Ugen byder mest på bredtfavnende stadionrock og festivalkoncerter, mens du skal være i enten København eller Aarhus for at komme i nærheden af noget, der ligner en ekstremmetallisk koncert indendøre.

En københavner og en århusianer planlægger og diskuterer torsdagen på årets Copenhell, som de mener, den bør bedrives. Det er de for det meste enige om – de er bare ikke enige med Copenhell om ret meget.

Søren Sol albumdebuterer med nyt roots-projekt, der både har modet og talentet til at gå egne veje og gå på opdagelse i den nordiske musiktradition og det, som engang var.

Hvordan er man en god anmelder? Hvordan undgår man at lade sig forlede af den lallede festivalstemning og stadig være forstokket og reaktionær? Hvordan undgår man at blive så fuld, at man ikke kan huske koncerterne? Alt dette finder du svar på i denne top 5.

Fredagen er den danske metals triumftog, hvor ikke mindre end seks hjemlige orkestre indtager scenerne, og flere af dem har potentiale til at byde på helt store fester. Det samme gør hovednavnet Slipknot, mens Lamb of God skal prøve at leve op til deres legendariske koncert fra 2012.

Vikingebersærkergang, ansigtsflåning, fællessang og gensyn med provinsvennerne: Copenhells sidste dag byder på både koryfæer, unge håb og nostalgitrip. Og ja, du skal fløjte med på den-der-sang.

Wacken Metal Battle-deltagerne Death to Seattle albumdebuterer med et grunge-punket sammensurium af sange, der holder det kort, kontant og catchy.

På en stegende hed majaften i Aarhus leverede Arch Enemy en teknisk glimrende og showmæssigt kedelig koncert med for meget fokus på de senere års svage plader.

Pladen, der reddede Rob Zombies karriere, nåede vi ikke omkring, da den udkom første gang. Derfor byder vi på en forsinket vurdering af ’The Electric Warlock Acid Witch Satanic Orgy Celebration Dispenser’.

Norske Kampfar er gået fra nær opløsning af bandet til på ’Ofidians Manifest’ at præstere noget af det bedste materiale, den 25-årige karriere har budt på.

Over de næste par uger tager vi et kig på nogle af de Copenhell-optrædende, hvis seneste udgivelser vi ikke fik taget under kyndig behandling, da de var nye og friske. Den første er newzealandske Alien Weaponrys debut ’Tu’.

Efter et halvt liv uden albumudgivelser er Jeff Becerra tilbage med ny plade, ny besætning og mere af det gamle.

Hvad Metallica er for metallen er Eminem for hiphoppen. Trods fejlskud og smuttere stadig utvivlsomt den største nogensinde. Grundstenen til legenden blev lagt med rapperens gennembrudsplade, som stadig holder 20 år efter.

Indisciplinarian Fest 2019 finder sted på lørdag i Pumpehuset, og med navne som Nyt Liv, Sebastian Wolff og Sons of Cain ligner det en af de mere spændende undergrundsfestivaler herhjemme. I samarbejde med Indisciplinarian udlodder vi 2 x 2 billetter til festivalen.

Sidste heat i den indledende runde af Wacken Metal Battle fandt sted lørdag aften i Aarhus, hvor de fire finaledeltagere ligeledes skulle udpeges.

Ripensernes treer siger farvel til melodød og halløj til metalcore. Aphyxion holder niveauet højt efter danske standarder, om end der bliver lånt rigeligt med virkemidler fra de internationale idoler.

Ugen byder på ikke mindre end tre festivaler oven i en lang række mindre koncerter, hvor festen primært foregår på fastlandet fredag og i hovedstaden lørdag.

SPOT har åbnet for metallen, og fredag aften bød på en solid showcase af fem hårdtslående navne. Særligt Xenoblight og et Baest på hjemmebane endte som aftenens sejrherrer.

Frank Carter gør op med sin punk-fortid på sin tredje soloplade, der brillerer ved sit store følelsesmæssige engagement og sin lyttevenlige rockstil, men savner aggression og numre, der for alvor er musikalsk interessante.

I Am Morbid kom, så og gjorde lige præcis, hvad man havde forventet. Hvilket var ligeså befriende rart, som det plejer. Vital Remains var aftenens positive overraskelse og gjorde det langt bedre, end man havde håbet på.