Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Det er åndssvagt at begrænse sig selv

Updated
1-header
1-galleri
Neil3
Neil5

Bersærk har lagt den forsømte festivalsommer bag sig og barsler med ny og ambitiøs plade. Vi tog en snak med bandet om et album, der er mere modsætningsfyldt og ekstremt end nogensinde før i bandets hedningeunivers.

Kunstner
Genre
Fotograf
Neil Poulsen
Forfatter

Stemningen tenderer det decideret hyggelige i det blå træhus, hvor vi har sat Bersærk stævne, og som til daglig er bassist Jens Moss' hjem. Nede bag i haven ligger det lille hjemmestudie, hvor den komplette indspilning af kvartettens tredje plade, 'Sol', er foregået genne, de seneste to år. Inden vi drejede ind i indkørslen, nåede vi netop at passere et officielt kommunalt vejskilt, der viste os i retning af Herrens Mark, og generelt emmer hele området af afsondret fred, idyl og, nåja, hygge.

Bandet er allerede godt inde i aftenens række af interviews og indleder interviewet her med aftensmad og en animeret og vennesæl diskussion om de ideelle kondimenter til den skipperlabskovs, der står foran dem. Efter alle mand rundt om bordet er blevet mere eller mindre overbevist om, at sennep, rødbeder og smør er en god løsning, er stemningen blevet tilpas løssluppen, til at vi kan kaste os ud i en snak om bandets nyeste opus 'Sol', der skal følge op på 'Mulm' fra 2015 og den tre år yngre 'Jernbyrd'.

To plader, der har gjort Bersærk til et af landets absolut vigtigste tungrockede bands. Og et band, hvis magiske sommer med planlagte optrædener på Copenhell, Roskilde Festival og Smukfest med Corona-virussens indtog pludselig blev lagt i ruiner.

– Det taler vi ikke om. Det er tabu, bedyrer guitarist og sangskriver Lars Evers senere, halvt jokende, halvt alvorligt.

I stedet bliver 2020 for Bersærk året, hvor bandets ubetinget mest ambitiøse udgivelse til dato ser dagens lys. 'Sol' er en plade, hvor gruppen for alvor har tilladt sig selv at tænke nyt og bredere og udvide kontrasterne i deres musikalske udtryk. Vi ville naturligvis gerne vide, hvad der mon var anderledes denne gang fra de to seneste studiealbum.

Neil2

 På 'Jernbyrd' var Jens kun producer, fortæller Evers. Nu er han blevet bassist, og det har gjort den forskel, at hvor jeg normalt skrev sangene, hvorefter vi indspillede dem, har vi denne gang delt kompositionsdelen mellem Jens og mig.

 Fordi vi har haft fri adgang til Jens' studie, har vi også kunnet have rigtig mange bolde i luften over længere tid, som vi så har kunnet samle i sidste ende, supplerer trommeslager Simon Gleerup Meiner. Frem for at booke en studietid, hvor alt skal sidde i skabet, har vi nu kunne indspille noget, hvor vi virkelig lader bægeret boble over, hvorefter vi har haft tid til at gå hjem og tygge på det. Det har gjort den kunstneriske palet bredere.

 Når man er i en kreativ proces i et studie, hvor flere ting kan lade sig gøre omgående, så avler det også en lyst og en kreativitet og et mod til at tænke tingene lidt større og udvide paletten, forklarer Jens Moss energisk om pladen, hvor Bersærk både fremstår tungere og mere melodiske end nogensinde før. Eksempelvis på 'Dødsvals', hvor klagende strygere supplerer det ellers kværnende stoner-band.

 Da vi puttede strygere på 'Dødsvals', sad vi bare og kiggede på hinanden: ”Må man godt det?”, fortæller bandets fjerde medlem, den karismatiske forsanger Casper Popp.

 Og selvfølgelig må man det. Hvis vi har lyst, så gør vi det. Det er åndssvagt at begrænse sig selv, fortæller Moss om en sangskrivningsproces, som alle fire medlemmer understreger har været mere lystbetonet end nogensinde før.

Et større projekt og en højere enhed
En proces, hvor bandet også påbegyndte et samarbejde med den grafiske kunstner Ræveðis, hvis grafik, layout og videoklip er blevet en af grundstenene for bandets kommende plade. Bandet fortæller, at den industrielle, post-apokalyptiske stemning, som allerede boede i bandets nye materiale, blot blev forstærket kreativt af grafikerens input, der fuldendte det billede af et moderne ragnarok, som Bersærk forsøgte at male.

 Ræveðis' input samlede både det lyriske og den musikalske stemning på pladen og fik det til at gå op i en højere enhed, hvor vi dermed kunne binde sløjfe på den trilogi af album, vi har skabt. Da først han var en del projektet, gav vi den også lidt mere gas på alle parametrene, fortæller Popp.

En trilogi, der med den ildevarslende 'Mulm' og destruktionen i 'Jernbyrd' går over i verdens endeligt, ragnarok og efterfølgende genfødsel i 'Sol', hvis titel antyder noget både destruktivt og nådesløst og samtidig noget regenererende, fortæller bandet mig.

 Solen er den, der kan starte det hele forfra, fortæller Popp.

