Rumænske Persekutor har leveret et af årets mest bemærkelsesværdige debutalbum. Vi tog en snak med frontmand Vlad the Inhaler om at fryse ihjel, om at hylde klassikerne og om hurtige solbriller og spidse guitarer.

Phil Anselmo lancerer endnu et projekt, verden havde været bedre foruden. Nick Cave-plagiat, svage kompositioner og en halvvissen stemme er blandt de mest iøjnefaldende fejlskud på En Minors debut.

Rumænske Persekutor albumdebuterer med noget nær et mesterværk, der blander 80'er-black, klassisk heavy metal, bisserøvsattituder og en kompromisløs kampgejst.

Nordmændenes grindcore sparker dig så hårdt i mundtøjet, at selv de aflagte mælketænder hjemme i mors skuffe får ridser. Men fjollerierne trænges mere og mere i baggrunden af alvoren, og det hele gør noget mere ondt.

Det er først i næste uge, at store kanoner som Phil Anselmo og Zakk Wylde skyder efterårets pladesæson igang. Derfor må vi i denne omgang trækkes med lidt mindre navne, der til gengæld byder på rigeligt at udforske på egen hånd.

Stærkmandspop maskeret som den fede rock: Grumpynators har motorcykeltaskerne fulde af veltjente pop-fif og skambrugte skabeloner, som man skal være virkelig rockhungrende for at lade sig spise af med.

Terminal Nation debuterer med udgangspunkt i en hardcore, der kommer vidt omkring i død, black og powerviolence undervejs gennem pladen. Uden rigtig at udrette meget mere end moderate skader.

Mængden af albumudgivelser stiger så småt efter sommerferien, mængden af kvalitet heldigvis ikke, så vi har stadig noget at skrive om. Nåja, og Deep Purple har taget bandbilleder i skiundertøj.

Skolelærer, fotograf, koncertjunkie, ølentusiast og ny formand for foreningen Metal Royale, der bl.a. står bag Royal Metal Fest i Aarhus. Vi har smidt 10 hurtige efter Rolf Meldgaard, der ikke er bange for at besynge sin ungdoms kærlighed til Linkin Park, men nu om dage lytter både bredere og dybere..

Septicflesh leverer en best of-koncert baseret på bandets seneste fire plader, der viser et band i fin liveform men ikke bibringer mange nye elementer, som den almindelige koncertgænger ikke har set før.

Katla lægger på, imponerer og kalder til krig mod den falske, kristne godhed på trioens anden ep, der afkræver opmærksomhed og truer med dolken, hvis ikke den får det.

Aarhus-redaktionen har brugt Corona-pausen på at flytte på landet. Den slags går jo sjældent stille for sig, og vi har samlet fem sange, der perfekt akkompagnerer den gennemsnitlige flytnings højde- og lavpunkter.

Copenhell genbooker seks kunstnere fra 2020-programmet og tilføjer engelske Thunder som nyt navn på plakaten.

Genrebastarderne Inter Arma sludger og hyggejammer sig igennem en omfattende cover-ep, der lige så meget er sat i verden for bandets egen underholdning som for lytterens.

Hardrockerne I'll Be Damned lufter nyt mandskab og nyt materiale på ny live-video og singleforløber, som vi her kan præsentere.

Orm skulle have afsluttet det triumftog, der var andenpladen 'Ir', med koncerter på både Roskilde Festival og Copenhell. Det endte desværre med at blive et forsømt forår. I stedet har tiden været til personlige refleksioner og tanker om både bandets og den globale udvikling i en post-Corona-tid.

Roskilde Festival ser frem mod 2021 og gentager tre skarpe bookinger fra den aflyste 2020-festival. Desuden smider de Mayhem ovenpå som ekstra saftigt snask på køkkenmøddingen.

Fem års tænkepause har ikke givet Lamb of God nye ideer, og bandets 8.plade er velspillet, men komplet kunstnerisk tomgang.

Cro-Mags' første plade i 20 år er Harley Flanagans terapeutiske raseriudbrud, der er en vigtig plade for frontmanden selv og i nogen grad også charmerer de lyttere, der har savnet 80'er-bølle i deres hardcore.

Copenhell forkæler os i 2021 med en ordentlig slat ombookinger fra det line-up, vi ellers havde i vente i næste uge. Og så får vi et par ekstra punkede indslag oveni hatten.