Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

CMF 26: ’Død’ som bedstemor lavede den

Updated
f5e5fa91-d9f2-4637-be5c-ba14def91e47
5afb7c0a-fb00-40ce-ad4c-51762556d256
b5387b05-3e39-48b2-b88f-f267b1497e42
06c25163-1bb7-4c0b-aaff-8b8e6a0ed9a3

BETA var pakket til bristepunktet, da Shadowspawn serverede gammeldags dødsmetal med teknik og tyngde. Det tog dog noget tid, før lyden tillod os rigtigt at høre det.

Kunstner
Spillested
Dato
18-09-2026
Trackliste
Bonesong
The Apostate
Devils Breath
Retribution
Heir to the Profane
Cadaver Dogs
Requiem of the Dispossessed
Spawn of Darkness
Under The Blood Red Moon
Demonized and Blasphemous
Koncertarrangør
Fotograf
Claus Westh Ljørring
Karakter
3

Der kunne nærmest ikke presses mere kød ind i BETA, da Shadowspawn gik på. Og kød skulle der til, da konferencieren introducerede bandet, som ”god gammeldags død, som bedstemor lavede den i køkkenet.” Så var der serveret.

Shadowspawn har helt åbenlyst deres Morbid Angel og den gamle skole tæt på hjertet, men de spiller samtidig med en teknisk sikkerhed, der gør, at det aldrig bare bliver retro for retroens skyld. Det her er et band, der har tjek på akkorderne og timingen, og især guitararbejdet er der virkelig styr på.

Desværre kunne lyden i BETA i starten slet ikke følge med bandet. Nuancerne blev dræbt, og det var ekstra ærgerligt med et band, hvor der faktisk sker en del i musikken. Nu skal det siges, at lyden i BETA kan afhænge temmelig meget af, hvor man står, og denne anmelder var desværre hensat til et hjørne med spindelvæv og udtørrede tyggegummier. Herfra lød den første del af koncerten mere mudret, end Shadowspawn havde fortjent, og meget af det glimrende guitararbejde forsvandt simpelthen undervejs.

Da mudderet lettede
Men så skete der heldigvis noget. Titelnummeret fra den nye plade, 'Cadaver Dogs', fik for alvor gang i koncerten med et klart ondt omkvæd og masser af guitarekvilibrisme. Bandet begyndte at træde tydeligere frem af mudderet, og jo længere koncerten kom, desto bedre blev den faktisk. Den sidste tredjedel var forrygende, og især 'Under the Blood Red Moon' ramte plet. Da 'Demonized and Blasphemous' til sidst lukkede ballet, peakede både Shadowspawn og festen i BETA. Det var lidt sent, men bestemt værd at vente på.

Shadowspawn bliver næppe dem, der genopfinder dødsmetallen, og det behøver de sådan set heller ikke. De spiller bundsolidt, har masser af teknik og virker først og fremmest som et band, der elsker den type dødsmetal, de selv spiller. Den nye 'Cadaver Dogs' er samtidig en glimrende plade, hvilket gør det lidt mystisk, at de ikke spillede 'Spiral of Torment'. Det nummer er en regulær banger og havde passet perfekt ind her. Så hvis Shadowspawn mangler forslag til fremtidige sætlister, er der hermed afleveret ét.