 Så næste år genudgiver vi 'Mulm'. I 8-bit, supplerer Evers.

Latteren runger hjerteligt rundt om bordet.

Neil4

Det er en kliché for bands at hævde, at den nyeste plade er både deres tungeste og mest melodiske til dato, og det er en sætning, enhver metalfan har læst tusind gange. I tilfældet Bersærk synes der nu at være noget om snakken. Åbneren 'Verdens Ende' er bandets måske hårdeste nummer til dato, og fornævnte 'Dødsvals' måske det mest sårbare og skrøbelige med sit strygerensemble. Bandet ler igen højlydt, da de bliver konfronteret med den påstand.

 Det har vi bare sagt mange gange i dag, griner Jens Moss med henvisning til dagens interviewrække. Men det er det altså! Nogle gange er det rigtigt!

 Det er det, der er med klichéer, fortsætter Casper Popp. De kommer jo et sted fra.

 Men det er rigtigt nok, der er frem for alt skruet op for kontrasterne, fortæller Lars Evers. Men det er trods alt stadig de samme musikalske grundsten. Jeg er stadig lige så inspireret af Kyuss' 'Welcome to Sky Valley' som jeg var i 2012, da vi startede. Fundamentet er det samme, og derfor har vi også kunnet bringe flere instrumenter i spil uden af den grund at fare vild i de valgmuligheder, de instrumenter har bragt med sig.

Men med tanke på, at det oprindelige inspirationsfundament stadig står for bandet, virker det nærliggende at forhøre sig, hvilke inspirationer der så har været i spil for at gøre 'Sol' så anderledes end bandets hidtidige materiale.

 Mere end at vi har skullet lyde som enkelte, navngivne bands, så havde jeg en oprindelig personlig vision for produktionen, som jeg gerne ville have den her plade til at passe ned i, beretter Moss. Den har så løbende udviklet sig, og med Ræveðis' tilkomst til projektet fik visionen en mere konceptuel, industriel karakter. Det var nærmest, som om der blev trukket en Rammstein-karakteristik ned over det.

 Så meldte spørgsmålet sig: ”Hvordan lyder dansksproget stoner med Rammstein-referencer?” Vi vidste det ikke, men det blev pludselig vildt spændende at finde ud af. Og i processen med at finde ud af det har vi, mere end jeg selv har bragt nogle konkrete musikalske inspirationer ind, fundet ud af, at vi i bandet dækker hinandens musikalske blindgyder godt af og komplementerer hinanden. Så frem for at det er mig, der har bibragt de nye tanker, har det været hele bandet, der har kastet ideer efter hinanden og ind i projektet.

 'Jernbyrd' havde en klar lyd, men jeg tror, folk vil lægge mærke til, at vi i fællesskab denne gang er gået meget bevidst efter at skrue op for kontrasterne og virkemidlerne, hvad enten det er tungt, hurtigt eller noget helt tredje.

Så I har i højere grad delt arbejdsopgaverne ud denne gang?

 Absolut, medgiver Evers. Jens har været god til at tage producerhatten på fra start; jeg har mange ideer hele tiden og kan godt have en tendens til at kaste dem ud til højre og venstre. Derfor har det før været en udfordring for mig både at være producer og sangskriver. Her har Jens været ekstremt god til at tage mit kaos og målrette det i en retning, hvor det er nemmere at danne sig et overblik.

 Lars er virkelig en ægte kunstner og sangskriver, supplerer Moss. Med alt, hvad det indebærer, han kan være dybt manisk og fuld af kaos nogen gange, og der kan det netop være brugbart at have én, der kan tøjle det og en skabe en retning for det output.

 Det har også været et helt anderledes bredt og godt samarbejde og en synergi, hvor vi har været på det samme plan denne gang, fortsætter Lars Evers. Vi kender alle fire hinanden langt tilbage, og vi er i bund og grund alle børn af den samme 90'er-rock. Derfor er der mange tankegange, der internt i bandet giver sig selv og gør arbejdsprocessen mere letflydende.

Altså er Bersærk nu blevet et band i højere grad end tidligere? Casper Popp og Lars Evers er de eneste to oprindelige medlemmer, og bandet har oplevet flere udskiftninger på bassen og trommerne.

 Ja, vi er netop alle sammen gamle venner, supplerer Popp. Tidligere har Bersærk været præget af nye venner, nye relationer osv., med al respekt for bandets tidligere medlemmer, naturligvis.

 Vi er mere sammentømrede som band nu end nogensinde før, lukker Evers. Der bliver ikke en Bersærk Mach 4.

En mere stille, afrundende latter klinger ud rundt om bordet, hvor hyggen og kemien blandt de fire medlemmer synes i top. De har været igennem krigens mulm og den efterfølgende destruktion. Nu kommer Solen, og en ny tid kan begynde for bandet.

 

Læs anden halvdel af vores interview med Bersærk i næste uge, hvor vi taler med bandet om lyrikken, om livet som band i en Corona-tid, om at klare sig uden pladeselskaber og mediekonsulenter og om, hvad fremtiden kan bringe for de fire jyske hedninge.

'Sol' udkommer 23.oktober på bandets eget pladeselskab, Nordenvind Musikproduktion.

Menu