Årsliste 2024 - Peter Troest
Et år med Nails, Syl, John Cxnnor og Hansi Hinterseer ... Ikke helt skidt!
Årets danske album:
1. Syl: 'Afmagt' – Igen et intenst udspil fra Syl. Vel teknisk set ikke et album, men når det slår så hårdt, så er det godt nok for mig. Det stærkeste, danske musik, jeg har hørt i år. Nummeret 'Igen' med Jonathan Albrechtsen (Rot Away) som gæstevokal blev et af mine yndlingsnumre i år.
2. Kollapse: 'Ar' – Nej, vi bliver vel ikke gladere af at høre Kollapse, men 'Ar's tyngde og kompakthed har været min trofaste følgesvend på lange, mørke togture i 2024. Og et kompliment til det lækreste pladecover i 2024.
3. Grava: 'The Great White Nothing' – En naturlig forlængelse af det, jeg godt kan lidt lide ved Kollapse. Tungt og mørkt, med en sludget lydmur og rigtig gode sange.
4. Vulvatorious: 'S/T' – Så kom det fulde udspil fra Vulvatorious, der gav et tiltrængt spark i løgene på patriarkatet. En plade, som jeg jævnligt er vendt tilbage til, fordi de fleste sange bare holder.
5. Mite: 'Trials of Man' – Aaah! Hjemstavnens helte losser derudad med et herligt album!Dunderhardcore, som jeg glæder mig til at se live. Og er 'The Unforgiven Arms of Life' årets bedste danske åbner?
Årets internationale album:
1. Nails: 'Every Bridge Burning' – Endelig kom opfølgeren til 2016s 'You'll Never Be One Of Us'. Den efterhånden klassiske plade måtte vente næsten 8 år med efterfølger, og spørgsmålet var, om de kunne være lige så grænsesøgende og lydskabende som dengang. Nej, mener vores egen anmelder, Svend Lokjær her – men selv om Svend har verdens næstbedste musiksmag, så synes jeg alligevel, det er årets stærkeste, internationale album. Der er fuld knald på, og jeg føler mig revet rigtigt godt rundt – måske er jeg bare ikke så voksen og forstandig som Svend. Jeg vil bare slås. En lille smule.
2. Knocked Loose: 'You Won't Go Before You're Supposed To' – Meget, meget tæt efter Nails finder vi Knocked Looses nye. Bandet er begyndt at trække i andre retninger - og det gør musikken lidt mere alsidig i sit udtryk. Suffocate, som bliver sunget med Poppy (nice booking, Copenhell) er en af mine favoritter. Det bliver godt at se Knocked Loose på de store scener fremover.
3. Julie Christmas: 'Ridiculous And Full Of Blood' – Siden jeg fik øjnene op for den amerikanske kunstner gennem Cult Of Luna collab-pladen 'Mariner' har Julie Christmas haft en helt særlig plads på min digitale musikhylde. Forrygende album og sådan en god booking af Roskilde Festival, hvor vi fik en Christmas i topform sammen med bl.a. Johannes Persson (C.o.L.). Et album, som tåler utallige genlyt – og den stemme altså ...
4. Hope Conspiracy: 'Tools of Oppression/Rule by Deception' – Uuuuh! Oprindelseskilden til et af mine favoritbands, All Pigs Must Die, udkom pludselig (for mig) med et virkelig fin plade i år!
Til at starte med skulle jeg lige bekæmpe surheden over, at det ikke var APMD, som fik lov til at komme med et ny album, men jeg måtte langsomt overgive mig til Hope Conspiracy. Prima arbejde.
5. Chelsea Wolfe: 'She Reaches Out To She Reaches Out To She' – Måske ikke karrierens allerstærkeste album, men den viste sig at være en perfekt modvægt til et lidt agressivt musikår – og at jeg nåede at se Chelsea Wolfe 3 gange live i løbet af året hjælper også!
Årets danske hit:
Cabal/John Cxnnor: 'If I Hang, Let Me Swing' rework – Så fik Cabals sang "If Hang, Let Me Swing" en ordentlig tur gennem Brødrene Sejersens kringlede øregange, og det blev årets danske hit for mig. John Cxnnors filmiske, metaltroniske lydunivers har fået sin helt egen lyd, og det er en fornøjelse at høre den udført på Cabals sang fra 2022. Fuld dakkedak og ikke noget hår tilbage.
Årets internationale hit:
God Mother: 'Big Things Coming' – Mine svenske favoritter fra God Mother med årets ironiske schlager. Hvor mange gange har vi ikke hørt et band eller en kunstner proklamere for hele verden, at NU kommer der snart noget nyt og spændende?
Skulle vi ikke lige håbe, at Copenhell eller Roskilde snart giver svensken en chance?
Årets genfundne klassiker:
Lankum: 'The Livelong Day' (og især 'The Wild Rover') – Er det en klassiker? Nok ikke helt, men jeg nåede ikke at hoppe med på Lankum-vognen, før jeg nærmest fik dem stoppet ned i halsen i 2024 efter at have fotograferet dem tre gange på et halvt år. Deres dronende, irske folksange er sært vanedannende.
