Copenhell 25: Giftige briter for fuld damp
Anaal Nathrakh gjorde alt hvad de kunne med den tid, de, trods alt, fik på Copenhell i 2025 og leverede et brag af en koncert på Pandæmonium lørdag aften!
2. More of Fire Than Blood
3. The One Thing Needful
4. Forward!
5. Hold Your Children Close and Pray for Oblivion
6. The Age of Starlight Ends
7. The Road to... / Obscene as Cancer
8. Idol
9. In the Constellation of the Black Widow
10. Bellum Omnium Contra Omnes
11. Between Shit and Piss We Are Born
12. Endarkenment
Britiske Anaal Nathrakh leverede præcis det, de var hyret ind til, da de lørdag sørgede for en koncert med højt tempo, vildskab og en noget nær perfekt opvarmning til det helt store hovednavn, der skulle gå på lige efter.
Og pitten åbnes da også nærmest inden musikken overhovedet er startet. Folk er klar til wall of death, og forsanger Dave Hunt vandrer hvileløst rundt på Pandæmonium-scenen som en løve i bur. Der er noget energi, der skal ud her på sidstedagen, og det kan kun gå for langsomt! Heldigvis har publikum det også sådan, og betonstøvet hvirvles op mens kroppene kastes velvilligt ind i hinanden, da Anaal Nathrakh åbner med 'Acheronta Movebimus' og 'Unleash'. Der er i den grad blevet sluppet noget løs på Copenhell.
Det bliver kun vildere, da de sætter i med 'More of Fire and Blood', hvor vokalen veksler mellem growl og ren sang. Og lige akkurat vokalen giver lidt udfordringer, da dem oppe foran scenen ikke rigtig kan høre Hunt, så han må bede mixerpulten om at få skruet op. Det virker ikke første gang, men til sidst begynder det at virke, og så kan hele Copenhell komme videre, da de når til nummeret 'Forward!'.
For hvis man troede niveauet havde nået klimaks allerede fra start, så har man ikke været til en koncert med Anaal Nathrakh. De giver koncert, som undertegnedes sergent i Livgarden mente, man skulle budgettere med sine kræfter når man skulle ud på en lang march. Man lægger hårdt ud, sætter farten op undervejs og slutter af med en spurt. Det er Anaal Nathrakh, og da vi når 'Forward!' eksploderer publikum i ekstase og går nærmest amok. Farten bliver i den grad sat op.
Med sange som 'Hold Your Children Close and Pray for Oblivion' er man da også tæt på bare at håbe, det hele snart bare bliver til ingenting, for er der overhovedet kræfter til mere? Ja, det er der selvfølgelig. For under 'The Age of Starlight Ends' mener Hunt pludselig, at vi da skal prøve at sætte rekord i antal crowdsurfere. Og så bliver der ellers surfet, som var der ingen morgendag. Det hele sker mens circle-pitten roterer for fuld kraft. Flere har en klud for munden. Om det er for at dække for en slangeånde eller betonstøvet vides ikke, men det er ikke en dum prioritering.
Dave Hunt er også på fuld kraft. Han er veloplagt hele vejen igennem og har god humor når han interagerer med publikum. Efter 'In the Constellation of the Black Widow' proklamerer han tørt, at der ikke er nogen melodi i næste nummer. Kun rå brutalitet. Og så kværner Anaal Nathrakh sig gennem 'Bellum Omnium Contra Omnes'.
Og her kommer slutspurten så ind, for Hunt må kigge ud til siden af scenen. Der er en skarp deadline klokken 21.30, så alle kan komme til Helviti for at se Slipknot. Så de skynder sig med at få afviklet 'Between Shit and Piss We Are Born' og når også lige akkurat titelnummeret 'Endarkenment' fra deres seneste plade, der blev udgivet i oktober måned 2020.
De skulle have lukket koncerten på Copenhell 2025 med 'Submission is for the Weak', men der blev ikke givet ved dørene. Anaal Nathrakh måtte overgive sig til arrangørerne, selvom de fremmødte nok gerne havde ofret det ligegyldige intro-pjat, Slipknot brugte de første fem minutter af deres koncert på at spilde folks tid på, og lige fået lov til at spurte over stregen.
Men trods det, så var det en fed koncert med Anaal Nathrakh. Hvis de har det niveau hver gang, så er det et band, der er værd at rejse efter!