RF 23: Tyrkisk total-trompet
Dansk-tyrkiske Tuhaf var ikke til at stå for, eller stå stille til, da de skabte en fortryllende fest i Gaia-teltet.
”Anadolu-rock” er hovedbeskrivelsen for det dansk/tyrkiske København-baserede band. ”Hvad i alverden er dog det”, tænkte jeg. Det viser sig, at uden for vor nordvestlige del af verden, hvor progressiv og psykedelisk rock udsprang gennem bl.a. fusioneringen af rockmusik og folkemusi, så spredte tendensen sig også til resten Tyrkiet, eller ”Anatolien”, deraf navnet ”Anadolu-rock". Det koncept har Tuhaf så valgt at tage op og forny i det 21. århundrede, og det er jeg svært begejstret for.
Tuhaf startede ud med den mystiske og fortryllende ’Unutma’, hvilket helt klart er en af favoritterne fra deres seneste plade, ’Mere Guld’. Da trompeten kickede ind i de groovy og mystiske sektioner, som nummeret er bygget op omkring, havde hele publikum den samme uopfordrede hujende reaktion. Det var lige så gåsehuden sprang frem. For det lød så svedigt.
Alle i bandet gjorde en stærk og velspillet indsats, men den bærende kraft var dog uden tvivl sangerinden, Berin Bas, der dansede eklektisk rundt og havde publikum i sin hule hånd, mens hun lavede vilde og festlige kald.
Det eneste problem for mig at se, var at de nok startede lidt for hårdt ud med deres allerstærkeste sange. De havde altså ikke helt ammunition nok til at jeg kunne forblive 100% investeret under hele koncerten. De mindre stærke numre blev dog eksekveret med et yderst højt musikalsk niveau og sans for dynamik, og derfor fungerede det stadig rigtig godt.
Det var altså en koncert, med noget mestendels spændende og fortryllende musik, hvor det var rigtigt svært at stå stille. Det var også kæmpestort for Tuhaf, at de endelig skulle spille på Roskilde og den glæde strømmede igennem os alle.