her ved udgangen af oktober måned.

Det faktum, at de allerede var færdige med indspilningerne inden sommeren, gjorde bl.a., at de kunne spille titelsangen for os på Copenhell i juni



Men udover det har Obituary også selv lagt hele pladen, så man kan streame den, samt sørget for, at fans har kunnet lytte til bl.a. 'Visions In My Head' på YouTube i flere måneder. Den kan du lytte til her:



'Inked In Blood' er ikke bare en ny måde at finansiere en plade på og nye musikere. Det er også en plade med musik, der minder rigtig meget om det Obituary, vi kender, samt en smule nyt under solen. Der er mere melodi og guitar over pladen, end der tidligere har været, og det klæder bandet. Det er ovenstående 'Visions In My Head' netop et eksempel på.

Desværre bliver 'Inked In Blood' samlet set aldrig en plade, der for alvor kommer ind under huden på samme måde, som den hæmoglobinfyldte blæk, de henviser til. Pladen lægger sig fint i forlængelse af 'Darkest Day' fra 2009 og 'Xecutioners Return' fra 2007, der uden at være prangende heller ikke var decideret dårlige plader. Det var bare Obituary, som vi kender dem. Her på 'Inked In Blood' er der også enkelte gode numre i form af titelnummeret, 'Visions In My Head' og 'Deny You', der har en god guitarsolo. 

Obituary har dog, som vi nævnte i vores Top5 forud for Copenhell, verdens fedeste logo, og til 'Inked In Blood' har de ganske simpelt fået lavet årets fedeste pladecover. Logoet skåret ind i brystet på et torso er på alle måder så afsporet, at det ender med at blive godt. Her henter de lidt billige point hjem, idet det også er den perfekte måde at lave en trøje på, skulle de vælge at kaste sig ud i den farlige disciplin, der hedder all-over print. 

'Inked In Blood' er en typisk Obituary-plade på godt og ondt. Visuelt flot, musikalsk velkendt. Vokalen er helt unik for Obituary, og deres rytmesektion er præcis, som vi kender den. Faldt man i gryden med deres musik i halvfemserne, vil der være lige dele nostalgi og glæde over, at de stadig kan levere på et anstændigt niveau.  Vi kvitterer med tre point for godt håndværk og flot cover i en musikalsk stil, der nu i 30 år har været deres helt egen, og som de, trods tendens til nytænkning, alligevel formår at holde fast i.