RF 24: Punket, politisk indignation
Syl leflede ikke for nogen under deres kompromisløse fredsdemonstration på Roskildes anden opvarmningsdag.
2.Pligt ft. Viktor Ravn
3. D.E.I.L.V.H
4. Sang 1
5. Igen ft. Jonathan Albrechtsen
6. Dit Ord
7. Stor Dreng
8. Første Konsultation
9. Rose ft. Thomas Burø
10. Omen (The Prodigy cover)
11. Arvæv
12. Huldre ft. Viktor Kaas
13. Alt Godt ft. Viola Faber
14. Kort Strå
Syl har med albummet 'alt godt' og deres seneste EP 'Afmagt' overbevist redaktionen om, at de er et af landets bedste og mest relevante hardcore/punk bands på den danske scene lige nu. Så det var med høje forventninger, at vi med dagens sidste lys bag Eos stod klar i en blid regn, da Syl med et brag af en entré sparkede koncerten i gang med 'Omsorg'.
Omsorgsfuldt var det næppe, nærmere nådesløst, for allerede på andet nummer, ’Pligt’ skriger Benjamin Clemens ”DEL DET HER LORT OP PÅ MIDTEN!”
Undskyld mig, men må man lige have lov og lande? Næh nej. Viktor Ravn fra Demersal træder ind på scenen, og en, to, tre, så ramler menneskemurene sammen, og alle hopper og danser.
Nådesløst flow
Derfra tog energiniveauet fra band og publikum ellers bare til i en lineært opadgående kurve. Pitten bliver kun større, og hoppene foran Eos kun højere og hyppigere. Efterhånden kom adskillelige gæstemusikere ind på scenen. Fordelt ud over koncerten fik vi både glæden af Jonathan Albrechtsen fra Rot Away igen, samt Thomas Burø, Viktor Kaas og Viola Faber. Det er et gammelt trick i koncerthåndbogen, men hyppigheden af gæster på scenen understøttede i højere grad fælleskabsfølelsen ved en koncert, end jeg umiddelbart ellers har oplevet. Især fordi Syl også havde et helt fantastisk flow i deres optræden. Ingen snak og dikkedarer - bare ”tak til gæst-XYZ” og videre. Ingen pauser.
Med ca. 10 minutter tilbage går det glitchede og stemningsfulde baggrundsshow over til skærmvisningen af nogen, der sætter 'Omen' med The Prodigy på, som antænder festen til nye højder. Benjamin Clemens skriger kommandoen ”SÆT JER NED!”, hvilket vi jo så naturligvis gør som skoleelever, der lige har fået en ny og sej lærer, som vi ikke vil komme skævt ind på.
Politisk stemningsskifte
I koncertens sidste tid bliver Syls politiske dimension klart kommunikeret med ordene ”Fri Palæstina – boykot Israel”, ”Fuck Mette Frederiksen og SVM-Regeringen”, mens et portræt af statsministeren dukkede op på storskærmen med store, fede, røde bogstaver henover, hvor der stod ”War Criminal”, sammen med klippet af Jakob Ellemann, der med en plat bemærkning om bacon forsøger at være kæk over for en vegansk aktivist. Meget illustrativt for ungdommens frustration over den useriøse lethed og leverpostejs-og dåsemakrel-agtige facade, som regeringspolitikere tilgår vigtige politiske emner med.
Jeg selv har ikke meget til overs for Mette Frederiksen og SVM-regeringen, men det gav mig alligevel et sug i maven, da jeg selv ikke er i stand til at tage et så entydigt standpunkt til den konkrete sag, der er Israel-Palæstinakonflikten, som Syl gør. Roskilde Festival er dog uden tvivl et safe space for sådanne udmeldinger, men jeg kan alligevel kun tage hatten af for, at de skilter så tydeligt med det til deres karrieres største koncert. De mener det, og kan ikke lade være.
Syl vil og skal tages alvorligt, da de i allerhøjeste grad lykkedes med at få seriøs, politisk indignation kombineret med en brag af en koncert og Roskilde-fest, uden så meget som en sylespids af lal og ironi.