Gensynet med Anaal Nathrakh var, på trods af vokalmæssige udfald, en glædeligt hidsig affære, hvor vi kom godt rundt i hele bagkataloget.
Anaal Nathrakh lyder, som altid, fristes man til at sige, både velkendte og eksperimenterende på album nummer 11, der er både storladent, fængende, bestialsk og modbydeligt.
Uge 40 byder på både den stille jubel, den højlydte undren og den svært kontrollérbare kvalme, der resulterer i opkast i mundbindet. Hvorfor? Læs med nedenunder.
De gale pessimister fra Birmingham overfaldt festivalpublikummet med deres dødsindustrielle lydkaos til en koncert, der understregede, at bandet er lige så vanvittigt dygtige, som de er vanvittige.
Anaal Nathrakh tager livtag med 100-årsjubilæet for afslutningen på 1. verdenskrig med dystre tekster draperet i lige så vanvittigt et lydtæppe som en skyttegrav.
Engelske Anaal Nathrakh blander alskens godter i en stor pærevælling til ekstrem metal, der finurligt nok fænger og er svært vanedannende, selvom de programmerede trommer måske er et minus.
Kontrasten mellem hyggesnak mellem numrene, dagslys og den ekstreme musik var stor i et ellers solidt første Anaal Nathrakh-show på dansk jord.
Kong Kent anmelder nyt sort album fra Anaal Nathtakh