Mudder, træthed, slaphed. Sidstedagen på festivalen er altid hård, men metalfesten hiver en op.

Jens skriver denne gang om KB18 koncerten om Abysmal Grief, Epitaph, Switchblade og Kamp i House of Franco, som har skriftet navn til Krigsguden.

Italiensk horror-doom bliver ikke bedre, end når Abysmal Grief sætter den sorte messe i gang. Deres fjerde plade er fuld af majestætiske momenter, men uden at det bliver decideret magisk.

Heavy Days in Doom Town lukkede ned med den hidtil mest formfuldendte festival uden mange afstikkere ud i andre genrer end den, det det hele handlede om: Doomen.

Abysmal Grief tog med deres særlige horror metal publikum med på en rejse til mørket i det hinside, hvor alt gik op i en højere enhed.

Abysmal Grief leverede en stærk koncert, der tog publikum med på en dyster, okkult horrorrejse, hvor der aldrig manglede orgel eller gedigen doom.