Frustrationer forløst med syl
Syl er tilbage, og de stikker dybere og mere aggressivt end nogensinde før – og det er stiksår, vi har brug for.
2. stor dreng
3. igen (feat. ROT AWAY)
4. rose (feat. Thomas Burø)
5. arvæv
6. kort strå
Syl imponerede mig godt og grundigt med deres album ‘alt godt’ fra 2022, som på fornem og følsom vis (blandt andet) kortlagde maskulinitetens indre landskab. Denne gang er bissen skruet endnu mere på (og også visse steder skruet endnu mere af), mens de kreative indfald og frugtbare afstikkere fra mere traditionsbevidst hardcore stadig er legio. Og denne gang rettes det musikalske skyts udad, mod vores omverden.
Åbningsnummeret ‘dit ord’ er det første sindbillede på afmagten, der gennemsyrer EP’ens seks numre. Benjamins C. W. Hviids stemme emmer af frustration og desperation, mens en fortælling om et menneskes giftige, verbale undertrykkelse af et andet oprulles. Benjamin har udviklet sig som sanger, og det i en positiv retning, hvor han både favner flere forskellige udtryk og har forfinet og nuanceret sin stemmebrug, og modigt udnytter det. Det er også en modig beslutning at lade Jonathan Albrechtsen, som er en af Danmarks allerstærkeste vokalister, gæste et nummer – som oven i købet har form som et lyrisk slagsmål – men Benjamin formår bestemt at leve op til sin medkombattant. ‘Igen’, som nummeret hedder, er måske EP’ens mest umiddelbart fængende. Det er et af den slags numre, der bare smadrer igennem på tilfredsstillende vis, og det har et hook, som straks sætter sig i én. Således er vi på krogen og klar til at lade resten af EP’en folde sig ud for os.
Ikke flere døde børn!
Det river og flår i mit sind, når jeg hører ‘kort strå’! Som mange andre er Syl tydeligt vrede og frustrerede over den afmagt, man føler, når man er ufrivilligt vidne til Israels massakrer på børn og voksne civile, uden reelt at have nogen agens i forhold til at kunne stoppe det. Man har et valg, når noget så grotesk udspiller sig for øjnene af én. Man kan, som Joachim B. Olsen, bedøve nerveenderne ved at dehumanisere ofrene for Israels bomber og droneangreb, eller man kan, som Syl, skrive en harmdirrende og engageret sang om, hvor uudholdeligt det er:
“Der er granater i din forhave nu
Ingenting at gøre.
Kat og mus siden 1948.
Ingen spiller på dit hold.
Eksistens under fuld kontrol.
Nationalhistorie gjort af vold.
Vi har fordømt og fordømt og fordømt.
Men I kan ikke engang tage afstand til døde børn.
En hel befolkning trykket ned uden dyst.
Frit land fra flod til kyst.”
Av, det gør ondt, og det skal det også, for det her betyder noget. Det er blodig alvor, og det er det på hele ‘afmagt’. Hver en tone, hvert et dundrende trommeslag, hvert et ord praktisk talt dirrer af vrede, af afmagt, af forsøg på at begribe den her verdens triste tilstand, set fra vores sørgelige lille pisnation. Således også ‘rose’, som er en nekrolog over den danske socialdemokratisme, hvor rosen for længst er død og erstattet af iskold neoliberalisme og taburetbevarende strategier. Her gæster Thomas Burø på skøn vis. Man må sige, at Syl har god smag i gæstevokalister!
Alt i alt er ‘afmagt’ en fremragende EP, som både leverer på den musikalske og kompositoriske front med fængende og interessante sange, men som også formår at sætte sig i ens sind, fordi det følelsesmæssige indhold formidles så klart. Og jeg kunne blive ved! Det smukke melodiske stykke, der står i centrum på ‘arvæv’. De grumme spørgsmål på ‘stor dreng’. Trombonen! Det hele fungerer for mig, også selv om jeg ikke er sikker på, om jeg er en stor dreng. Det er nok også det, der er pointen. Jeg må bare stole på processen.