Med optimismen strålende ud af øjnene som et intergalaktisk dommedagsvåben annoncerer Copenhell en kæmpe omgang danske bands. Der er noget for enhver smag, så længe du er vokset op med rødgrød med fløde.

For første gang i syv måneder var det muligt at tage til en metalkoncert på et spillested i Aarhus. Og aftenens bands satte musikken til den frustration, der har opbygget sig gennem et halvt år.

"Som at lugte til sine egne prutter", "verden opløses omkring mig", "noget, der er blevet nummer 5 i første heat i det finske Melodi Grand Prix i starten af 00'erne": Med åben pande og uden forudindtagelser sendte vi vores bedste mand ind til den nye Defecto-plade.

Bersærk kunne være fortsat ud ad den slagne vej og lavet festivalrock til øltelt-segmentet i mange år frem. I stedet har de drejet af i alle tænkelige retninger. Og det er eminent.

Bersærk står foran udgivelsen af bandets tredje og mest ambitiøse album, 'Sol'. Vi har mødt dem til en snak om lyrik, om DIY-metoden og om en aldeles uvis fremtid.

Dansk kvalitet på scenerne og blandede lokkende særheder på vinylerne er, hvad efterårsferien byder på. Det kunne vel være værre.

Copenhell håber stadig på det bedste, og bands som Mercyful Fate, Down og Kiss har meldt sig klar igen trods aflysningen i 2020. Nåja, og så er der Sabaton.

Hvordan anmelder man en livestreamet koncert? Og hvorfor? Vores anmelder gjorde forsøget, da Sunken og Morild spillede op til sure miner i Aarhus.

Bersærk har lagt den forsømte festivalsommer bag sig og barsler med ny og ambitiøs plade. Vi tog en snak med bandet om et album, der er mere modsætningsfyldt og ekstremt end nogensinde før i bandets hedningeunivers.

Anaal Nathrakh lyder, som altid, fristes man til at sige, både velkendte og eksperimenterende på album nummer 11, der er både storladent, fængende, bestialsk og modbydeligt.

Uge 40 byder på både den stille jubel, den højlydte undren og den svært kontrollérbare kvalme, der resulterer i opkast i mundbindet. Hvorfor? Læs med nedenunder.

Fra studiet fortæller Crocell om det deprimerende ved siddekoncerter, om blygrå fremtidsudsigter og om at sparke sig selv ud af den musikalske tryghed og gøre det hele lidt vildere.

Rumænske Persekutor har leveret et af årets mest bemærkelsesværdige debutalbum. Vi tog en snak med frontmand Vlad the Inhaler om at fryse ihjel, om at hylde klassikerne og om hurtige solbriller og spidse guitarer.

Phil Anselmo lancerer endnu et projekt, verden havde været bedre foruden. Nick Cave-plagiat, svage kompositioner og en halvvissen stemme er blandt de mest iøjnefaldende fejlskud på En Minors debut.

Rumænske Persekutor albumdebuterer med noget nær et mesterværk, der blander 80'er-black, klassisk heavy metal, bisserøvsattituder og en kompromisløs kampgejst.

Nordmændenes grindcore sparker dig så hårdt i mundtøjet, at selv de aflagte mælketænder hjemme i mors skuffe får ridser. Men fjollerierne trænges mere og mere i baggrunden af alvoren, og det hele gør noget mere ondt.

Det er først i næste uge, at store kanoner som Phil Anselmo og Zakk Wylde skyder efterårets pladesæson igang. Derfor må vi i denne omgang trækkes med lidt mindre navne, der til gengæld byder på rigeligt at udforske på egen hånd.

Stærkmandspop maskeret som den fede rock: Grumpynators har motorcykeltaskerne fulde af veltjente pop-fif og skambrugte skabeloner, som man skal være virkelig rockhungrende for at lade sig spise af med.

Terminal Nation debuterer med udgangspunkt i en hardcore, der kommer vidt omkring i død, black og powerviolence undervejs gennem pladen. Uden rigtig at udrette meget mere end moderate skader.

Mængden af albumudgivelser stiger så småt efter sommerferien, mængden af kvalitet heldigvis ikke, så vi har stadig noget at skrive om. Nåja, og Deep Purple har taget bandbilleder i skiundertøj.