NMF 26: Overbevisende genkomst
Efter tretten års pause fra scenen og med sidste års mesterværk i bagagen leverede Empire Drowns et overbevisende comeback i Næstved.
Da vi gav vores sidste koncert for tretten år siden, havde vi ikke regnet med at stå på en scene igen.
Ordene kom fra manden i midten, Michael Hvolgaard Andersen, da Empire Drowns var halvvejs inde i deres comeback-show på Næstved Metalfest.
Det er muligt, at Empire Drowns ingen ambitioner havde om at stå på scenen igen, men de små miraklers tid er heldigvis ikke forbi.
De fleste, der læser med her, er nok bekendt med, at Andersen også fronter både Withering Surface og Thorium, som han flittigt bruger tid på at indspille musik og turnere med.
Empire Drowns har derimod stået i skyggen som barnet, der ikke var den store tro på. Eller de store forventninger til, da sidste års ‘Endless Nights’ blev annonceret. Men det viste sig at være en af de sjældne oplevelser, hvor man sætter en plade på af pligt, og efter 40 minutters spilletid sad tryllebundet tilbage med oplevelsen af, at et mesterværk lige havde suset gennem i ørerne.
Den danske scene byder på mange stærke death metal-bands. Men Empire Drowns’ dystre og melodiske death/doom fylder et tomrum ud i et univers, hvor vi selvfølgelig finder Saturnus og Blazing Eternity, men det er tre bands, der maler hver deres stjernehimmel i mørket.
Empire Drowns er især båret af bandets komponist Thomas Birks collager af stemningsfulde riffs og soli. Michael Hvolgaard Andersen indtager den anden hovedrolle med en dyb vokal, der kommer tungt fra maven. Vokalen er ikke den hidsige growl, vi kender ham for i Thorium, eller den rå og aggressive Gøteborg-vokal i Withering Surface. Og slet ikke varianten af Nick Holmes’ stemme fra Paradise Lost, som Andersen forfaldt til på Empire Drowns første ep’er for 15 år siden, da de kom frem.
Med Birk og Andersen i hovedrollerne, så har Anders Ro Nielsen den vigtige birolle bag tangenterne, som netop ikke dominerer, men tilføjer et melankolsk lag, der fuldender det flotte, musikalske landskab.
Nye ansigter på scenen
Den anden halvdel af sekstetten på Næstved var nye ansigter i bandet. Trommeslager Kim Jørgensen, der ellers har været med siden begyndelsen, var erstattet af Mikael Skou Jørgensen, der også spiller sammen med Thomas Birk i Urkraft. Marco Angioni var erstattet af Lennart Jacobsen, der har en fortid i Saturnus. Som ekstra guitarist var Allan Tvedebrink, der er hovedkomponist i Withering Surface, hevet ind.
Hvorfor der var skiftet ud i et lineup, der ellers havde været intakt, siden Empire Drowns vendte tilbage i 2022 med den udmærkede ‘Nothing’, er der intet meldt ud om fra bandet på deres sociale kanaler.
Det nye hold gjorde det fremragende under Empire Drowns’ genfødsel på scenen. Ditto lydmand Morten Birk, der dog godt kunne have skruet en tand op for Nielsens keyboard i mikset. Men det var åbenlyst en koncert, hvor der var mest på spil for de to mænd i hovedrollerne.
Reelt er det kun store navne, der kender deres publikum på en festival. Ville deprimerende dødsdoom fungere i solskin på hovedscenen tre timer efter festivalen slog dørene op? Ville genren ikke være mere egnet i mørket indenfor på scenen Fæstningen?
Det var et sats fra festivalens arrangør, der jo tilfældigvis er identisk med Empire Drowns frontmand.
Og det var et sats, der lykkedes.
Dyster humor
De fremragende numre fra ‘Endless Nights’ havde overbevisende greb om publikum. Det siger netop noget om kvaliteten i Birks bærende guitar, der gik perfekt igennem på hovedscenens anlæg, der virkelig kan levere lækker og høj lyd. Kendere af musikken fik alle detaljerne. Nye lyttere fik formentlig følelsen af en vellykket first date, der fører til mere.
Andersen fremstod lidt usikker i starten, men faldt godt ind i rollen som pessimistisk indpisker.
Har I det ad helvede til? Hvis I har det godt, skal vi i hvert fald nok få ændret på det, lød det med et smil på læben. Undervejs fik Andersen også præsenteret alle på scenen med en bemærkning om, hvor mange år de havde tilbage at leve i.
Selvom det var ment som sort humor, så var jeg næppe den eneste blandt publikum, der pludselig begyndte selv at tænke i år tilbage. Ikke just opløftende. Men de morbide betragtninger fra frontmanden gik således passende i spænd til de melankolske toner fra Empire Drowns’ vellykkede genkomst.
Empire Drowns kan opleves i næste måned på Odense Metalfest, som vi for nyligt har talt med arrangøren bag, Jakob Schultz, om.