BA '23: Obskøne brutaliteter
Gensynet med Anaal Nathrakh var, på trods af vokalmæssige udfald, en glædeligt hidsig affære, hvor vi kom godt rundt i hele bagkataloget.
2. Libidinous (a Pig with Cocks in Its Eyes)
3. Hold Your Children Close and Pray for Oblivion
4. Between Shit and Piss We are Born
5. Obscene As Cancer
6. Submission is for the Weak
7. In the Constellation of the Black Widow
8. Forging Towards the Sunset
9. Forward!
10. Endarkenment
Det kan godt være vi befinder os på fjerdedagen af endnu et Brutal Assault med temperaturer på den gode side af 30 grader - men intet tager livet af et BA-publikum, der ved hvor cremen er at finde på årets lineup. Såsom her på Marshall Stage kl. 16:45, hvor Anaal Nathrakh spiller en af deres, i disse tider, sjældne koncerter. I disse tider, fordi deres koncerter post-Covid fortsat kan tælles på én hånd, og med succesen fra det bredt anerkendte, seneste album 'Endarkenment' in mente er Birmingham-duoen for mange et af årets mest forpligtende kald på årets festival.
En situation, duoen ser ud til at være meget bekendte med, som de indtager scenen med deres arsenal af livemusikere og en storsmilende Dave Hunt i front, tydeligvis imponeret over fremmødet.'Unleash' fra den snart ti år gamle 'Desideratum' åbner ud i bandets velkendte stil med tremolo-riffing, blastbeats og fuld fart på feltet, men Hunt kæmper noget med overhovedet at finde sin plads i lydbilledet. Lidt bedre går det i 'Libidinous', men det hænger nu mere sammen med de supplerende vokaler fra den unavngivne ekstraguitarist, der tydeligt overdøver Hunt. Hvorfor vi skal fire sange ind i koncerten, før lydmanden får rettet bare en smule op på balancen, kan undre, men selv derefter ser det ud til, at Hunt er lidt mere udfordret til at holde den hidsige kadence hele koncerten igennem, som det nu engang er afkrævet i Anaal Nathrakhs univers.
Deres karakteristiske, industrielle trommelyd er også det meste af tiden nedtonet til et mere traditionelt blastende, metallisk virvar, og den industrielle trommeklinge virker mest som en de slår til og fra når nummeret afkræver det, som det fx er tilfældet i maskingevær-riffet, der driver den formidable 'Forward!' frem.
Ingen af disse mindre udfordringer tager dog pusten ud af denne live-inkarnation af Anaal Nathrakh, der tydeligvis har planlagt denne koncert godt på forhånd og netop undgår det forventelige ved bare at promovere 'Endarkenment'. I stedet får vi serveret numre fra de fleste af deres plader, inklusiv bl.a. grindcore-bastarden 'Submission is for the Weak', som de efter eget udsagn ikke har spillet i 25 år. En hidsig sag, der tilmed demonstrerer deres udvikling siden dengang, men som de stadig leverede med al den bulder og brag nummeret fortjener, uden den rene vokal der sidenhen har sneget sig mere og mere ind i lydbilledet.
På trods af Hunts øvrige udfordringer med at trænge igennem var han en fornøjelse at bevidne med skæve kropsvridninger og flyvende krumspring rundt på scenen for ligesom at legemliggøre den energi, musikken udspringer af. Især førnævnte 'Forward!' og den, for netop dette band, meget sigende betitlede 'Between Shit and Piss We are Born' demonstrerer dem på toppen af deres ydeevne her i dag, og når man så lige kan trække titelnummeret fra 'Endarkenment' op af hatten til sidst, kan vi dårligt kræve mere - udover måske et kig forbi Danmark snart?