Årets koncerter:
1. The Armed, Roskilde Festival 06/07-2024 – Med den mindste margin får The Armed førstepladsen. Sidste aften på Roskilde, hvor Medina trækker Satan og hvermand til Arena-teltet, så står jeg sammen med en alt for lille flok foran den ret store Avalon-scene. Læsere af tidligere årslister vil nok vide, at jeg har en næsegrus beundring for de uberegnelige sjæle i The Armed, men aldrig har set dem live – men jeg var noget nervøs for, om de ville lade sig gå på af det pauvre opbud. The Armed var dog skide ligeglade med det hele og gav alt, hvad de havde med – og var der mindst et bandmedlem oven på publikum under det meste af koncerten?
Åh, det var godt.
2.John Cxnnor, Gehenna Copenhell 21/06-2024 – En anden koncert, der bliver husket, er syndflodskoncerten fredag nat på Copenhell, hvor yndlingene fra John Cxnnor lukkede Gehennascenen. En koncert, som igen og igen satte streg under, at John Cxnnor leverer, uanset hvad de kaster sig ud i. Også denne gang med stærke kræfter fra EYES, Møl, Hiraki, Cabal, Meejahj, Smertegrænsens Toldere, Witch Club Satan, New Money og The Psyke Project. Det hele druknede i regn fra start til slut i en grad, så jeg overvejede, om det her skulle koste et kamera. Alt gik dog, og jeg fik en spand billeder, jeg stadig tager frem og kigger lidt på, mens jeg glæder mig til næste gang.
3.Syl, Roskilde Festival 01/07-2024 – På samme festival spillede Syl deres hidtil største koncert på EOS-scenen under opvarmningsdagene. Og som med John Cxnnor havde de også et lækkert bundt gæstekunstnere, som var med til at få koncertens intensitet til bare at stige og stige. Der var ingen pauser og ingen dikkedarer, andet end korte vredesudbrud fra Benjamin Clemens, hvor han bandede af og shamede Israel, regeringen, statsministeren og flere, som fortjente det.
All Killer - No Filler!
4. Night Fever, Pumpehuset 02/02-2024 – Det var noget af en releaseaften, Night Fever havde tilbage i februar. Moral End, Tyrant, Indre Krig, Dream Warriors og Rat Cage. Nærmest uafbrudt musik fra kl. 19 til midnat med gulv og vægge svedt komplet til.
5.Users, Ideal Bar 15/11-2024 – Jeg havde set Users til en dagslyskoncert på Roskilde, men det var noget andet at møde dem helt up and personal på Ideal Bar.
Dem gider vi også godt se noget mere til!
Årets danske navn:
Syl – Ikke nok med, at musikken peger fremad – de gør det helt utroligt godt live og har fået en anden del af hardcore-publikummet til at tage deres venner med til deres koncerter. Yes til Syl.
Årets internationale navn:
Nails – Nej, Nails kan ikke være så banebrydende som i 2016, men de kan stadig være Nails, og det er i min bog ret godt.
Årets nye danske navn:
New Money - Christian Bonnesen (LLNN, The Psyke Project) og gode venner er gået sammen og har lavet et lystprojekt med en riffet no-bullshit debutplade, Dinero Nuevo.
Årets nye internationale navn:
Lambrini Girls – Punkduoen fra Brighton har ikke meget bag sig andet end en vild energi og noget af et hypetrain. Man kan bare ikke tage fra dem, at deres opskrift virker. Jeg glæder mig hårdt til deres første album og så en nærmest hemmelig koncert på Ideal Bar i marts. Og jeg tror stadig på deres eget rygte om, at Banksy spiller trommer for dem.
Årets comeback:
The Hope Conspiracy med Kevin Baker (All Pigs Must Die) – De er dukket op med deres første album siden 2006. Det er sgu en fornøjelse at lytte til og har været et af de mest spillede albums herhjemme.
Årets fysiske udgivelse/bog/film/bokssæt:
Sådan noget ser jeg ikke så meget til.
Det overså jeg i 2023:
Det tænker jeg ikke så meget over. Hvad jeg ikke ser, ser jeg ikke.
Årets optur:
Jeg fik set mere musik, som ligger uden for min comfort zone.
Skal en enkelt trækkes frem, så må det være Hansi Hinterseer i K.B. Hallen. Nej, musikken var ren singback, men der skal noget af et professionelt nærvær til at holde en sal fuld af 80-årige vågne efter kl. 20.
Respekt for mormors helt!
Årets største skuffelse:
Udover menneskeheden generelt? Gaza, Ukraine, Libanon, Trump o.s.v. o.s.v.?
Men skal jeg derudover komme med lidt first world-pladders, så havde jeg nok forventet mere af Better Lovers' debutalbum. Jeg ville så gerne synes, den var helt fantastisk, men den var der ikke helt endnu. Måske var mine forventninger for høje til at høre den ikoniske sanger fra Dillinger Escape Plan, Greg Puciato, sammen med det meste af Every Time I Die. Men jeg håber og tror på, at det nok skal komme.
I det mindste fejler de ikke noget live – som vi også så på Roskilde Festival.
Største ønske for 2025:
Jeg ser, hvad der kommer. Lidt mere fred på jord? Eller måske bare nogle uhyrligt gode koncertaftener med strobes, bands, jeg kan li' og ingen fotoregler.
Det glæder jeg mig mest til i 2025:
Det samme som altid. Jeg glæder mig til al den nye, fantastiske musik der kommer, og som kommer til at definere mit næste år.
Onwards!