Svensken giver kosmisk los
Gaupas udsvævende doomekskursioner slår lige, som de skal på ‘Fyr’ med fuzzede udbrud og excentriske vokaludskejelser til at holde os ude i tovene.
Heavy Lord
Ten of Twelve
Elastic Sleep
Sömnen/Febersvan (live, 2023)
Egentlig har de en EP og to albums på CV’et allerede, siden de blev dannet tilbage i 2017, men alligevel er det først nu, at Gaupa (los på svensk) er fløjet ind på min radar. Er det en fejl?
Det kunne det godt tyde på, efter denne EP at dømme. Giver det så mening at betegne en 36 minutters udgivelse som en EP (Slayers ‘Reign in Blood’ var fx syv minutter kortere), må du selv bryde dit hoved med, men hvorom alt er, så snakker vi om den første udgivelse, siden deres medguitarist David Rosberg sidste år forlod bandet. Gaupa valgte at køre ufortrødent videre som kvartet, og det høster vi så resultatet af her på ‘Fyr’, som et svensksproget ordspil på både at være et musikalsk fyrtårn, tallet fire (aka deres fjerde udgivelse + kvartet-formatet) og at sætte ild til noget. 
Mon ikke der også blev fyret op for noget under indspilningerne, for vi er bestemt ude i den hjernevridende ende af doomrock-spektret, hvor der bliver givet nok af plads til at skeje ud med skæve indfald undervejs, som fx sækkepiben, der introducerer pladen og blæser løs i baggrunden igennem åbningsnummeret ‘Lion’s Thorn’. En fortræffelig syrebanger til at sætte pladen i scene, der droner sig frem til Erik Sävströms hypnotiske basgang, mens den tunge fuzzmur bryder ud fra tid til anden, i dur med Emma Näslunds vrængende stemmeføring. De bidrager alle til helheden, men Näslunds specielle vokal er afgjort en bærende faktor for bandet pladen igennem, og minder indimellem nærmest om Björk i sin frivolske excentricitet.
Den efterfølgende ‘Heavy Lord’ er mere kontant med Daniel Nygrens tunge riff-figurer og Jimmy Hurtigs stramme punch bag tønderne (så hurtig er han nu heller ikke) til at holde pulsen oppe. Så har vi ‘Ten of Twelve’, der igen stikker ud med huggende guitarhooks og hypnotiske basrundgange, som en art krautrock i kortform, mens ‘Elastic Sleep’ runder studiedelen af EP’en af i mere psykedelisk antrit – fint for hvad det er, dog uden at tilføje væsentligt nyt til helheden.
Endelig har vi til sidst en liveoptagelse fra 2023, der dog kun indgår på det fysiske format af pladen, hvor de i et mix af to af deres ældre numre slipper tøjlerne løs i en længere syrejam, og Näslunds karismatiske vokal lejlighedsvis får lov til at træde lidt i baggrunden.
‘Fyr’ er en overbevisende plade, hvor Gaupa demonstrerer masser af vilje til at udfordre sig selv. De flyder lige fra twistede progressioner og trippet psychedelia til stoner-riffs og det mere dommede antrit, uden det bliver kunstigt, og dét i sig selv er en kunst. Måske det i virkeligheden har givet dem mere blod på tanden at miste en af deres guitarister, og i stedet vælge at stramme op i formerne med den tilbageværende besætning?
Det er i hvert fald et inspirerende lyt, anført af en sanger, der tør skeje ud, uden det kammer over, og en rytmesektion, der mestrer vekselvirkningens kunst, så det forbliver spændende at følge med på rejsen. At de så vælger at betegne den som en EP antyder måske, at der er noget større i vente … lad os da endelig have lov at drømme!